Hav. Foto: Jeremy Bishop, Unsplash

Foredrag om livet under havets overflade 1. oktober 2020

mandag 14 sep 20
|

Fiskeplejekonsulent Mads Christoffersen, DTU Aqua holder foredrag på Frederikssund Museum.

Torsdag den 1. oktober 2020 kl. 19-21 er der mulighed for at komme til foredrag om havets betydning for jordkloden og os mennesker, og hvordan vi påvirker livet i havet. Med udgangspunkt i FN's verdensmål nr. 14/Livet i havet fortæller fiskeplejekonsulent Mads Christoffersen om det komplekse liv i havet og vores samspil med det.

Halvdelen af jordens befolkning er afhængig af biodiversiteten i hav- og kystområderne. Her kommer en stor del af vores føde fra, men det er også verdenshavene – deres temperatur, kemi, strøm og liv – der driver de globale systemer, som gør Jorden beboelig for mennesker. Håndteringen af havets livsvigtige ressourcer er afgørende for menneskeheden som helhed, men også for afbødningen af klimaforandringernes konsekvenser.

Foredraget tager udgangspunkt i påvirkningerne på kloden som helhed, men i løbet af foredraget indsnæves fokus til danske farvande og de forhold, der påvirker fiskene, som lever her.

Foredraget finder sted på Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1,  3630 Jægerspris. Billetter (60 kr. + billetgebyr) købes på Billetto.dk eller i direkte i museumsbutikken.
Køb billetter på Billetto.dk

Coronaforholdsreglerne gør, at der kun er plads til 18 tilhørere i lokalet mod normalt 50-60 tilhørere.
https://www.fiskepleje.dk/nyheder/Nyhed?id=%7B1F1D58A6-5BA8-4690-B89A-CA40F9A3AB08%7D
16 APRIL 2024