Lakseyngel fra udlagte gydebanker i Storå i Vestjylland

Vild lakseyngel fra gydning i Storå

tirsdag 09 jun 15
|
af Jan-Nielsen

Faktaboks om strygene

Strygene er etableret som gydeområder for bl.a. laksefisk og lampretter af Holstebro Kommune i samarbejde med Holstebro og Omegns Fiskeriforening (HOF), og der er set gydende laks på begge stryg. Ud over at skabe gydeområder for laksefisk, lampretter m.m. er der også etableret lavvandede opvækstområder for bl.a. lakse- og ørredyngel langs bredden.

 

Stryget opstrøms Bur Bro blev anlagt i september 2012. Der er anvendt 500 kubikmeter gydegrus til det 75 m lange og op til 22 m brede stryg, som har et vandspejlsfald på 2,8 promille, dvs. at vandspejlet falder med 2,8 cm for hver 10 m stryg.

 

Stryget ved Nibsbjerg blev anlagt i marts 2013 som et ca. 77 m langt gydestryg på 3.000 m2. Der er anvendt 850 m3 gydegrus og udlagt enkelte kampesten. Faldet på stryget er på ca. 2 promille.

Midt i maj fandt DTU Aqua lakseyngel fra gydning på to nyetablerede stryg i Storås hovedløb ved Holstebro.

DTU Aqua, Holstebro Kommune og sportsfiskernes vandplejefolk i Sammenslutningen ved Storå havde sat hinanden stævne midt i maj for at undersøge, om der var naturlig lakseyngel på strygene i Storå. Og det var der. Lakseynglen var ganske små, mellem 27 og 30 mm, og de var netop kommet op af gydebankerne og var uden blommesæk.

Fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk, DTU Aqua elektrofiskede og kunne se, at ynglen var jævnt fordel på stryget, hvor de blev fanget i områder med vanddybder op til ca. 1 m. Det var svært at fange ynglen i den relativt stærke strøm, hvor vandet også er uklart på grund af okker. Derfor viser undersøgelsen ikke hvor meget yngel, der kommer frem fra gydegruset, men det er nu påvist, at der kommer noget ud af laksens gydning på de undersøgte stryg.

Der var også vilde et-årslaks

På begge stryg blev der desuden fanget et-årslaks, som blev undersøgt for, om de stammer fra naturlig gydning eller udsætning.

Udsatte ½-års- og et-årslaks er mærket ved afklipning af fedtfinnen, og en del af de fangede laks manglede fedtfinnen. De var således udsat som ½-års eller et-årsfisk inden undersøgelsen. Men cirka en tredjedel af laksene var umærkede og stammer derfor fra gydning i vinteren 2013-14.


Stalling fanget ved det lavvandede stryg i Storås hovedløb ved Bur. Stenstryget er udlagt af Holstebro Kommune i 2012.

Ud over laks blev der fanget en enkelt stalling på 16 cm samt ål, gedde, skalle, strømskalle, elritse, grundling, 3-pigget hundestejle og bæklampret. Der blev ikke fanget ørred, hvilket er lidt overraskende, da store ørreder godt kan gyde på lavvandede stryg i store vandløb. Men ørredbestanden i Storås vandsystem er meget lille.

DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Finn Sivebæk og Jan Nielsen fik hjælp af Jakob Larsen fra Holstebro Kommune samt John Balleby, Torben Thinggaard og Lars Hansen fra SvS, Sammenslutningen ved Storå.

Se videofilm om undersøgelsen

Jan Nielsen videofilmede undersøgelsen på stryget ved Nibsbjerg og har lavet en film på knap 3 minutter: 
Se film om undersøgelsen på stryget ved Nibsbjerg

Jakob Larsen har tidligere lavet en film om etableringen af stryget ved Nibsbjerg: 
Se film om etableringen af stryget ved Nibsbjerg

Læs mere om laks i de danske vandløb


Af Jan Nielsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=830E4A17-7702-463A-866B-57CE4F9E13A0
19 APRIL 2024