DTU Aquas udstilling af fisk og skaldyr på Naturmødet

Mød DTU Aqua på Naturmødet 23.-25. maj 2019

mandag 20 maj 19

Kontakt

Karin Stubgaard
Kommunikationskonsulent
DTU Aqua
35 88 30 33

Find DTU Aqua på Naturmødet

Placering af stande på Naturmødet - udsnit
Klik for at se større kort
DTU Aquas stand og Havfisken er markeret med orange cirkel.

Læs mere om Naturmødet på naturmoedet.dk

Åbningstider

DTU Aquas stand og Havfisken holder åbent: 

Torsdag 23. maj kl. 14.00-19.00 
Fredag 24. maj kl. 9.00-19.00
Lørdag 25. maj kl. 10.00-16.00

Spidshalet langebarn, tungehvarre, knurhane og troldkrabbe. Det er nogle af de mange fisk og skaldyr, som DTU Aqua har med på sin stand på Naturmødet i Hirtshals, hvor instituttet også inviterer ombord på forskningsskibet Havfisken.

DTU Aqua er igen i år til stede på Naturmødet, som afholdes fra torsdag den 23. maj til lørdag den 25. maj 2019 i Hirtshals. Naturmødet er et årligt nationalt folkemøde, hvor naturen sættes på dagsordenen i ord og oplevelser.

Her kan man møde DTU Aqua på Naturmødet
  • Fisk og skaldyr fra havene omkring os (stand nr. 73)
    I DTU Aquas stand på Sydvestkajen kan man se nogle af de forskellige fisk og skaldyr, som bl.a. forskningsskibene Dana og Havfisken får i nettet, når de er på togt i havene omkring os for at indsamle data om fiskebestandene. Her kan man få mere at vide om, hvordan DTU Aqua indsamler data, som danner grundlaget for at vurdere, hvor store fiskebestandene er.

    På standen er der handsker til rådighed, så man kan røre ved fiskene og studere dem nærmere. Der er også mulighed for at være med til at dissekere fisk og se, hvordan de ser ud indeni.
  • Forskningsskibet Havfisken (stand nr. 74)
    Ved Sydvestkajen inviterer DTU Aqua også ombord på forskningsskibet Havfisken, som bruges til forskning og overvågning af bl.a. fiske- og skaldyrsbestande i de indre danske farvande. Skibet er bygget som en moderne fiskekutter, men med laboratorie i stedet for lagerrum til fangsten.

    På skibet kan man se nogle af de instrumenter, forskerne udvikler og anvender, bl.a. undervandsvideo, der kan undersøge udbredelsen af de dyr, der lever på havbunden.
  • Andre aktiviteter
    Der er desuden mulighed for at møde medarbejdere fra DTU Aqua andre steder på Naturmødet: 
    • Torsdag den 23. maj 2019 kl. 16-17 deltager professor Henrik Mosegaard, DTU Aqua i debatten ”Er dansk fiskeri bæredygtigt?”. Debatten er arrangeret af Danmarks Pelagiske Producentorganisation og foregår på M/S Bibiana, som ligger ved Vestkajen.

    • Fredag den 24. maj kl. 14.30-15.30 kan man møde fiskeplejekonsulent Mads Christoffersen, DTU Aqua i fiskerierhvervenes stand Fiskens Verden (stand nr. 71). Han fortæller om den invasive sortmundede kutling og om resultaterne fra et forskningsprojekt, der har undersøgt om fisken kan udnyttes som spisefisk. 

 

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=C395F7E4-E4E3-4E98-9AD2-B32A88BD7BC7&utm_device=web&utm_source=RelatedNews&utm_campaign=Bog-om-gedden
22 NOVEMBER 2019