Elfiskeri på Vilholt-stryget i Gudenå. Foto: Henrik Dalby Ravn.

Fald i ørredbestanden ved Vilholt og Voervadsbro – og stadig meget få stallinger

tirsdag 27 aug 19
|

Nye undersøgelser viser, at antallet af ørredyngel i Gudenå ved Vilholt og Voervadsbro er faldet siden rekordåret 2017, men der er fortsat meget ørredyngel på strækningen. Antallet af stallinger er på et lavt, men stabilt niveau.

Siden Naturstyrelsen i 2008 fjernede opstemningen i Gudenå ved Vilholt Mølle, har DTU Aqua hvert år undersøgt fiskebestanden ved Vilholt og Voervadsbro Teltplads. Efter fjernelse af spærringen har søørrederne fra Mossø fået adgang til gydeområderne opstrøms møllen, og der har siden været markant mere ørredyngel. 

Antallet af ørredyngel er faldet til et mere ”normalt” niveau

Ved undersøgelserne i 2019 blev der ved Vilholt og Voervadsbro registreret en tæthed af ørredyngel på henholdsvis 7,2 og 6,2 pr. meter vandløb (se figur 1 og figur 2 herunder). Efter nogle rekordhøje yngeltætheder i 2017 på 12-15 ørredyngel pr. meter vandløb er tætheden af yngel i 2018 og 2019 faldet til et mere ”normalt” niveau. Trods faldet lever begge stræk fortsat op til de højeste krav (”høj økologisk tilstand”) i statens vandområdeplaner, der kræver en naturlig produktion på minimum 2,5 ørredyngel pr. meter vandløb. 

Det er almindeligt, at der fra år til år er betydelige udsving i den naturlige produktion af ørredyngel i et vandløb, som det ses ved de undersøgte stræk i Gudenå, men det er bemærkelsesværdigt, at der i gydesæsonen 2018 blev registreret meget få gydefisk på den ca. 13 km lange strækning i Gudenå fra Vestbirk Vandkraftværk til Mossø (læs mere her). Det kan således ikke udelukkes, at der ved en større opgang af gydefisk kunne have været en bedre besætning af gydebankerne, hvilket kunne have resulteret i endnu flere ørredyngel i 2019. DTU Aqua vil i efteråret 2019 igen lave en undersøgelse af, hvor mange gydefisk der går op i Gudenå fra Mossø.

Tæthed af ørred ved Voervadsbro Teltplads opdelt i yngel og ældre fisk.
Figur 1: Tætheden af ørred på en 600 meter lang strækning ved Vilholt opdelt i yngel og ældre. Den gennemsnitlige tæthed af ørredyngel i perioden fra 2009-2019 er 7,2 pr. meter vandløb.


Tæthed af ørred ved Vilholt opdelt i yngel og ældre fisk.
Figur 2: Tætheden af ørred på en 160 meter lang strækning ved Voervadsbro Teltplads opdelt i yngel og ældre. Den gennemsnitlige tæthed af ørredyngel i perioden fra 2009-2019 er 7,2 pr. meter vandløb.

Fortsat få stallinger

Antallet af stallinger ved Voervadsbro og Vilholt ligger fortsat på et lavt niveau, som det har gjort siden de hårde vintre i 2009-2010 (læs mere via links nederst på siden). Ved Voervadsbro var der ved dette års undersøgelse 0,8 stallingyngel og 0,2 ældre stallinger pr. meter vandløb. Længere nedstrøms ved Vilholt var der 0,1 stallingyngel og 0,3 ældre stallinger pr. meter vandløb (se figur 3 herunder). Det er bemærkelsesværdigt, at der stort set ikke var nogen stallinger over 30 cm. Foruden årets yngel og sidste års yngel (1,5-års fisk) blev der kun observeret i alt tre ældre stallinger i løbet af fire dages elfiskeri – to på 30 cm og en på 36 cm.  

Tætheden af stalling ved Vilholt og Voervadsbro opdelt i yngel og ældre.  
Figur 3: Tætheden af stalling ved Vilholt og Voervadsbro opdelt i yngel og ældre.  Den gennemsnitlige tæthed i perioden fra 2009-2019 er 0,3 stallingyngel pr. meter vandløb og 0,1 ældre stallinger pr. meter vandløb på begge de undersøgte strækninger. Klik på figuren for at se større version.

Mere information om ørred og stalling: 


Af Henrik Ravn og Niels Jepsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer. 

Om undersøgelserne

Undersøgelserne af fiskebestandene ved Voervadsbro og Vilholt er altid blevet lavet på den samme måde og på samme strækning, som er 160 m lang ved Voervadsbro og 600 m lang nedstrøms Vilholt Mølle. 

Fiskebestanden bliver undersøgt i sensommeren ved elektrofiskeri, som foregår ved vadning på de lavvandede stryg, hvor de store ørreder og stallinger gyder, og ynglen vokser op. Bestanden beregnes ud fra den såkaldte ”fangst-genfangst”-metode, hvor en del fisk først bliver fanget ved elektrofiskeri og mærket, inden de bliver genudsat på den undersøgte strækning. Dagen efter mærkningen bliver der igen elektrofisket, hvorefter man kan beregne den samlede bestand på strækningen ud fra antallet af genfangne (mærkede) og umærkede fisk på andendagen.

Undersøgelserne kræver mange ”hænder”, og de seneste 10 år har arbejdet været udført som et samarbejdsprojekt mellem DTU Aqua, Horsens Kommune, Naturstyrelsen, lodsejere og lokale sportsfiskere med interesse for natur og vandpleje. DTU Aqua takker for samarbejdet, som gør det muligt at følge fiskebestandens udvikling, samtidig med at alle involverede bliver inspireret til at genskabe lignende gode forhold for fisk andre steder ved vandløb, hvor miljøtilstanden skal forbedres.

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/Nyhed?id=0721f4e9-8240-4d82-9eea-c1a4efd1af6f
21 SEPTEMBER 2019