I fiskesæsonen 2015 blev der registreret det største antal fangede laks i de vestjyske vandløb, siden den obligatorisk indrapportering startede i 2009.
Fanger man en laks i de vestjyske vandløb, skal oplysningerne om fangsten indrapporteres til den sammenslutning som har fået dispensation til at fiske efter laks. Denne ordning har været gældende siden 2009. Fangstrapporterne giver værdifulde data og disse udgør en del af det grundlag, som biologerne ved DTU Aqua anvender i forvaltningen af de danske laksebestande.
Målet med forvaltningen af laks i de danske laksevandløb er at sikre, at bestandene fortsætter med at blive større og stærkere, og at de bliver så robuste, at de kan klare sig selv helt uden udsætning af unglaks.
Særligt mange laks i vandløbene i 2015
Fiskeriet i 2015 var kendetegnet ved gunstige forhold for både fiskebestande og fiskere. Når man skal vurdere opgangen af laks i 2015, har der været tale om et særligt år, ikke kun for laks, men også for havørred. Både laks og havørred er vendt tilbage til vandløbene i stort tal og er blevet fanget i et større antal, end der er observeret i mange år. De indrapporterede fangster af laks steg fra 2014 til 2015 med cirka 30 %, når man ser på det overordnet for de otte vandløb, hvor der er obligatorisk indrapportering af laksefangst.
De otte vandløb er Storå, Skjern Å, Varde Å, Sneum Å, Kongeå, Ribe Å, Brede Å og Vidå.
Konklusionen om de større bestande bygger ikke alene på de indrapporterede fangster. Også undersøgelser i Storå og Sneum Å i 2015 bekræfter, at opgangen af laks har været særlig stor i 2015. I Storå er bestanden af gydelaks firdoblet siden 2013, og i Sneum Å er bestanden mangedoblet siden undersøgelsen i 1995.
Læs mere om laksebestanden i Storå 2015
Læs mere om laksebestanden i Sneum Å 2015
Forhold som giver stor opgang af laks
Der er naturlige udsving i overlevelsen for alle livsstadier hos både laks og ørred. Derfor er det et samspil af høj overlevelse i flere af livsstadier, som samlet har skabt en markant stor overlevelse og tilbagevendingsrate fra havet til vandløbene for både laks og havørred i 2015.
Laks og havørreder har forskellig biologi, men på en række basale områder påvirkes begge arter ens af ydre påvirkninger. Derfor er det naturligt, at begge arter generelt har været særligt talrige i de danske vandløb i 2015.
Større bestand kræver handling
Fangsterne i laksevandløbene er steget i takt med at myndigheder, foreninger, rådgivere og lodsejere har samarbejdet om at:
- opdrætte og udsætte laks, som er af oprindelig, vestjysk oprindelse
- fjerne opstemninger, som tidligere har hindret adgang til de naturlige gydeområder
- udlægge gydegrus, som genskaber egnede gyde- og opvækstområder
- udføre miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse i både store og små vandløb, til gavn for fisk og smådyr
- regulere fiskeriet, så man fremadrettet sikrer en større og stærkere gydebestand
Ønsker man, at bestandene skal vokse yderligere til oprindelig niveauer, er det nødvendigt, at parterne fortsætter samarbejdet, og at forvaltningen stadig bliver tilpasset udviklingen i bestandene. Det er motiverende at vide, at laksen har gavn af de tiltag der gennemføres af både myndigheder og sportsfiskere.
Værdifuldt at fangster bliver indrapporteret
De indrapporterede data fra laksefangsterne bidrager til, at biologerne med større sikkerhed kan forudsige opgangen af laks de efterfølgende år. Eksempelvis indikerer en stor fangst af de såkaldte grilse, altså smålaks med kun et år i havet, at disse laks stammer fra et år med et forholdsvis stort smoltudtræk.
Da nogle af laksene opholder sig to år eller mere i havet, kan man forvente, at et godt grilse-år bliver efterfulgt af år med en god opgang af større laks, som har opholdt sig flere år i havet. De indrapporterede fangstdata bidrager derfor med helt centrale oplysninger, i forhold til at skabe en forvaltning til gavn for både laks og lystfiskere.
Af Finn Sivebæk og Einar Eg Nielsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.
Ønsker du at modtage nyheder om de danske fiskebestande så tilmeld dig nyhedsbrevet fra fiskepleje.dk