Lystfiskere har i de senere år rapporteret om faldende fangster af bækørreder over mindstemålet i danske vandløb. DTU Aqua bekræfter nu i en ny rapport, at der reelt er sket en tilbagegang i Øvre Gudenå og formentlig også i en række andre mellemstore vandløb.
DTU Aqua iværksatte i 2016 en række undersøgelser og analyser for at vurdere udviklingen i de danske bækørredbestande og finde ud af, om det står så skidt til, som lystfiskerne oplever. Undersøgelserne omfatter bækørredbestandene i otte mellemstore og et stort vandløb, som alle er kendt for godt bækørredfiskeri. Det drejer sig om strækninger i Øvre Ryå, Binderup Mølleå, Råsted Lilleå, Linå, Fjederholt Å, Øvre Gudenå, Grindsted Å og Nørreå. Resultaterne fra undersøgelserne er nu beskrevet i en ny rapport, som kan downloades via linket nederst på siden.
Store bækørreder foretrækker store vandløb
Bækørreder lever i vandløb hele livet og vokser sammenlignet med havørred og søørred ret langsomt. Bækørreder er normalt 4-5 år gamle, før de når 30 cm (mindstemålet). Man finder sjældent bækørreder over 30 cm i de små bække, da de større fisk foretrækker skjul på relativt dybt vand.
Figur 1 viser hvor mange bækørred på 30 cm eller mere, man generelt kan forvente at finde i et dansk vandløb af en given bredde. Antallet stiger med vandløbets størrelse, men der er generelt ret få store bækørreder, ofte omkring eller under 8 individer pr. km vandløb. Dog blev der i enkelte vandløb fundet tætheder på op til 15-25 individer pr. km (dette fremgår ikke af figuren, men er beskrevet i rapporten).
Figur 1: Vandløbets størrelse (bredde og dybde) er afgørende for, hvor mange store bækørreder man kan forvente at finde. Figuren viser den beregnede tæthed af ørreder på mindst 30 cm pr. km vandløb ved DTU Aquas elfiskeri under udarbejdelse af ”Planer for fiskepleje” i perioden 2010-2019 (4.180 strækninger af vandløb med en samlet længde på 200 km undersøgt i august-oktober).
Tilbagegang siden 1980’erne
Der er ikke tidligere udført egentlige undersøgelser af udviklingen af danske bækørredbestande. Men i den nye rapport om bækørreder analyseres resultater fra langvarige tidsserier på to strækninger af Øvre Gudenå syd for Mossø, som bekræfter, at der her er sket en tilbagegang i bestanden af store bækørreder siden slutningen af 1980’erne (se Figur 2).
Det er bemærkelsesværdigt, at det er sket i en periode, hvor der samtidig er sket en fremgang i antallet af naturlig produceret yngel på de samme to strækninger af Gudenå.
Figur 2: Den gennemsnitlige tæthed af bækørreder på 30 cm eller mere pr. km vandløb i Gudenåens hovedløb for en periode før årtusindskiftet og en periode efter årtusindskiftet på hhv. en 1500 meter lang strækning ved Tørring og en 600 meter lange strækning ved Vilholt. SE er angivet på søjlerne. Tætheden ved Tørring er baseret på et gennemsnit for perioderne 1987-1991 og 2011-2018. Tætheden ved Vilholt er baseret på et gennemsnit for perioderne 1987-1994 og 2009-2019. Tætheden for de enkelte år er vist i rapporten.
Rovdyr er sandsynligvis en del af forklaringen
Det er ikke muligt entydigt at forklare tilbagegangen for bækørreder i de undersøgte vandløb, men særligt fire faktorer vurderes at være af betydning for antallet af bækørreder i danske vandløb:
- Fiskespisende rovdyr
- Lystfiskeri
- Fjernelse af spærringer
- Ophør af udsætninger af ”fangstklare” ørreder
Meget tyder på, at den lave tæthed af større bækørreder kan forklares af en øget dødelighed, der dels er forårsaget af prædation fra skarv og til dels odder/mink. Lystfiskeri kan også være af betydning, men dødeligheden ved lystfiskeri kan begrænses betragteligt ved skånsomt catch & release-fiskeri, hvor de fangne fisk genudsættes.
Opstrøms spærringer i vandløb kan der være en ”unaturlig” høj tæthed af stationære ørreder, da ungfiskene forhindres i at sprede sig nedstrøms, ligesom bækørreder, der også kan blive forhindret i at vandre nedstrøms og dermed ”lukket inde”. Når spærringer fjernes i et ørredvandløb, vil de ørreder, der før blev tvunget til at blive i vandløbet have mulighed for at vandre hele vejen nedstrøms til havet. Det er således naturligt, at der vil opstå en ny ”balance”, hvor en større andel af ørredbestanden vil vandre nedstrøms til saltvand og leve som havørred når adgangen til havet er lettere tilgængelig.
Fiskeplejen finansierede frem til år 2000 udsætning af ”fangstklare” ørreder på 25-35 cm. Disse udsætninger ophørte, da undersøgelser viste, at fiskene kun overlevede få måneder efter udsætning i vandløb. Udsætningerne af ”fangstklare” ørreder bidrog således generelt ikke til større bestande. Men trods den ringe overlevelse har de sandsynligvis bidraget til lystfiskeriet i en begrænset periode efter udsætning. Ophør af udsætningerne kan derfor have påvirket lystfiskernes opfattelse af, hvor store bestandene har været.
Den dårlige overlevelse for større bækørreder i de undersøgte vandløb kan i høj grad henføres til prædation. Så længe antallet af fiskespisende rovdyr er på det nuværende niveau, må vi derfor forvente, at bækørredbestandene forbliver på et betydeligt lavere niveau, end hvis der var færre rovdyr.
Det samme gælder for bestandene af især stalling, der ligesom bækørrederne lever i vandløbene hele livet og antages at være relativt lette at fange for de rovdyr, der færdes ved vandløbene. Også andre fiskearter er udsat for prædation i vandløb, f.eks. havørred, laks og snæbel, der ligeledes opholder sig i vandløb en del af livsforløbet, både som yngel/ungfisk og i forbindelse med gydning.
Af Henrik Ravn, Niels Jepsen, Jan Nielsen, Kim Aarestrup & Anders Koed, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer
Download den nye rapport ”Bækørreder i danske vandløb - bestandsstørrelse, bestandsudvikling og betydende faktorer for tilbagegang af lystfiskerfangster”
Download rapporten ”Betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande - en oversigt med fokus på skarv”
Download rapporten ”Bækørredbestanden og lystfiskeriets betydning i Nørreå 2009 – 2012”
Læs om ”anbefalinger til skånsomt lystfiskeri”
