I Tønder by er der etableret et stenstryg i forbindelse med at genskabe fiskepassage ved en gammel mølleopstemning

Opgangen af laks i Vidå i 2020

mandag 08 feb 21
|
I efteråret 2020 blev opgangen af laks undersøgt i grænsevandløbet Vidå. Den totale opgang af laks er estimeret til 574 laks, inkl. de 38 laks, lystfiskerne tog med hjem fra fisketuren. Der var flest laks i Sønderå og færre i Grønå og Arnå.

Vidå er Danmarks sydligste og femte største vandløb.

Der blev elfisket i Sønderå, Grønå og Arnå 4., 5. og 6. november, hvor i alt 70 laks blev PIT-mærket. Anden runde af fiskeriet fandt sted 2.,3. og 4. december og her blev der på de samme strækninger fanget 82 laks, hvoraf 10 var genfangster. De relativt få genfangster giver en relativt stor usikkerhed på estimatet.

I Vidå bliver de udsatte ½-års laks ikke finneklippet, så derfor er det ikke muligt at skelne mellem vilde og udsatte laks.

Størrelsen på de laks, der blev fanget var 55-115 cm og gennemsnitsstørrelsen var 77 cm, meget som i de øvrige laksebestande i Vestjylland. Mange af laksene havde skader og især var der mange ”halebid”, som blev observeret på i alt 9 % af laksene, typisk fra sæl eller odder.

Der var 51% hunner og 49 % hanner blandt de fangede laks.

Laks

Gydebestand

Hjemtaget

Opgang

2020

536 (255 – 817)

38

574 (293-855)

Tallene i parenteser viser det interval, som det ”rigtige” tal med 95 % sandsynlighed ligger indenfor.

 

Ved St- Jyndevad er der en gammel opstemning, som hindrer at både fisk og smådyr har fri adgang til mere end 100 km vandløb
I Vidå-systemet er der fortsat en opstemning ved St. Jyndevad, som hindrer at fisk og smådyr har fri adgang til mere end 100 km vandløb.

Læs mere om laksekvoter i Vidå

Læs mere om ørredbestanden i Vidå

Af Niels Jepsen, Anders Koed og Finn Sivebæk, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

 

Her kan du læse mere om laks

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/2021/02/laks-i-vidaa-2020??id=b5b71d5d-adf4-4ca9-a41f-761031054cf4
25 JUNI 2021