Blåfinnet tun springer i dansk farvand. Fotograf Alexander Bloemer

Har du set sæl, marsvin eller…, så del det med Fangstjournalen

onsdag 23 mar 22
|

I Fangstjournalens seneste app-version er det muligt at indsende observationer ude fra fiskevandet. Det kan f.eks. være observationer af sæler, marsvin, eller fremmede/invasive arter som dukker op på fisketuren.

Der findes mindst 300.000 danske lystfiskere som færdes langs de danske fiskevande som observerer naturforhold som kan være interessant omkring forståelsen af dyrs udbredelse og adfærd. Derfor tilbyder Fangstjournalen nu mulighed, for at lystfiskernes observationer kan blive indsamlet og anvendt.

Men man behøver ikke være lystfisker eller tilmeldt bruger af Fangstjournalen for at indsende en observation. Man behøver blot appen på sin telefon. Det er dog lidt nemmere, hvis man er bruger, for derved slipper man for at indtaste en del af informationerne hver gang.

De indsendte observationer bliver gemt og stillet til rådighed for forskere og myndigheder, som har interesse i observationerne. Vi håber i den forbindelse snart at kunne indlede et samarbejde med Arter.dk, sådan at endnu flere kan få glæde af de indsamlede data. 

For nyligt er det blevet muligt at indrapportere observationer af skadede fisk i fiskeredskaber. Det er sket på foranledning af en engageret fritidsfisker, som syntes der var behov for mere viden omkring skadede fisk i fiskeredskaber.

Fangstjournalen tager gerne imod forslag til hvad der kan observeres og giver det mening tilpasser vi Fangstjournalen herefter.

Se denne lille film der viser, hvor nemt det er at indrapportere en observation.

Af Christian Skov, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

Du kan også hjælpe fiskebestandene og forskerne ved Danmarks Tekniske Universitet - DTU Aqua med at indsamle data om det danske lystfiskeri og samtidig blive klogere på dit eget fiskeri. Download den gratis Fangstjournalen app her:

Download App - Fangstjournal     Google Play - Fangstjournal -DTU - App

https://www.fiskepleje.dk/raadgivning/fangstjournal-dtu-aqua/nyheder-fangstjournalen/nyhed?id=de8ce02e-dc8f-4076-bb69-554f5a7482e6
17 MAJ 2022