Marts sparker forårsfiskeriet i gang

Populære forårsfisk

torsdag 19 mar 20
|
Marts sparker forårsfiskeriet i gang.

På baggrund af de indberettede fisketure i Fangstjournalen, giver vi her et lille overblik over marts som fiskemåned. På tværs af fiskevande er de populære arter i marts havørred, gedde, aborre, torsk og sild. Højdespringerne er fiskeri efter havørred på kysten og geddefiskeriet i søer, vandløb og på kysten.

At netop havørred og gedde er eftertragtet i denne måned, skyldes måske de forholdsvis høje fangstchancer og fine gennemsnitsstørrelser. Baseret på data fra 2016 – 2019, kan vi se at I fanger ca. en havørred hver 3. time og en gedde hver 2. time. Ud fra Jeres gode indberetninger kan vi også se at en marts-havørred på kysten i snit er 43.5 cm. Gedderne er oppe på ca. 75 cm i snit.

Hvis havørred og gedde ikke er sagen, er der mange andre arter at fiske efter i marts. I alt 35 arter er registreret i Fangstjournalen under marts fiskeri, f.eks. fladfisk, rimte, regnbueørred eller karpe.


Knæk og bræk i forårssolen.



Antal fangster indrapporteret i Fangstjournalen af de fem mest populære arter.

Antal fangster indrapporteret i Fangstjournalen af de fem mest populære arter.

Du kan også hjælpe fiskebestandene og forskerne ved Danmarks Tekniske Universitet - DTU Aqua med at indsamle data om det danske lystfiskeri og samtidig blive klogere på dit eget fiskeri. Download den gratis Fangstjournalen app her:

Download App - Fangstjournal     Google Play - Fangstjournal -DTU - App

https://www.fiskepleje.dk/raadgivning/fangstjournal-dtu-aqua/nyheder-fangstjournalen/Nyhed?id=%7B3EA785EC-955F-4164-816E-686E4E3C8CEC%7D
29 NOVEMBER 2020