Forskere fra DTU Aqua har tidligere vist, at ca. tre ud af fire vilde havørredsmolt fra Egå forsvinder i Egå Engsø på trækket mod havet. Søen blev anlagt direkte i Egå i 2006 som et vådområde, der skal reducere udledningen af kvælstof til Aarhusbugten.
Resultatet af de sidste 11 års store tab af ørredsmolt (ungfisk af havørred) er, at den naturlige bestand af havørreder næsten er væk i vandsystemet.
Andre undersøgelser viser nu, at udsætninger af yngel og ungfisk ikke kan forventes at genetablere en selvreproducerende havørredbestand under de nuværende forhold.
Mange smolt forsvinder i Egå Engsø på vandringen mod havet. Billedet viser Egå ved afløbet fra søen.
De fleste smolt bliver ædt i Egå Engsø
Alt vandet fra Egå løber gennem søen, og derfor skal alle vilde smolt passere søen på deres nedstrøms vandringer. Hvis smoltene svømmer den korteste vej gennem søen, skal de svømme ca. 1,2 km (afstand mellem ind- og udløb).
Der er mange fiskeædende rovfisk og fugle i søen, og smoltene har svært ved at finde afløbet. Derfor bliver smoltene forsinkede i søen, og mange bliver ædt af gedder og fugle som f.eks. hejre, skarv og stor skallesluger.
Vandsystemet producerer stadig et lille antal smolt, som skyldes gydning af en lille bækørredbestand. Noget af ynglen udvandrer som ørredsmolt. Men det er ikke nok til at opretholde en bestand af havørred, og fremtiden må vise, i hvilket omfang bækørredbestanden kan klare sig.
Årlige udsætninger af etårs smolt
Der bliver hvert år udsat en del et år gamle havørredsmolt i den nedre del af Egå mellem Egå Engsø og Aarhus Bugt, dvs. nedstrøms søen så de ikke skal passere søen på udtrækket mod havet. Desuden er der i hele undersøgelsesperioden blevet udsat yderligere 500 smolt årligt på en strækning, der ligger ca. 6 km opstrøms Egå Engsø.
De udsatte smolt er direkte afkom af havørreder, som vandrer op for at gyde i Giber Å, der også løber ud i Aarhus Bugt. En del af havørrederne bliver hvert år fanget ved elektrofiskeri og afstrøget, og efter et års opvækst i et dambrug bliver ynglen udsat som smolt.
Hvordan overlever smoltene i Egå Engsø og havet ?
DTU Aqua har nu analyseret, om der er forskel på overlevelsen og vandringerne hos de vilde smolt fra Egå, sammenlignet med de smolt , der blev udsat opstrøms søen. Se evt. boksen for detaljer om undersøgelsen.
De undersøgelser, der er beskrevet i denne artikel, blev lavet i 2011-2013 og 2016, hvor der hvert år blev fanget og mærket ca. 500 vilde smolt i Egåen opstrøms Egå Engsø. Fiskene blev mærket med elektroniske mærker. Mærkede smolt, der vandrede, blev herefter registreret på dataloggere op- og nedstrøms søen (også de smolt, der senere vendte tilbage til Egå som havørred).
Desuden blev de 500 smolt, der hvert år blev udsat opstrøms søen, også mærket. Hermed var det muligt at bestemme, hvor stor en andel af de udsatte smolt, der udvandrede, hvordan de klarede sig under vandringerne, og hvor mange af dem, der vendte tilbage til Egå som voksne havørreder.
Desuden blev 1.000 af de smolt, der blev udsat nedstrøms søen i 2011, også mærket.
Analysen er for nylig (september 2017) publiceret i det videnskabelige tidsskrift ”Fisheries Research”, som kun er tilgængelig for abonnenter. Derfor bringer vi her et sammendrag af resultaterne, som er baseret på flere års undersøgelser:
- Overordnet set var der ingen forskel i overlevelsen og vandringshastigheden hos de vilde og udsatte smolt, der fandt ind i Egå Engsø.
