Spøgelsesnet. Foto: DTU Aqua

Spøgelsesnet i danske farvande kortlægges

fredag 23 aug 19

Kontakt

Eva Maria Pedersen
Specialkonsulent
DTU Aqua
35 88 34 32

Fakta om projektet

Projektet "Spøgelsesnet i danske farvande" ledes af DTU Aqua. I projektet deltager også Danmarks Fiskeriforening, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og dykkervirksomheden P-Dyk.  

Projektet finansieres med 3 mio. kr. af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Fiskeristyrelsen og løber til udgangen af 2020. 

 

EMFF

 

Hvor mange tabte fiskeredskaber er der i havet omkring Danmark, og hvordan kan de fjernes? Det skal DTU Aqua undersøge.

Der er ikke noget overblik over, hvor mange tabte fiskeredskaber, også kaldet spøgelsesnet, der ligger i danske farvande, og hvor de ligger, men det skal DTU Aqua nu undersøge for Fiskeristyrelsen. Styrelsen ønsker viden om, hvor mange spøgelsesnet der er, og hvor de ligger samt forslag til, hvordan de eventuelt kan bjærges, og hvordan man kan forebygge, at der kommer flere. Undersøgelsen er kommet i stand efter et udbud, som DTU Aqua bød på og vandt. 

Tabte fiskeredskaber er uønskede i havet, fordi de gennem måneder eller år fortsætter med at fange fisk og krebsdyr til ingen nytte, og fordi havpattedyr og dykkende fugle kan blive viklet ind i dem og drukne. Desuden er fiskeredskaberne en kilde til forurening med mikroplast, når de med tiden nedbrydes. 

Både erhvervsfiskere og lyst- og fritidsfiskere kan miste fiskeredskaber, f.eks. hvis de sætter sig fast på sten eller vrag, river sig løs i stormvejr, føres væk af kraftig strøm eller ødelægges af skibe, der sejler hen over dem. 

Hvor mange spøgelsesgarn er der og hvor? 

DTU Aqua har tidligere udpeget områder, hvor man – teoretisk set – kan forvente, at der er særligt mange tabte fiskeredskaber i danske farvande. Det er steder, hvor der fiskes i områder med fly- eller skibsvrag, sten- eller boblerev og skibstrafik.
Læs mere på aqua.dtu.dk om den tidligere kortlægning af spøgelsesnet

Det nye projekt skal undersøge i praksis, om spøgelsesnettene faktisk er koncentreret i disse særlige områder. Projektet skal desuden forsøge at sætte tal på mængden og typen af spøgelsesnet, og hvor mange dyr der bliver fanget i nettene. 

"Vi undersøger forekomsten af spøgelsesnet i udvalgte områder ved hjælp af højfrekvent sonar og undervandsrobotter med kameraer og ved at sende dykkere ned. Desuden inddrager vi data om fund af marint affald fra DTU Aquas standardtogter i Østersøen og Nordsøen og fra erhvervsfiskernes indrapporteringer, og vi gennemfører interviews med fiskere, dykkere og ngo’er for at få deres viden med i projektet," siger projektleder Eva Maria Pedersen, DTU Aqua.

De fire havområder og fem vrag, som skal undersøges ifølge kontrakten, er endnu ikke udpeget.

Sonar og video af spøgelsesnet. Foto: DTU Aqua.
Til venstre: Spøgelsesnet identificeret med Edgetech 4125-sidescansonar, 600 kHz under togt med DTU's forskningsskib Havfisken juni 2018. I midten og til højre: Billeder fra videooptagelser med BlueROV under samme togt, der verificerer, at det fundne objekt er et spøgelsesnet. Billedet i midten viser en flydeline. På billedet til højre kan man se netmasker, der ligger hen over makroalgerne, og en fisk er fanget i nettet. Foto: DTU Aqua.

Hvordan kan spøgelsesnet fjernes?

Hovedformålet med projektet er at undersøge og sætte tal på forekomsten af spøgelsesnet i danske farvande. Men projektet skal også finde metoder, som kan fjerne spøgelsesnet fra havet på en skånsom og omkostningseffektiv måde. Her vil DTU Aqua både indsamle erfaringer fra andre lande og gennemføre feltarbejde, hvor metoderne afprøves i praksis. 

"Vi skal primært afprøve og tilpasse to forskellige metoder til at få spøgelsesnettene op af havet. På glat bund, hvor der ikke er så mange sten, vil vi forsøge at trække nettene op med et ankerlignende redskab, som sætter sig fast i netmaskerne. På vrag og rev skal der professionelle dykkere ned og forsøge at fjerne nettene. Men vi skal først vurdere, om det kan lade sig gøre at fjerne et net uden at gøre mere skade end gavn, f.eks. hvis det sidder fast på et boblerev," forklarer Eva Maria Pedersen.

De opfiskede net vil så vidt muligt blive sendt til genanvendelse. 



https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=DDA685FE-5564-4330-A2AA-FBE862FB0D3B&utm_device=web&utm_source=RelatedNews&utm_campaign=Phd-forsvar-Esther-Beukhof
20 OKTOBER 2019