Forårshavørred

Forårshavørreder: Status DK

torsdag 31 mar 22
|
Vi har taget et kig på statistikken for forårsfiskeriet efter havørred samlet set for hele Danmark siden 2016, hvor Fangstjournalen startede op.

Ser man på fangster af havørred over målet, så viser tallene et forholdsvis konstant fiskeri i perioden med nogenlunde ens fangstrater. Omregner man tallene i figuren til, hvor mange timer det tager brugerne af Fangstjournalen at fange en dansk kysthavørred, så ligger gennemsnittet på ca. 7 time (0,14 fisk pr. time).

I 2021 var der markant kortere mellem fiskene, for her blev der brugt blot ca. 5,5 timer pr. havørred over målet (fangstrate=0,18).

Fangstrater for havørreder fanget om foråret langs kysten 

Figuren viser fangstrater for havørreder på kysten fanget om foråret (marts-maj) i perioden 2016-2021. Linjerne på toppen af søjlerne angiver værdiernes nøjagtighed og jo mindre de er, jo mere nøjagtig. Antallet af forskellige lystfiskere, der har bidraget med data pr. år svinger fra 361 (2021) til 707 (2017). Reglen er jo flere der indrapporterer, jo bedre data.

Vi håber, flest mulig lystfiskere landet rundt vil indrapportere deres fisketure i 2022. Det gælder alle former for fiskeri og både de fisketure, der er med og uden fangst. På den måde kan lystfiskere og forskere sammen tage pulsen på fiskeriet og herunder følge med i, om de stigende fangsttal for forårs-havørrederne i 2021 fortsætter i 2022. Det er vi nemlig spændte på.

Se for øvrigt denne lille film, der viser hvor let det er at indrapportere en fisketur i Fangstjournalen.

 


Opdatering
:
Bemærk, at tallene i denne nyhed er blevet opdateret med reviderede data pr 4. maj 2022, efter at flere brugere af Fangstjournalen har udtrykt undren over de tidligere tal, som de mente var højere end forventet. Vi har derfor genanalyseret data, og de tal, der stod i nyheden før 4. maj 2022 er ikke mere gældende. Se også denne nyhed.

Af Christian Skov, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

Du kan også hjælpe fiskebestandene og forskerne ved Danmarks Tekniske Universitet - DTU Aqua med at indsamle data om det danske lystfiskeri og samtidig blive klogere på dit eget fiskeri. Download den gratis Fangstjournalen app her:

Download App - Fangstjournal     Google Play - Fangstjournal -DTU - App

https://www.fiskepleje.dk/raadgivning/fangstjournal-dtu-aqua/nyheder-fangstjournalen/nyhed?id=01669076-8666-4961-a8c0-31c7620036aa
17 MAJ 2022