Fredningsbælter er oftest placeret, hvor vandløb har udløb i havet

Fredningsbælter beskytter fisk

I et fredningsbælte er fiskeri helt eller delvist forbudt – hele året eller i bestemte perioder. Formålet med fredningsbælter er primært at beskytte fisk på steder, hvor de under vandring samles i store flokke, og hvor de derfor er særligt lette at fange. Det kan f.eks. være ved udmundingen af en å eller ved en sluse.

Et fredningsbælter kan have flere udformninger for at tilgodese flere forhold herunder både fisk, fiskere og andre forhold. Der er derfor ikke altid tale om at regulært ”bælte” men mere en veldefineret og afgrænset zone og derfor dækker begrebet fredningsbælter også et område, som mere har karakter af fredningszone.

Fiskenes vandring sker bl.a. i forbindelse med gydning. For at kunne opretholde naturlige fiskebestande er det nødvendigt, at et tilstrækkeligt antal fisk gennemfører deres livscyklus og vender tilbage til deres gydeområde, og her spiller fredningsbælter en rolle i beskyttelsen af fiskene.

Fredningsbælter i Danmark

For at beskytte vandrende fisk placeres fredningszoner generelt i områder som:

  • åmundinger

  • snævre fjorde

  • opstemninger

  • tidevandssluser

  • kraftværker

  • kyststrækninger

  • havneområder

  • ind- og udløb i søer

De ovennævnte områder er beskrevet særskilt i den nedenstående afsnit.

Her finder du information om placering af lokale fredningsbælter i hele Danmark.

Du kan også finde et kort over placering af fredningsbælter i DTU`s Fangstjournal App. Her kan du samtidig få vist fredningsbælter, netop hvor du fisker. Du får besked om de fredningsbælter, der er inden for 5 km afstand fra, hvor du er placeret når du starter registreringen af en fisketur.

Se hvor nemt det er i denne video.

 

Download App - Fangstjournal     Google Play - Fangstjournal -DTU - App

 

Igennem historien har fredningsbælter været begrundet i et ønske om både at beskytte vandrende fiskebestande og at forhindre, at enkeltpersoner fangede størstedelen af fiskene fra et vandløb på ét særligt godt fiskested. I dag er der kun fokus på de biologiske forhold, når placering og udformning af fredningsbælter bliver besluttet (se box 1). 

Ifølge fiskeriloven (se box 2) kan der vedtages fredningsbælter, hvis det er biologisk relevant, idet man som udgangspunkt ikke ønsker, at der er fredningsbælter på steder eller tidspunkter, hvor der ingen vandrefisk er.

Fredningsbælter er biologisk begrundet

Beslutningen om, hvor fredningsbælter skal placeres, og hvor stor en del af året de skal gælde, baseres på viden om, hvor fiskene opholder sig i løbet af året, og hvornår de vandrer.

Laks og havørred

Laks og havørred er to typiske vandrefisk, der gyder i vandløb og vokser op i havet. Den levevis har betydning for de to arters sårbarhed over for fiskeri, når de vandrer til og fra vandløbene. Når fiskene skal vandre op i vandløbene for at gyde, samles de foran mundingen af vandløbene. Her opholder de sig en tid for at vænne sig til skiftet fra saltvand til ferskvand, som har stor betydning for vandbalancen i kroppen. I den periode vil det være meget nemt at fange dem dér, og en betydelig andel af gydebestanden kan således blive forhindret i at formere sig. Det kan have vidtrækkende betydning for hele bestanden og dermed også for muligheden for at drive fiskeri efter arterne på et bæredygtigt grundlag på længere sigt.

Gedde, aborre og helt

Gedde, aborre og helt er egentlig ferskvandsfisk, men i visse dele af landet lever de også som vandrefisk, fordi ynglen trækker ud i brakvand og vokser op dér. Når de bliver kønsmodne, har de samme behov for at vandre tilbage til ferskvand for at gyde. Det er i områder med brakvand, man finder den form for livscyklus hos de to arter. For gedde og aborre er det eksempelvis tilfældet omkring Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn. For helt er det primært i de vestjyske fjorde – nogle steder sammen med gedder og aborrer.