- Kun ca. 40 % af de smolt, der blev udsat opstrøms søen, vandrede nedstrøms til søen. Resten blev stående i åen eller døde.
- Af de udsatte smolt, der vandrede ned i søen, fandt kun 32 % gennem søen.
- I årene 2011-2013, dvs. ved tre års undersøgelser, fandt i alt 171 vilde smolt igennem søen. Af disse vendte 11 tilbage som voksne havørreder til Egå, svarende til ca. 6 %.
- Kun en enkelt af de 118 udsatte smolt, der fandt gennem søen i 2011-2013, kom tilbage til Egå som havørred efter et ophold i havet. Det er ca. 1 %.
- Af de 1.000 mærkede smolt, der blev udsat nedstrøms søen, kom kun to tilbage til Egå som havørred. Havørrederne kan kun gyde opstrøms søen, men ingen af de to havørreder passerede søen.
Skarv ved Egå Engsø.
Konklusioner
Kun 40 % af de udsatte smolt fra Giber Å-stammen vandrede ned i søen, så de fleste blev i åen eller døde. Lignende resultater med en ret lav udvandringsprocent hos udsatte smolt er set ved andre undersøgelser.
For de vilde og udsatte smolt, der kom ind i søen, var der ikke forskel på overlevelsen i søen. Andre undersøgelser har vist, at smolt fra dambrug generelt klarer sig dårligere end vilde smolt pga. opvæksten i dambrug. Derfor var resultatet uventet.
Ud fra denne og andre undersøgelser er det dokumenteret, at udsætninger ikke vil kunne opretholde en naturlig, selvreproducerende havørredbestand i Egå. Det skyldes primært den lave udvandringsprocent af udsatte smolt, den høje dødelighed i søen og den minimale tilbagevendingsrate af gydemodne havørreder. Meget få af de smolt, som blev udsat nedstrøms søen, vender således tilbage.
Hvis der skal genskabes og bevares en selvreproducerende bestand af havørreder i Egå, kan DTU Aqua anbefale at prioritere tiltag, der sikrer en stor naturlig produktion af havørreder fra gydning i vandløbene ved at:
- sikre gode gyde- og opvækstmuligheder med en deraf følgende stor naturlig smoltproduktion
- minimere dødeligheden af de vilde smolt under udvandring
Idet vi antager, at søen skal bevares, kan en god overlevelse af smolt under udvandringen sikres ved anlæg af en ”omfartsvej” for de naturligt forekommende vandrefisk, dvs. et vandløb, uden om Egå Engsø. Det er dokumenteret, at dette kan sikre naturlige havørredbestande andre steder, f.eks. i Vejle Ådal.
En minimumsløsning, som udelukkende skal sikre smoltens vandringer forbi Egå Engsø, kan være at etablere et vandløb med en relativt stor vandføring uden om søen i de måneder, hvor smolten trækker nedstrøms. Men det vil ikke sikre passage resten af året for op- og nedstrøms vandrende fisk. Som eksempel kan nævnes, at 13 ud af 70 mærkede havørreder, som vores lyttestation nedstrøms søen registrerede på opstrøms vandring i Egå, ikke blev registreret opstrøms søen. Noget tyder således på, at der også kan være et tab af voksne havørreder på gydevandring i søen. Desuden vil det generelt være vanskeligt at sikre stabilt gode økologiske forhold i omløbet, hvis der kun løber vand i det en del af året.
Henvendelser omkring undersøgelsen kan rettes til Jan Nielsen.
A Michael Schwinn, Jan Nielsen og Anders Koed, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.
Læs mere om smolttabet i Egå Engsø
Se film om smolttabet i Egå Engsø
Læs mere om anlæg af ”omfartsveje” for vandrefisk uden om vådområde-søer
Se film om vådområdet Knabberup Sø ved Vejle, der er etableret uden væsentlige smolttab