Vandløb med naturlige slyngninger

Hvor lang er min å?

mandag 19 apr 21
|

Er du nysgerrig efter, hvor lang den å, du fisker i, egentlig er? DTU Aqua har opmålt længden på alle landets vandløb. Her præsenteres de 52 længste.

Gudenå er Danmarks længste vandløb; det er er vi alle enige om. Men hvor lang er den egentlig? Og hvor meget af åen er i virkeligheden søer, som Gudenå jo er rig på? Hvordan med alle de andre vandløb – Suså, Vindinge Å, Kongeå osv. – hvor ligger de på ”rekordlisten”? Det kan DTU Aqua nu give et bud på. I forbindelse med forskningsprojektet ”Kortlægning af udbredelsen af krebs i Danmark” har vi opmålt længden på alle landets vandløb.

Her præsenteres en liste over de 52 vandløb, der er mere end 25 km lange fra udspring til udløb. Danmark har i alt ca. 900 selvstændige vandløbssystemer med eget udløb i saltvand, hvoraf næsten halvdelen er under 5 km lange. Det er altså kun 6 %, der er mere end 25 km lange. Det er disse selvstændige vandløbssystemer med eget udløb i saltvand, der er anført her og store og lange tilløb til disse er således ikke med på listen, f.eks. Omme Å, som er et mere end 70 kilometer langt tilløb til Skjern Å.

Længden på et vandløb er ikke altid entydig

For Gudenå er det nemt at afgøre, hvor lang den er fra start til slut. Den udspringer i Tinnet Krat og hedder Gudenå hele vejen. Sådan er det langt fra for alle vore vandløb; de skifter navn under vejs, og hvad er så længden på selve vandløbet? Det er Odense Å et godt eksempel på. Den del, der bærer navnet, er 52 km lang, men regner man det opstrøms-liggende vandløb Hågerup Å med helt op til udspringet, er Odense Å pludselig meget længere, faktisk næsten 82 km. Andre vandløb, som f.eks. Vidå, består af mange næsten lige lange grene med hver sit navn, der først mødes og får navnet nær udmundingen i Vadehavet. I det tilfælde har vi valgt at måle den gren, der starter mest østligt som et tilløb til Søgård Sø.

Mange af vore åer udspringer i skov- eller moseområder med et virvar af små grøfter og vandløb. I de situationer er det vanskeligt at afgøre præcis, hvilket lille vandløb der er er det rigtige udspring. Et eksempel på det er Suså, der udspringer i et lille skovområde, Tingerup Tykke lidt vest for Rønnede. Der er derfor ofte en vis unøjagtighed på fastlæggelse af vandløbs udspring. For andre åer som Skjern Å og Gudenå, der begge udspringer i kilder, er det nemt at stedbestemme udspringet.

Vandløbs størrelse kan måles på flere måder

Opmåling af et vandløbs størrelse kan ske på flere forskellige måder, som hver især kan have relevans og bliver brugt i forskellige sammenhænge. I den her opmåling har vi fokuserer på hovedløbets længde, men i boksen nedenfor kan du læse om andre måder at måle størrelsen på vandløb eller vandsystemer, som foruden hovedløbet omfatter alle sidegrene.

Sådan er opmålingerne fortaget

Vandløbenes længde er opmålt ved hjælp af et GIS-program. Opmålingen er dermed begrænset til de vandløbsstrækninger, der er medtaget i den tilgængelige digitale registrering af vandløb, et såkaldt GIS-lag. Det er som udgangspunkt meget præcist, men kan have huller og unøjagtigheder, f.eks. hvis en del af et vandløb er rørlagt. Ydermere skifter vandløb hele tiden længde, enten natuligt når sving og kurver skifter form, eller fordi der graves i dem, f.eks. ved at regulerede eller udrettede vandløb genslynges og dermed bliver længere. Det er en proces, der aldrig står stille. De ændringer, der er sket siden GIS-registreringen, er derfor af gode grunde ikke med i opmålingen.

Når vandløb løber gennem søer, er strækningen gennem søen ikke defineret som et vandløb og er derfor ikke med i GIS-registreringen. Derfor har vi opmålt alle strækninger gennem søer manuelt på hjemmesiden www.sdfekort.dk. Den længde, der opmåles gennem søer, kan svinge lidt afhængig af, hvilken linje der præcis trækkes gennem en sø. I denne opmåling har vi valgt at trække den kortest mulige linje.

Liste over vandløbs længde

For hvert vandløb er der i listen opgivet: Vandløbets vigtigste navn og hovedløbets længde i km. Desuden angives det, hvor mange km af hovedløbet, der går gennem søer, samt hvilken vandløbsgren, der er anvendt som udspring. Der er også enkelte bemærkninger vedrørende andre særlige forhold.

Tabellen viser Danmarks 52 længste vandløb, defineret som vandløb med et hovedløb på mere end 25 km.

Nr.

