I Skjern Å-systemet er opgangen i 2022 estimeret til 7.553 laks.
Opgangen af laks i Skjern Å-systemet er i 2022 estimeret til 7.553 stk. Dette er en stigning i forhold til undersøgelsen i 2019, hvor opgangen blev estimeret til 5.897 laks. Af de laks, der vandrer ind for at gyde i Skjern Å-systemet, stammer 38 % fra udsætninger.
Der er igennem de seneste årtier årligt udsat mere end hundredetusind ½- og 1-års laks i Skjern Å-systemet. DTU Aquas seneste undersøgelse viser således, at en stigende andel af lakseopgangen stammer fra naturlig gydning. I 2022 bestod 62% af lakseopgangen således af vilde laks.
Hvis laksebestanden i Skjern Å-systemet skal klare sig uden udsætninger i fremtiden, er der et særligt stort behov for at genskabe faunapassage ved spærringer, som i dag hindrer, at laksen har fri adgang til flere egnede gyde- og opvækstområder. I Skjern Å-systemet er der stadig særligt problematiske spærringer i Omme Å ved Juellingsholm, i Skjern Å’s hovedløb ved MES Sø og i Rind Å ved Skjern Å-forvirringen. Ligeledes bør genskabelse af yderligere egnede gyde- og opvækstområder i å-systemet have høj prioritet.
Undersøgelsens udførelse og resultater
DTU Aqua elfiskede i Skjern Å fra Rind Å’s udløb og nedstrøms samt i Omme Å og Vorgod Å i perioden 31/10-4/11 2022. Der blev fanget i alt fanget 441 laks, som alle blev mærket med PIT-mærker. Der blev elfisket igen i perioden 4.-13. december, 2022 i Skjern Å fra Rind Å’s udløb og nedstrøms, i Vorgod Å, Rind Å, Holtum Å og Omme Å.
Ved undersøgelsen blev der i alt fanget 730 laks, hvoraf de 44 var PIT-mærkede. Laksene var mellem 51 og 116 cm lange med en gennemsnitslængde på 76 cm. Af de fangede laks var 41 % hanner og 59 % hunner.
Laksene var generelt i god form, og der var relativt få med svamp og skader, selv i december, i forhold til tidligere år. Dog var der 64 af laksene, der havde såkaldte ”bidskader”, der dækker bid fra sæl, odder, skarv, etc. I alt 29 laks havde mærker efter at have været kroget af lystfiskere.
På baggrund af tallene fra undersøgelsen i 2022 har DTU Aqua estimeret gydebestanden af laks i Skjern Å-systemet til 7.180 laks. Dertil skal lægges de 373 hjemtagne laks fra fiskesæsonen 2022, hvormed den estimerede totalopgang i Skjern Å-systemet er på 7.553 laks.
Opgangen i 2022 havde ca. 43 % grilse (under 75 cm). Grilse er laks, der kun har opholdt sig én vinter i havet.
I 2022 indgik der i alt 1.127 laks i undersøgelsen, hvilket er det højeste antal opgangslaks, der hidtil har indgået i bestandsundersøgelser i Skjern Å-systemet. I tabellen ses andelene af vilde og udsatte laks ved de seneste undersøgelser. Fordelingen mellem vilde og udsatte laks bygger på data fra de laks, der er registreret i de enkelte undersøgelsesår.
Laks
|
Gydebestand
|
Hjemtaget
|
Opgang
|
Vilde laks
|
2022
|
7.180 (5.210-9.149)
|
373
|
7.553 (5.583-9.522)
|
62 %
|
2019
|
5580 (3534-7625)
|
317
|
5.897 (3.851-7.942)
|
51 %
|
2018
|
–
|
415
|
–
|
47 %
|
2017
|
5.207 (3.234-7.180)
|
314
|
5.521 (3.548-7.494)
|
57 %
|
2016
|
3.128 (2.711-3.545)
|
306
|
3.434 (3.017-3.851)
|
53 %
|
2013
|
2.223 (1.494-3.560)
|
254
|
2.477 (1.748-3.814)
|
–
|
2011
|
3.826 (2.381-5.271)
|
332
|
4.176 (2.381-5.271)
|
–
|
2008
|
2.598 (2.232-2.964)
|
501
|
3.099 (2.733-3.465)
|
–
|
Tallene i parentes viser et 95%-konfidensinterval.
Først fra og med efteråret 2010 blev alle udsatte laks i Skjern Å-systemet fedtfinneklippet, så det fremadrettet blev muligt at skelne mellem vilde og udsatte laks.
En række presfaktorer påvirker bestandene negativt i Skjern Å-systemet.
Der er også presfaktorer, som har en dokumenteret dødelighed på laksesmolt fra Skjern Å-systemet. Undersøgelser har dokumenteret, at skarv æder en del af laksesmoltene og ungfiskene, og at denne faktor er en årsag til høj dødelighed hos unglaks.
Hvis den vilde laksebestand i Skjern Å-systemet skal kunne klare sig på længere sigt, er bestanden derfor helt afhængig af en tilstrækkelig stor naturlig reproduktion. Laksens adgang til gyde- og opvækstområder i hele vandsystemet er afgørende vigtig.
Mere information om laks i danske vandløb
Af Niels Jepsen og Finn Sivebæk, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.