Fisk vandrer ind og ud af vandløbene året rundt

Tidspunktet for vandringen fra salt- til ferskvand kan svinge meget mellem bestande og mellem individer. Gydningen hos laks og ørred forgår fra november til marts, helt gyder fra december til februar, mens gedde og aborre først gyder i april. Men optrækket i vandløbet kan ske længe før selve gydningen. Eksempelvis vandrer nogle laks ind i ferskvand

allerede i januar selvom de først skal gyde næste vinter, nogle havørreder vandrer ind i allerede i april, og aborrer begynder at vandre ind og ud af åen 4-5 måneder før gydningen.

Havørreder kan også blive tiltrukket af større ferskvandsudløb, selv om de ikke er klækket og opvokset i den pågældende å

Ved udløbet af mindre vandløb vil der også kunne opstå en ophobning af fisk, når fiskene venter på, at der er vand nok i vandløbet. Først når der har været kraftig regn, kan de vandre op i vandløbene. Det fænomen findes i hele landet, men er særlig vigtigt på Bornholm, hvor vandløbene er mere nedbørsafhængige.

Efter gydning vender fiskene tilbage til havet. Det kan ske umiddelbart efter gydningen, som det er tilfældet for helt, men kan også ske med 1-2 måneders forsinkelse som hos mange havørreder.

Endelig er der i nogle vandløb et indtræk af ikke kønsmodne havørreder om vinteren, når vandet bliver koldt. Hvor længe de opholder sig i åen, afhænger af hvor længe vinteren varer.

Fredningsbælter - hvornår og hvorfor?

Havørreder kan også blive tiltrukket af større ferskvandsudløb, selv om de ikke er klækket og opvokset i den pågældende å.Samlet tegner der sig et billede af, at fisk generelt vandrer ind og ud af vandløb året rundt, mens de typisk kun trækker op i de mindste vandløb i vinterhalvåret. Disse forskelle afspejler sig i reglerne for fredningsbælterne i vandløb (se under afsnittet Åmundinger længere nede).

Argumentet for at etablere nye fredningsbælter eller ophæve andre er primært bestemt af, om der er konkret viden, som viser, at der er behov for at beskytte vandrefisk. Denne viden kan stamme fra særlige undersøgelser af en enkelt art eller være data fra en Plan for Fiskepleje for det pågældende vandløb. I planen vil det fremgå, om der enten er en naturlig bestand af ørred, eller om der foregår udsætninger i vandløbet. Selv om et vandløb er fiskerimæssigt uinteressant, kan der alligevel være behov for at beskytte vandrefisk ved udløbet, da vandløbet kan være vigtigt som gyde- og opvækstområde.

Havørreder kan også blive tiltrukket af større ferskvandsudløb, selv om de ikke er klækket og opvokset i den pågældende å.

Åmundinger

For at sikre vandrende fisk adgang til vandløbene er der generelt et helårligt fredningsbælte ved udmundingen af større vandløb med en bredde i mundingen på over 2 meter. Fredningsbæltet er udformet som en halvcirkel med en radius på 500 meter regnet fra midten af vandløbet.

mindre vandløb med en vandløbsbredde på under 2 meter i mundingen (målt ved normal daglig vandstand) gælder fredningsbæltet normalt fra 16. september til 15. marts, men der kan være undtagelser med andre gyldighedsperioder afhængigt af de lokale forhold. Der er typisk ikke behov for fredningsbælter i de små vandløb i sommerhalvåret, fordi vandstanden på denne årstid er så lav, at fiskene ikke trækker op i dem.

Mange steder er der fastsat særlige regler om fredningsbælter for enkelte vandløb. Typisk er formen på fredningsbæltet anderledes grundet de geografiske forhold. 

Læs mere om lokale regler for fredningsbælter her

Download foldere, som beskriver lokale regler for fiskeri  

 

Snævre fjorde 

Både inden for og uden for fjordes udmunding i havet kan der være fastsat fredningsbælter. Disse vil ofte have en individuel form fastlagt på grundlag af geografi samt dybde- og strømforhold på stedet.

