Hundredvis af 8 cm store pighvarrer blev udsat i Romsø Sund nord for Kerteminde Bugt i september 2021.
Et tæt og vellykket samarbejde mellem Fjord&Bælt, lokale fiskere, Venøsund Fisk og Skaldyr Aps, Fishlab og DTU Aqua har resulteret i, at 1.200 pighvarreyngel kunne udsættes nord for Kerteminde den 21. september 2021. I juni blev de kunstigt befrugtede æg fra lokalt strøgede forældrefisk transporteret til Venøsund Fisk og Skaldyr i Limfjorden, hvor de i løbet af knap 3½ måned voksede til udsætningsklar yngel på ca. 8 cm.
Fjord&Bælt havde med deres lokale ekspertise udvalgt et egnet udsætningsområde, der tog højde for forskellige faktorer, som er væsentlige for en succesfuld udsætning, herunder dybde- og bundforhold, tilstedeværelse af eksisterende pighvarrebestand samt nedsat risiko for prædation fra bl.a. fugle, især skarver og måger.
Se video og læs mere om pighvarreudsætningen ved Kerteminde Bugt
Genudsatte forældrefisk efter at være blevet strøget for mælk og rogn. Foto: Mads Christoffersen.
Brug af lokale forældrefisk
Det er langt fra første gang, at der udsættes pighvarreyngel i fiskepleje-regi, men i år var noget særligt, da over 1.000 pighvarreyngel fra lokale stamfisk blev udsat i dansk farvand. Sidste år blev der for første gang nogensinde udsat 20 opdrættede pighvarrer i et område, som tilhørte de lokale forældrefisk.
Hidtil er alle opdrættede pighvarrer kommet fra en Skagerrak/Nordsø-stamme, som blev udsat adskillige steder i landet. Disse var sandsynligvis ikke genetisk tilpasset de lokale variationer i saltindholdet mellem f.eks. Kattegat, Bælterne og Østersøen. Saltindholdet kan have stor betydning for fiskeægs flydeevne og dermed deres chance for at overleve.
Trinvis proces med mange udfordringer
Opdræt af pighvarreyngel, der stammer fra lokale forældrefisk, er en kompliceret proces, som kræver flere års erfaring med opdræt, lokal ekspertise og drivkraft, og meget kan gå galt undervejs. Det er derfor afgørende at indfange gode stamfisk på det helt rigtige tidspunkt i gydesæsonen for at sikre mælk og rogn af god kvalitet og dermed levedygtigt afkom. Strygningen og den kunstige befrugtning skal også udføres på en bestemt måde, og transporten af æggene skal foregå under meget kontrollerede og rolige forhold.
Dertil kommer selve opdrættet og opvæksten af ynglen. I år formåede Fjord&Bælt i samarbejde med de lokale fiskere og opdrættere at stryge så mange forældrefisk, at de kunne levere mere end 11.000 befrugtede æg af fremragende kvalitet. Æggene, der efterfølgende blev transporteret til opdrætsanlægget på Venø, voksede og trivedes under opvæksten, men desværre mistede vi 90 % af fiskene kort tid før udsætningsdagen på grund maskintekniske problemer.
Men trods opstartsudfordringer er det faktisk en succeshistorie, at pighvarreudsætningsprojektet er kommet så langt på få år og med begrænsede midler, og det bliver spændende at følge udviklingen af pighvarreopdrættet og udsætningerne i de kommende år. Forhåbentlig vil vi se, at udsætningerne bidrager positivt til kystfiskeriet og til at opretholde en sund og produktiv bestand.
En pighvarre i midten af en tangskov på sandbund. Foto: Lars Axel Andersen.
Pighvarreudsætningen er resultatet af en koordineret indsats, som har været drevet af lokal kræfter og fiskere i samarbejder med erfarne opdrættere, fiskeplejens midler og DTU Aqua som rådgiver. Uden denne lokale og frivillige opbakning ville projektet ikke kunne eksistere.
At det kan lade sig gøre ved hjælp af lokal drivkraft kan muligvis inspirere andre til at forsøge sig med udsætninger i deres lokalområde. DTU Aqua rådgiver gerne om dette.
Læs mere om:
Af Mette Schiønning, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.