Multe (Chelon labrosus).
Udseende
Multen er en meget kompakt fisk med en rund aflang krop uden sidelinje. Den hører til pigfinnefiskene og har to adskilte rygfinner - den forreste med fire pigstråler. Multen har et bredt hoved med en lille, vandret mundspalte. Ryggen er blålig eller grågrøn. Siderne er sølvskinnende og bugen er hvid. Skællene er store. Hos den tyklæbede multe (Chelon labrosus), som er den almindeligt forekommende i Danmark, er overlæben af tykkelse som øjepupillens diameter. Hos voksne individer har overlæben hornede vorteagtige knopper.
Udbredelse Multen er en varmtvandsart, og i takt med at havvandet er blevet varmere, har den tyklæbede multe bredt sig til danske farvande. Den er udbredt fra det sydlige Island og mellemste Norge til Senegal og Middelhavsområdet. Multen er bundlevende og træffes i de nordligere kystnære områder i mindre flokke i sommermånederne, hvor den kan trække ind i brak- og ferskvand.
Livscyklus
Multen gyder normalt i de frie vandmasser (pelagisk) i havet, men er dog observeret at kunne gyde både i ferskvand og saltvand. Der findes ikke sikre oplysninger om gydning ved Danmark, men der er lejlighedsvis observeret yngel af multe i danske farvande. Ved Frankrig og England foregår gydning fra februar og frem til sommermånederne. Efter klækning af æggene, metamorfose og en kort vækstperiode bevæger ynglen sig til kystnært vand - ofte til bugter og vige og mere brakt vand. I løbet af det første år vokser multen cirka 5 til 10 cm. Væksten er forholdsvis langsom. En multe på 25 cm er ca. 5 år gammel, og en multe på 50 cm er 10-15 år gammel. Den tyklæbede multe kan blive op til 75-80 cm lang. Største rapporterede alder er 25 år.
Føde
Multen er planteæder og lever hovedsagelig af alger. Den spæde yngel spiser en del dyreplankton, men planteplankton får stigende betydning med alderen, og når multen er 15-20 mm lang, består føden næsten udelukkende af plantemateriale. Jo større multen bliver, jo mere spiser den alger, der vokser på havbunden, sten eller lignende. For at kunne omsætte plantematerialet har multen udviklet en meget muskuløs mavesæk, der fungerer som fuglenes kråse, samt en meget lang tarm.
Fiskeri på arten
Multen er særlig eftertragtet som spisefisk i Sydeuropa. I Danmark er der ingen restriktioner på fiskeri efter multe, og der er siden starten af 1990’erne foregået et vist erhvervsmæssigt fiskeri efter den - varierende mellem cirka 12 og 40 tons pr. år. Fangsterne har dog ligget på nogenlunde samme niveau siden 1995. Multen fanges endvidere lejlighedsvis af sports- og fritidsfiskere. Den har fast hvidt kød og anses for at være meget velsmagende.
Opdræt
Multe har gennem en årrække været en vigtig opdrætsfisk i troperne.
Læs mere
Læs mere i DTU Aquas notat om multens biologi og fangster i danske farvande (2008).