Der kan være lokale undtagelser for disse fredninger, som fastlægger, om og hvordan der må fiskes i området. Et eksempel er tilladelsen til at fiske efter sild i fredningsbæltet ved udløbet fra Ringkøbing Fjord i Vesterhavet.

En oversigt over fredningsbælter kan findes på Fiskeristyrelsen hjemmeside.

Hvis man er i tvivl om fredningsbælter i fjordene, er det altid bedst at kontakte den lokale fiskerikontrol for at få præcis information.

Opstemninger og tidevandssluser

I vandløb kan der i tilknytning til opstemninger være strækninger af vandløbet, hvor der i perioder kan ophobes fisk. Det kan være havørreder eller laks på gydevandring, der ikke passerer opstemninger eller omløb, når vandstanden er lav eller meget høj.

I nærheden af sluser kan der også være strækninger, hvor fiskeri er forbudt, fordi fiskene ikke kan passere, når slusen er lukket.

Fredede strækninger ved opstemninger og sluser i vandløb vil normalt være skiltet. 

Kraftværker og pumpestationer

Der kan være fredningsbælter ved udløb fra kraftværker og pumpestationer, hvor der kan være en ophobning af fisk.

Temperaturforskelle kan bevirke, at et udløb tiltrækker fisk. Kølevandsudløb fra kraftværker og andre produktionsanlæg er kendt som "ørred-magneter" i kolde vintre, og gives fiskeriet frit, kan det gå hårdt ud over områdets ørredbestande. 

Omkring Lolland-Falster er det kendt, at f.eks. gedder i det brakke havvand tiltrækkes af ferskvandsudløbene fra pumpestationer, der afvander de lavtliggende marker. Her kan der således være behov for at beskytte fiskene, da de kan samle sig i unaturlig stor mængde, selv om de ikke skal vandre ind for at gyde dér.

Havne

Hovedreglen er, at der ved alle vandløb med vandrefisk er et fredningsbælte. Dette gælder også, når vandløbet udmunder i en havn. 

Håndhævelsen af fredningszoner i havne er tit problematisk, både fordi der er mange mennesker, der fisker fra molerne, og fordi det ofte har vist sig vanskeligt at orientere effektivt om fredningszonens udstrækning på havnekajerne. Skilte og informationstavler står i vejen for havnens aktiviteter, og der kan være et stort vedligeholdelsesbehov. Endelig kan fredningsbæltets udstrækning, defineret som en halvcirkel med 500 meters radius, betyde, at nogle dele af molerne er inden for fredningsbæltet og andre dele er udenfor, så det er meget vanskeligt at orientere sig, hvis der ikke er opsat skilte. Ved vandløbs udmunding i havne er der derfor ofte defineret særlige lokale grænser for fredningszonens udstrækning. 

I mange havne fiskes der med lystfiskergrej efter fladfisk, sild, hornfisk og makrel. I nogle havne, hvor der er fredningsbælter, f.eks. i Hvide Sande, er stangfiskeri efter sild og fladfisk alligevel tilladt indenfor fredningsbæltet, fordi fiskeriet ikke vurderes at udgøre en trussel for vandrefiskene. Andre steder er det havnens ordensregler, der medfører, at fiskeri er forbudt i hele eller dele af havneområdet. Havnes ordensregler håndhæves af havnefogeder.

For fiskeri i kysthavne gælder saltvandsfiskerilovgivningen, dvs. at alle forbud, regler om fisketegn, fritidsfiskeri etc. i loven skal overholdes. Desuden kan der gælde lokale regulativer og ordensregler (havnevedtægter). Havnens vedtægter og regler for fiskeri kan aldrig være lempeligere end fiskerilovens bestemmelser.

Kysten

Generelt må der ikke sættes garn inden for 100 meter fra kysten. Reglen gælder hele året.

Den garnfri zone er blandt andet med til at beskytte havørreder, Undersøgelser har vist, at havørreden lever en stor del af sit liv tæt på kysten, blandt andet fordi de lavvandede områder langs kysterne er fyldt med rejer, tanglopper, børsteorme og småfisk, som havørreder lever af. Under havørredernes vandringer vil de uundgåeligt befinde sig i de kystnære områder.

