Man mener, der er mellem 2 og 8 arter i Pungitius slægten, men antal arter er stadig til debat. Nogle forfattere har beskrevet mere end 30 arter. Det ældste fossil man har fundet af en nipigget hundestejle er ca. 7 millioner år gammelt, og blev fundet i Alaska.
Udseende
Den nipiggede hundestejle har mellem 7-11 pigstråler på ryggen, men oftest er der mere end 9 pigge. I nogle lande kaldes nipigget hundestejle faktisk for tipigget, hvilket understreger at der er variation i antallet. Piggene sidder så de skifter mellem at vende mod højre og venstre. Den nipiggede hundestejle er slankere end den trepiggede, og har et forholdsvis lille hoved med højtsiddende øjne. Den er som voksen normalt 5-6 cm lang. Den er derfor blandt de mindste fisk i Danmark. Nipigget hundestejle har også pigge på bugen, bestående af en pigstråle og en mindre blødstråle, der er nogle nipigget hundestejler fra andre lande, der mangle disse. Nipigget hundestejle har ingen skæl, i stedet har den små benplader, der dækker kroppen.
Udbredelse
Nipigget hundestejle er i Europa udbredt i et bælte fra Midtfrankrig til Nordeuropa. Den findes desuden vidt udbredt i både Asien og Nordamerika. I alle dele af udbredelsesområdet finder man den næsten udelukkede i kystegnene, typisk op til 50-100 km ind i landet. I Danmark lever den i brakvand og ferskvand over hele landet. Nipigget hundestejle er normal mest talrig i ferske småvande og i brakke fjorde. Den er ikke så almindelig som trepigget hundestejle, men hvor den lever, er den ofte meget talrig. Den er ikke en stimefisk i samme omfang som trepigget hundestejle. Hvis det ser ud som om de svømmer i stimer, er det oftest bare fordi, der er så mange af dem.
Nipigget hundestejle er bedre til at tilpasse sig livet i lukkede, grødefyldte, lavvandede, næringsrige og iltfattige vande end den trepiggede hundestejle. Den er også god til at klare meget store temperatursvingninger, men dens æg kan dog ikke overleve en temperatur over 28 grader.
Levesteder
Den nipiggede hundestejle holder til på det lave vand langs bredden, og er også ofte at finde i små vandløb og grøfter, hvor man normalt ikke vil finde fisk. Den lever gerne i vegetationsrige små vandsamlinger og tilgroede damme. I forhold til trepigget hundestejle opholder den sig på lavere vand. Den kan sprede sig via drænrør og på den måde dukke op på steder der ellers synes utilgængelige. De ferske vande, hvor man oftest finder nipigget hundestejle, er i vandløb, hvor de opsøger steder med strømlæ. Nipigget hundestejle fortrækker at opholde sig på steder med mange planter, men kan dog tilpasse sig mere åbne steder, dog kun hvis der ikke er mange rovfisk.
Føde
Nipigget hundestejle æder for det meste dyreplanton som f.eks. dafnier og vandlopper samt andre smådyr, vandinsekter og småkrebs. I for hold til trepigget hundestejle jager nipigget mere efter sit bytte oppe i vandet, og er ikke så tæt knyttet til bunden. Ellers jager den sit bytte i inde mellem tætte planter, dette gør trepigget hundestejle ikke så meget.
Gydning
Gydningen forløber normalt i en 2 måneders periode fra juni-juli, men kan starte så tidligt som sidst i marts og slutte så sent som sidst i august. Dette kan dog blive afbrudt i sommermånederne. De gyder mange gange gennem gydeperioden. Under optimale forhold kan en hun producere op til 15 portioner æg på 60 dage. Det betyder, at selv om de er små og derfor har en lav frugtbarhed, kan de få meget afkom og blive særdeles talrige. I yngletiden bliver hannen sort på bugen og hannens bugfinnepigger bliver hvidere eller mere turkise. Hannen bygger en hule eller rede, der er hævet over bunden, inde i vandplanterne. Han lokker en hun ind i reden med en parringsdans, inde i reden lægger hunnen så æggene. Der er normalt mellem 61-112 æg i en portion æg. De bliver herefter befrugtet af hannen. Reden samt yngel bliver beskyttet af hannen, som viftet frisk vand til reden. Efter 1 til 3 uger klækkes æggene, og efter ca. et år bliver de klækkede unger kønsmodne. Gydningen foregår på samme tid som hos trepigget hundestejle.
Læs om den tre-piggede hundestejle
Af Malene Siri Berg Jacobsen og Søren Berg, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.