Vandløbets navn

Hovedløbets længde

(km)

Heraf søer

(km)

Bemærkninger

Andre væsentlige vandløbsnavne,
særlige søer, andre specielle forhold

 1  Gudenå  156,3  39,2  Bredvad Sø, Mossø, Gudensø, Ry Mølle Sø, Lillesø, Birksø, Julsø, Borre Sø, Brassø, Langsø, Sminge Sø, Tange Sø
 2   Skjern Å
 104,1 10,8

Rørbæk Sø, Nedersø, Kulsø, Hastrup Sø, MES

 3  Storå
 101,7  3,6 Holstebro Vandkraftsø 
 4  Karup Å  92,8    Via Skygge Å/Elbæk
 5  Varde Å  90,5
 Via Grindsted Å/Vandel Bæk
 6 Suså
 86,5  8,3  Tystrup/Bavelse Sø
 7  Odense Å  81,8    Inkl. Hågerup Å, på 29,7 km
 8  Vidå  80,2 1,9
Via Sønderå/Bjerndrup Mølleå 
 9  Ribe Å
 76,5   Via Gram Å/Nørreå/Fovs Å 
 10  Halleby Å
 65,5  4,0  Via Tysinge Å, Tissø
 11  Rye Å
 64,2    Via Hellum Bæk
 12  Kongeå  63,6    Målt via Gesten Å: 72,3 km
 13 Uggerby Å
 60,6    Via Møllebæk
 14  Brede Å
 54,4    Via Fiskbæk
 15  Skals Å
 54,1    Via Kousted Å
 16  Simested Å
 51,4    
 17  Lindenborg Å
 50,2    
 18  Hvidbjerg Å
 46,5 10,5
 
 19  Grenåen  44,4    Via Ørum Å/Ryom Å
 20  Voer Å
 43,8    Via Sæsing Bæk
 21  Aarhus Å
 41,3  8,8  
 22  Tude Å
 40,8    
 23  Tryggelvælde Å
 40,1    
 24  Alling Å
 39,3    
 25  Bygholm Å
 38,2 3,1 Bygholm Sø
 26  Sneum Å
 38,2   Holsted Å/Hundsbæk: 52,5 km 
 27  Lerkenfeld Å
 37,4    
 28  Vindinge Å
 37,3    
 29  Vejle Å  36,8    Ekskl. Grejs Å (19,7 km)
 30  Fallen-Lydum Å
 35,7    
 31  Liver Å
 35,7   Via Rakkby Å/Vrejlev Bæk 
 32  Lindholm Å
 35,2    
 33  Elling Å
 33,8   Via Skærum Å 
 34  Køge Å
 33,6   Via Slimminge Å 
 35  Saltø Å
 32,6    
 36  Gerå  32,3    
37
 Flynder Å
 31,6 4,3
 Inkl. Indfjorden
 38  Binderup Å
 31,3   Via Busted Bæk/Hjerdsbæk 
 39  Værebro Å
 31,0    
 40  Kolding Å  30,6    Via Åkær Å
 41  Damhus Å
 30,5   Via Hestbæk 
 42  Henne Å
 30,3 7,4
Via Søvig Bæk 
 43  Brænde Å
 29,7    
 44  Trend Å
 29,4    Via Jelstrup Bæk
45  Havelse Å
 28,8    Via Lynge Å
 46  Stavids Å
 28,8    
 47  Sæby Å
 27,8    Via Hørby Å/Krogens Møllebæk
 48  Hover Å
27,6
   Via Østerbæk
 49  Jordbro Å
 27,4   Via Mønsted Å 
50
Svinninge-Avdebokanal
 25,8    Via Svinninge Å
 51  Storå (Fyn)  25,7    
 52  Tim Å
25,6
  Uden Madum Å, på 26,2 km 

Af Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

Fakta

Længden på et vandløbs hovedløb er kun et af flere mål for vandløbs størrelse. Hvilket man vælger, afhænger af formålet og en måde er dermed ikke mere rigtig end en anden. Her præsenteres tre af de mest gængse.

Samlet antal km vandløb. Det kan i forskellige sammenhænge være mere relevant at opmåle, hvor mange km vandløb et vandsystem samlet indeholder. Her tæller man længden på hovedløbet plus samtlige sidegrene sammen. Resultatet er som oftest mange gange større end opmålingen af hovedløbets længde. Skal man f.eks. beregne, hvor stor en fiskebestand et vandløb kan indeholde, er dette mål helt centralt. Som eksempel er der i alt ca. 121 km vandløbsstrækninger i Tryggevælde Å, hvoraf hovedløbet kun udgør de 40 km, altså ret præcist en tredjedel. Vidå er endnu mere ekstrem – den længste gren er 80 km, men der er otte gange så mange km vandløbsstrækninger, ca. 688 km i alt, i hele vandsystemet.

Vandføring. Et andet vigtigt og ofte anvendt mål for vandløbs størrelse er, hvor meget vand der løber fra vandløbet ud i havet. Ser man på vandføring, er Skjern Å Danmarks største vandløb. Selv om det ikke er det længste, ledes der mere vand ud i havet – næsten 1.200 milliarder m3 om året –  end fra noget andet vandløb i Danmark. Dette mål er vigtigt, når man skal beregne, hvor mange næringsstoffer og lignende et vandløb kan bringe med sig.

Opland. Et tredje mål for vandløbs størrelse er, hvor stort oplandet er, dvs. hvor stort et samlet landareal uden om selve vandløbet, som det modtager vand fra. Oplandsarealet og hvad arealet bruges til (landbrug, byzone, skov osv.) er f.eks. vigtigt i forhold til at forstå, hvilke arealer næringsstoffer kan stamme fra. Her er Gudenå med 2600 km2 landets største, det svarer til 10 % af Jyllands areal. Skjern Å modtager vand fra 2.490 km2 opland. Begge tal stammer fra statens Vandområdeplaner.

Vandløbenes navne. Vandløbenes nuværende navne er opstået lokalt for mange hundrede år siden og dermed historisk betingede. Det er spændende nok i sig selv, faktisk så interessant, at der er udgivet et helt bogværk om emnet (John Kousgård Sørensen, Danske Sø- og Ånavne Bind 1-8, 1968-1996). Men ud fra et geografisk/biologisk synspunkt er det mere interessant, hvor lang et helt vandløb er, end hvor lang den del er, der bærer et bestemt navn.

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/2021/04/hvor-lang-er-den??id=30ae091f-568d-445a-84ec-5436770797f3
22 JUNI 2021