Bruger laks så meget energi på at komme forbi menneskeskabte hindringer, at det påvirker om den overlever til næste gydning? Det har danske og norske forskere undersøgt.
For første gang har forskerne i detaljer undersøgt, hvordan nedfaldslaks opfører sig ved menneskeskabte forhindringer i elvene, når de skal svømme tilbage til havet i løbet af foråret. Følg laksens vandring igennem en opstemmet strækning, opstuvningszone, af den norske elv Orkla - se denne video:
Videoen viser laksens lange vandring igennem en opstemmet strækning af elven, Orkla i Norge. Normalt vil laks blot svømme direkte med vandstrømmen og ud i havet.
Laksen er en stærk fisk som kan hoppe flere meter op ad vandfald og dykke til flere hundrede meters dybde for at finde mad i havet. Når den skal hjem til sit egen vandløb for at gyde, svømmer den flere tusinde kilometer.
Tidligere forskning har påvist, at laksen bruger op til halvdelen af sine energireserver på at svømme til gydepladserne og slås for muligheden til at føre sine gener videre. Laksen bruger også energi på at overleve vinteren i vandløbet. Forskerne ved ikke helt, hvorfor nogle laks vælger at overvintre i vandløb, men måske er disse nedfaldslaks så medtaget af gydningen, at de må bruge noget tid på at komme til kræfterne, før de fortsætter turen mod havet.
Mens laksen er i ferskvand, æder den i udgangspunktet ikke, så når foråret kommer, er laksen afhængig af at komme tilbage til det store spisekammer i havet for at få nok energi til en ny gydning året efter.
"I et vandløb uden forhindringer kan laksen svømme tilbage til havet på få dage i løbet af foråret. Dette var ikke tilfældet i den elv, vi undersøgte", siger seniorforsker Henrik Baktoft fra DTU Aqua".
Laksene var mærket med små akustiske sendere, der sendte lydsignaler til lyttebøjer i elven på strækningen omkring vandindtaget til et vandkraftværk. Ud fra disse registreringer, kunne forskerne beregne laksenes positioner med meget stor nøjagtighed og fik dermed et ”spor” for hver af de mærkede laks. Derudover blev der foretaget nøjagtig 3D-opmåling af de hydrauliske forhold (bl.a. strømhastigheder og strømretning) i området ved opstemningen.
"Når vi kombinererede viden om, hvordan vandet løb i elven, med laksenes svømmeruter ned gennem elven, kunne vi beregne, hvor meget energi de brugte", siger Baktoft".
Forskerne viste også, at selv om det burde være fysisk muligt for laksene at passere opstemningen hele året via en fisketrappe, så finder laksene ikke den lille fisketrappe. Det skyldes formentlig den manglende lokkevirkning pga. en lille vandføring gennem trappen, set i forhold til elvens vandføring.
De grønne/blå linjer viser strømforholdene, mens de røde viser hvordan en af nedfaldslaksene svømmede rundt i cirka 22 timer før den endelig kom forbi opstemningen. Dette skete først da en af sluseklapperne blev åbnet. I en elv uden opstemning, ville den efter al sandsynlighed været svømmet lige forbi i løbet af få minutter.
Filmen viser, så vi, at laksene svømmede rundt i opstuvningszonen foran vandindtaget til kraftværket helt frem til en eller flere af de store sluseklapper blev åbnet 1. maj. Derefter svømmede alle de mærkede laks hurtig ud fra området gennem sluseklapperne.
Men på det tidspunkt havde nogle af laksene ventet på at passere området i flere uger – enkelte havde svømmet helt op til 100 kilometer frem og tilbage i den periode.
"Denne ekstrabelastning kan betyde forskellen på liv og død for de vigtige flergangsgydere, og dermed også have stor betydning for populationen af laks i elven", siger seniorforsker Karl Gjelland, Norsk institutt for naturforskning (NINA).
Enkelte laks bliver for afkræftede og dør mens de venter på at kunne passere, men hvor mange der efterfølgende dør, er ukendt. Denne laks blev fundet på risten til et andet vandkraftværk.
"Vores undersøgelse viser, at selv ved opstemninger, hvor det teoretisk er muligt for laksene at vandre forbi, er der behov for bedre løsninger, som laksene nemt kan finde, så laksene slipper for at bruge unødigt meget energi på at passere de menneskeskabte forhindringer. Det kræver formentlig større mængder frivand ved opstemningerne, som da der i undersøgelsen blev åbnet for en eller flere sluser. Målet er, at laksene hurtigt kan komme retur til havet, så de kan leve videre og vende tilbage og gyde en gang mere", siger Baktoft.
Læs mere om undersøgelsen her:
Can Energy Depletion of Wild Atlantic Salmon Kelts Negotiating Hydropower Facilities Lead to Reduced Survival? Baktoft, Henrik; Gjelland, Karl Øystein; Szabo-Meszaros, Marcell; Silva, Ana T.; Riha, Milan; Økland, Finn; Alfredsen, Knut; Forseth, Torbjørn. Sustainability 2020 ;Volume 12.(18). DOI: 10.3390/su12187341
Af Juliet Landrø, Norsk institutt for naturforskning (NINA), Finn Sivebæk og Jan Nielsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.
Kontaktpersoner:
Henrik Baktoft, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer,
Karl Øystein Gjelland, Norsk Institutt for naturforskning (NINA)
