Haj- og rokkeguiden fra DTU og KU skal hjælpe biologer, fiskerikontrollører, fiskere og andre med at artsbestemme hajer og rokker i danske og tilstødende farvande. Den danske udgave, som udkom sidste år, er blevet opdateret, og guiden findes nu også på engelsk, så den forhåbentlig kan bruges i hele Nord- og Vesteuropa.
Der er registreret 35 arter af hajer og rokker i danske farvande, ifølge Fiskeatlasset. Nogle af de mest almindelige i Danmark er pighaj (Squalus acanthias), sømrokke (Raja clavata), tærbe (Amblyraja radiata) og småplettet rødhaj (Scyliorhinus canicula).
Det kan være svært at artsbestemme hajer og rokker, men det er vigtigt at kunne, både i den videnskabelige dataindsamling og i fiskerikontrollen og fiskeriet. Pålidelige data om bestandenes tilstand og udbredelse er nemlig afgørende for at kunne beskytte sårbare arter.
For at gøre artsbestemmelserne i Danmark mere sikre og korrekte udgav DTU Aqua i 2024 ”En guide til hajer og rokker i danske og tilstødende farvande” i samarbejde med de forskere fra Københavns Universitet, der står bag Fiskeatlas.
Guiden er nu blevet opdateret med nye udbredelseskort, der viser arternes forekomst (de farvede områder; Figur 1), og hvor de potentielt også kan forekomme (de skraverede områder; Figur 1). Udbredelseskortene er baseret på data fra videnskabelige bundtrawlundersøgelser af fiskebestanden udført af forskningsskibe i Nord- og Vesteuropa i perioden 1986-2023. Data er analyseret ved brug af en såkaldt spatio-temporal-model, hvor både rumlige og tidsmæssige aspekter kombineres for at få en bedre forståelse af fiskenes udbredelse.
Desuden er guiden blevet oversat og udgivet på engelsk – A guide to sharks and skates in Danish and adjacent waters. Det er håbet, at den engelsksprogede version kan hjælpe ikke-dansktalende i og uden for Danmark med at forbedre artsbestemmelsen af hajer og rokker i Nord- og Vesteuropa.
Guiden består af artsbeskrivelser af 14 hajer og 16 rokker, hvori man kan læse om deres kendetegn, biologi, forvekslingsmuligheder, habitat og udbredelse. De resterende haj- og rokkearter er undladt i guiden, da de er så sjældne, at fangster er usandsynlige.
Figur 1: Udpluk af nye og opdaterede udbredelseskort fra guiden. Kortene viser forekomsten af (A) pighaj S. acanthias, (B) sømrokke R. clavata, (C) tærbe A. radiata og (D) småplettet rødhaj S. canicula i danske og tilstødende farvande. Farvenuancerne fra lysegul (lav) til mørkerød (høj) indikerer, hvor hyppig arten er i det givne område. Udbredelseskort: Tobias K. Mildenberger.
Sårbare og langsomt voksende arter
Hajer og rokker (også kaldet bruskfisk) gyder ikke tusindvis af æg ud i vandmasserne, som de fleste benfisk, hvor forplantningsstrategien handler om kvantitet frem for kvalitet. Bruskfisk, som kan være gradvide fra et halvt år til knap to år, lægger derimod enten æg enkeltvist adskillige gange i løbet af året eller føder et kul levende unger hvert eller hvert andet år. Mange hajer og rokker er også relativt gamle, før de kønsmodner.
I og med at mange bruskfisk vokser langsomt og har lav frugtbarhed, er de også særligt sårbare over for fiskeri og andre menneskeskabte påvirkninger som f.eks. ødelæggelse og forringelse af levesteder og klimaforandring. Men uanset graden af de enkelte arters bevaringsstatus, er det afgørende, at fangstdata på bruskfisk fra fiskeriet og forskningstogter indrapporteres præcist på artsniveau, så bestandene kan overvåges og forvaltes effektivt.
Forvekslingsmuligheder blandt rokker
I de danske og tilstødende farvande lever der flere rokkearter, som kan være svære at skelne fra hinanden.
Det er især de ”plettede” rokker som pletrokke (Leucoraja naevus), storplettet rokke (Raja montagui), småplettet rokke (Raja brachyura), sømrokke (Raja clavata) og tærbe (Amblyraja radiata), som er komplicerede at artsbestemme (Figur 2) samt de ”store” rokker/skader som dværgskade (Diputurs batis), storskade (Dipturus intermedius), plovjernsrokke (Dipturus oxyrinchus), sortbuget rokke (Dipturus nidarosiensis) og hvidrokke (Raja lintea) (Figur 3).
Figur 2: De ”plettede” rokker fra venstre mod højre: sømrokke (R. clavata), tærbe (A. radiata), pletrokke (L. naevus), småplettet rokke (R. brachyura) og storplettet rokke (R. montagui). Fotos fra guiden.
Figur 3: De ”store” rokker/skader fra venstre mod højre: dværgskade (D. batis), storskade (D. intermedius), plovjernsrokke (D. oxyrinchus), sortbuget rokke (D. nidarosiensis) og hvidrokken (R. lintea). Fotos fra guiden.
Download guiden
Af Mette K. Schiønning, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.
Læs mere
Man kender til ca. 540 hajarter og ca. 665 rokkearter på verdensplan, men der eksisterer formentlig en del uopdagede arter – især i dybhavet.
Verdens mest artsrige områder for hajer – de såkaldte hotspots – er Australien, Indien og Japan, der huser op til 61 % af alle hajarter.
I Europa findes der næsten 150 hajarter. Det svarer til omkring 27 % af det samlede antal af hajarter, hvilket placerer Europa blandt verdens top-20 mest biodiverse hotspots for hajer. Deriblandt er ca. 24 endemiske arter, dvs. arter, der ikke findes andre steder i verden.
De fleste tænker formentlig på store, karismatiske arter som hvidhajen (Carcharodon carcharias), hvalhajen (Rhincodon typus) og djævlerokken/mantarokken (f.eks. Mobula birostris), når man taler om hajer og rokker, men langt de fleste af arterne bliver maks. to meter lange og vejer under 10 kg. Det gælder også i Danmark, hvor de fleste af arterne ikke bliver længere end 1-2 meter.