De gældende regler er minimumskrav, som fiskeriministeren kan udvide, hvis der er biologisk belæg for det. Det har der været i en række tilfælde, hvor dele af inderfjorde med vigtige gydevandløb er blevet udlagt som garnfri zoner. Der er f.eks. også lavet særlige regler for trollingfiskeri med downrigger, som ikke er tilladt inden for 1 sømil fra lavlandslinjen omkring Bornholm og Christiansø.

Ind- og udløb i søer

I alle søer på over 10 hektar er der vedtaget et fredningsbælte udformet som en halvcirkel med en radius på 50 meter ud i søen fra ind- eller udløbet af et vandløb. I fredningsbæltet må der ikke fiskes med garn, ruser og lignende, men lystfiskeri med stang er tilladt.

I søer under 10 hektar er der ikke fredningsbælter, primært fordi de ville dække hovedparten af søer i den størrelse.

Det primære formål med fredningsbælterne er at sikre en høj overlevelse for vandrefisk i overgangen mellem fersk- og saltvand samt andre steder, hvor mange fisk skal passere snævre stræder og lignende. Det er fysiologiske forhold, der er forklaring på, at vandrefisk er særligt påvirkelige af fiskeri i mundingsområdet. For gradvist at tilvænne deres saltregulering til det ændrede ydre miljø må vandrefiskene tage et kortere eller længere ophold i overgangszonen mellem fersk- og saltvand. Dette tilvænningsophold i vandløbsmundingerne gør fiskene særligt sårbare for fiskeri netop her.

Saltvandsfiskeriloven rummede tidligere en vejledende regel om, at kun vandløb over 2 meters bredde har et helårligt fredningsbælte, mens vandløb under 2 meters bredde har et fredningsbælte fra to måned før ørredens fredningstid og indtil udløbet af fredningstiden. Loven rummede også mulighed for at oprette særlige fredningsbælter, hvis påkrævet. I dag er processen noget anderledes.

Box 1.

Fiskeriloven

Sådan bliver reglerne om fredningsbælter til
Med hjemmel i fiskerilovens § 31 udarbejder Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri lokale bestemmelser for, hvilke vandløb og områder der skal udstedes fredningsbælter for, hvilken form de skal have, hvor længe de skal gælde, og om der kan tillades enkelte former for fiskeri i fredningsbæltet. Bestemmelserne findes i bekendtgørelser, som typisk omfatter en landsdel. Eksempelvis findes der en bekendtgørelse for fredningsbælter og fiskeri omkring Sjælland.

Ministeriet anmoder DTU Aqua om en biologisk vurdering, inden de endelige fredningsbælter bliver fastlagt.

Der er i dag tradition for, at nye bestemmelser som udgangspunkt først bliver vedtaget efter grundig drøftelse med og høring af fiskeriets organisationer og lokale myndigheder.

Kommunerne foretager i disse år mange restaureringsprojekter for at løfte vandløbenes naturkvalitet, så de kan tjene som gyde- og yngelopvækstvand for fisk. Der er derfor god grund til at høre de lokale vandløbsmyndigheder, om der er sket nye tiltag, som kan betyde, at der er opstået et behov for et fredningsbælte af vandløbsmundingen.

Box 2.

Uddrag af bekendtgørelse af lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven) af 21. marts 2019 (LBK nr. 261)

§ 31. Med henblik på at sikre fiskepassagen kan ministeren for fiskeri og ligestilling fastsætte regler om fredningsbælter, hvor fiskeri eller særlige former for fiskeri helt eller delvis forbydes i og ved

1) vandløbs udløb i større vandløb og i søer,

2) vandløbs udmunding i saltvand,

3) fjordes og andre indvandes udmunding i havet og

4) andre steder, hvor forholdene gør fiskepassage vanskelig.

 

Af Søren Berg og Finn Sivebæk, Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

https://www.fiskepleje.dk/vandloeb/fiskeriregulering/fredningsbaelter?utm_source=newsletter&utm_media=mail&utm_campaign=2021_03_30_Nyhedsbrev
12 APRIL 2021