Fra og med 15. marts og frem til og med 30. april er gedden fredet i ferskvand. Denne regel blev indført i 2021, hvilket mange lystfiskere er bekendt med.
Men nye tal peger på, at det nogle gange kan gå lidt trægt med at få nye regler ind under huden på lystfiskerne. Tilbage i 2014 blev geddernes lovpligtige mindstemål i ferskvand hævet fra 40 cm til 60 cm. Siden da har DTU Aqua i samarbejde med Danmarks Statistik to gange om året spurgt et udsnit af danske lystfiskere om deres kendskab til geddens mindstemål. I 2023, næsten 10 år efter mindstemålet blev øget, svarede hele 29% af de adspurgte lystfiskere, at mindstemålet for gedde stadig var 40 cm på spørgsmålet om geddernes mindstemål.
Læs mere om undersøgelsen af mindstemål for gedde
Som lystfisker har man pligt til at holde sig ajour med gældende regler. Heldigvis er man med Fangstjournalens app kun få tryk fra at finde svar på spørgsmål om mindstemål og fredningstider.
Informationen finder man på fanen ”Viden” i appen.
Vejledning - sådan finder du mindstemål og fredningstid i appèn:
Åben Fangstjournal Appèn og åben menuen Viden og åben menuen Mindstemål og fredningstider

Vælg fiskeart og herefter ses artens mindstemål og fredningstid

Fangstjournalen vil gerne gøre det nemmere at være lystfisker, og deler du samtidig data fra dine fisketure med os til glæde for fiskebestandene, fiskeplejen og lystfiskeriet, så er det en win-win. Det gælder også - og ikke mindst - data fra nulture.
Har du ideer til flere app-funktioner, som kan gøre det lettere at være lystfisker så send os gerne en mail.
Knæk og bræk
Af
Christian Skov, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.
Du kan også hjælpe fiskebestandene og forskerne ved Danmarks Tekniske universitet - DTU Aqua ved at indsamle data om det danske lystfiskeri og samtidig blive klogere på dit eget fiskeri. Download den gratis Fangstjournalen app her:
