Laksekvote i Kongeaa _ Kongeaa ved Knagmoelle

Laksekvote i Kongeå i 2024

Laksekvoten i Kongeå vandsystem er i 2024 på 70 laks.



Information om laksekvoten og regler for fiskeri i Kongeå vandsystem

 

  • Laksekvote: Der må maksimalt hjemtages 65 stk. laks delt i 2 grupper: 35 stk. på 73 cm eller derunder og 30 stk. over 73 cm i de i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 1 nævnte områder (primært laksevand A).
  • Endvidere må der maksimalt hjemtages 5 stk. laks i de i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 2 nævnte områder i Konge Å vandsystem (øvrig laksevand B). Der er ikke regler for størrelse på de laks, der bliver tildelt i Laksevand B-område, andet end, at de skal overholde mindstemålet.

  • Der må højst hjemtages én laks pr. mand inden for kvoten i Kongeå vandsystem.

Vær opmærksom på, at man lokalt kan have regler for hvornår og hvor mange laks, der kan landes på de enkelte strækninger.

Biologisk vurdering af forhold, der påvirker laksekvoten i Kongeå vandsystem i 2024

Fangsterne i 2023 er de højeste der er registret. Andelen af grilse i 2023 var høj.

DTU Aqua har i 2023 undersøgt laksebestanden i Kongeå-systemet. I 2023 blev opgangen af laks estimeret til 722 (596-848) laks. Dette er den største bestand der er estimeret i Kongeå-systemet. Ved seneste undersøgelse i 2017 blev der estimeret en opgang på 562 (501-623) laks.

Med henblik på at kunne følge udviklingen i den naturlig reproduktion, er alle udsatte ½-års laks blevet mærket fra og med 2020. I 2021 blev udsætninger øget grundet IHN-restriktioner i nabovandløb.

Genskabelsen af passage ved Jedsted Mølle i 2017 har medført væsentligt forbedrede muligheder for opgang af laks, gydning, opvækst og udtræk af lakse­smolt. Derfor forventes det, at bestanden på længere sigt vil vokse. I 2022 blev der genskabt fri passage for fisk ved Vejen Store Vandmølle. Fiskene fik derved fri adgang til yderligere ca. 50 kilometer vandløb og således genskabt adgang til flere gyde- og opvækstområder. Der er fortsat behov for at have tilstrækkeligt med gydefisk til rådighed i forhold til at udnytte potentialet for laksebestanden, idet der er genskabt adgang til nye gydeområder.

Ud fra en samlet biologisk vurdering kan kvoten for 2024 fastsættes på et højere niveau end i 2023 til i alt 70 laks. Samlet vurderes det, at denne kvote ikke hindrer fremgang i bestanden og således ikke hindrer gunstig bevaringsstatus.

Mange parametre påvirker laksebestandene og laksekvoterne - Læs mere om den biologiske vurdering af laksebestande og laksekvoter for 2024

Læs om undersøgelser af laksebestandene, regler og kvoter for de øvrige lakseåer: 

Information om laksebestande i Danmark

Ja tak, jeg vil gerne modtage nyheder om laks og fiskepleje

Ovenstående orienterer om de generelle bestemmelser, herunder at antallet af fangede laks fra de enkelte dele af vandsystemet skal indrapporteres løbende gennem sæsonen, så antallet af hjemtagne laks ikke overskrider det tilladte antal.

Alle sportsfiskere skal derfor til stadighed holde sig orienteret via sydvestjydsk.dk inden en evt. fisketur, idet stop for laksefiskeri kan træde i kraft med øjeblikkelig virkning.

Tilmeld nyhedsbrev

Ja tak, jeg vil gerne modtage nyheder om laks og fiskepleje





https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/laks/laksekvote/laksekvote_kongeaa
19 APRIL 2024