Ronnum Bæk i Skjern Å-systemet - vandranunkler giver stor fysisk variation til gavn for smådyr og fisk

Opgang af laks i Skjern Å 2022

tirsdag 24 jan 23
|
I Skjern Å-systemet er opgangen i 2022 estimeret til 7.553 laks.

Opgangen af laks i Skjern Å-systemet er i 2022 estimeret til 7.553 stk. Dette er en stigning i forhold til undersøgelsen i 2019, hvor opgangen blev estimeret til 5.897 laks. Af de laks, der vandrer ind for at gyde i Skjern Å-systemet, stammer 38 % fra udsætninger.

Der er igennem de seneste årtier årligt udsat mere end hundredetusind ½- og 1-års laks i Skjern Å-systemet. DTU Aquas seneste undersøgelse viser således, at en stigende andel af lakseopgangen stammer fra naturlig gydning. I 2022 bestod 62% af lakseopgangen således af vilde laks.

Hvis laksebestanden i Skjern Å-systemet skal klare sig uden udsætninger i fremtiden, er der et særligt stort behov for at genskabe faunapassage ved spærringer, som i dag hindrer, at laksen har fri adgang til flere egnede gyde- og opvækstområder. I Skjern Å-systemet er der stadig særligt problematiske spærringer i Omme Å ved Juellingsholm, i Skjern Å’s hovedløb ved MES Sø og i Rind Å ved Skjern Å-forvirringen. Ligeledes bør genskabelse af yderligere egnede gyde- og opvækstområder i å-systemet have høj prioritet.

Undersøgelsens udførelse og resultater

DTU Aqua elfiskede i Skjern Å fra Rind Å’s udløb og nedstrøms samt i Omme Å og Vorgod Å i perioden 31/10-4/11 2022. Der blev fanget i alt fanget 441 laks, som alle blev mærket med PIT-mærker. Der blev elfisket igen i perioden 4.-13. december, 2022 i Skjern Å fra Rind Å’s udløb og nedstrøms, i Vorgod Å, Rind Å, Holtum Å og Omme Å.

Ved undersøgelsen blev der i alt fanget 730 laks, hvoraf de 44 var PIT-mærkede. Laksene var mellem 51 og 116 cm lange med en gennemsnitslængde på 76 cm. Af de fangede laks var 41 % hanner og 59 % hunner.

Laksene var generelt i god form, og der var relativt få med svamp og skader, selv i december, i forhold til tidligere år. Dog var der 64 af laksene, der havde såkaldte ”bidskader”, der dækker bid fra sæl, odder, skarv, etc. I alt 29 laks havde mærker efter at have været kroget af lystfiskere.

På baggrund af tallene fra undersøgelsen i 2022 har DTU Aqua estimeret gydebestanden af laks i Skjern Å-systemet til 7.180 laks. Dertil skal lægges de 373 hjemtagne laks fra fiskesæsonen 2022, hvormed den estimerede totalopgang i Skjern Å-systemet er på 7.553 laks.

Opgangen i 2022 havde ca. 43 % grilse (under 75 cm). Grilse er laks, der kun har opholdt sig én vinter i havet.

I 2022 indgik der i alt 1.127 laks i undersøgelsen, hvilket er det højeste antal opgangslaks, der hidtil har indgået i bestandsundersøgelser i Skjern Å-systemet. I tabellen ses andelene af vilde og udsatte laks ved de seneste undersøgelser. Fordelingen mellem vilde og udsatte laks bygger på data fra de laks, der er registreret i de enkelte undersøgelsesår.

Laks

Gydebestand         

Hjemtaget

Opgang

Vilde laks

2022

7.180 (5.210-9.149)

373

7.553 (5.583-9.522)

62 %

2019

5580 (3534-7625)

317

5.897 (3.851-7.942)

51 %

2018

415

47 %

2017

5.207 (3.234-7.180)

314

5.521 (3.548-7.494)

57 %

2016

3.128 (2.711-3.545)

306

3.434 (3.017-3.851)

53 %

2013

2.223 (1.494-3.560)

254

2.477 (1.748-3.814)

2011

3.826 (2.381-5.271)

332

4.176 (2.381-5.271)

2008

2.598 (2.232-2.964)

501

3.099 (2.733-3.465)

Tallene i parentes viser et 95%-konfidensinterval.

Først fra og med efteråret 2010 blev alle udsatte laks i Skjern Å-systemet fedtfinneklippet, så det fremadrettet blev muligt at skelne mellem vilde og udsatte laks.

 

En række presfaktorer påvirker bestandene negativt i Skjern Å-systemet.

Der er også presfaktorer, som har en dokumenteret dødelighed på laksesmolt fra Skjern Å-systemet. Undersøgelser har dokumenteret, at skarv æder en del af laksesmoltene og ungfiskene, og at denne faktor er en årsag til høj dødelighed hos unglaks.

Hvis den vilde laksebestand i Skjern Å-systemet skal kunne klare sig på længere sigt, er bestanden derfor helt afhængig af en tilstrækkelig stor naturlig reproduktion. Laksens adgang til gyde- og opvækstområder i hele vandsystemet er afgørende vigtig.

Mere information om laks i danske vandløb

 

Af Niels Jepsen og Finn Sivebæk, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

 




https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=50ce4324-ae6d-4d5a-a5ec-ee62a7829c2e&utm_source=newsletter&utm_media=mail&utm_campaign=
15 OKTOBER 2024