Den blå bioøkonomi anvender fisk og andre levende ressourcer fra hav, søer og åer. Det sker f.eks. i form af fiskeri og muslingeopdræt, men også som lystfiskeri og oplevelsesturisme.
Bioøkonomien er de dele af verdens økonomi, som anvender levende ressourcer. Og den blå bioøkonomi er derfor den del af bioøkonomien, som bygger på anvendelsen af organismer fra havet, søer, åer og akvakulturanlæg som f.eks. fisk, muslinger, søstjerner, tang og alger.
Bioøkonomi sætter kr. og øre på lystfiskeri
Man tænker ofte på traditionelle erhverv, når man taler om økonomi, men naturoplevelser, lystfiskeri, sælsafarier osv. er også blå bioøkonomi. Her udnyttes de ”blå” organismer ikke så direkte som i f.eks. erhvervsfiskeriet, men bruges som trækplaster og rekreativ ressource.
Fiskeri efter havørreder er meget populært blandt lystfiskere. Havørrederne gyder i vandløb, og deres yngel vandrer ud i havet som såkaldte ”smolt”, når de er 1-3 år gamle for at vokse sig store. Hvis man tager udgangspunkt i de penge, lystfiskerne bruger i forbindelse med deres fisketure, viser beregninger fra DTU Aqua, at hver lille ørred, som det lykkes at vandre fra sin ”barndoms” vandløb ud i havet, repræsenterer en økonomisk værdi på cirka 500 kroner, og at værdien af en lystfiskerfanget voksen havørred, der tages med hjem fra en fisketur, vurderes at være på mellem 1000 kr. og 2.500 kr. pr. kg.
Genskabelse af ørreders gydeområder i vandløb eller genetablering af stenrev i kystnære farvande er derfor eksempler på initiativer, der kan understøtte den rekreative blå økonomi.
Figuren viser, hvad blå bioøkonomi Kilde: DTU Aqua. Figuren må anvendes frit med kildeangivelse. Download figuren
Figur til fri afbenyttelse
En stor del af DTU Aquas forskning og rådgivning har som formål at bidrage til en bæredygtig udvikling af den blå bioøkonomi.
På DTU Aquas hjemmeside kan du læse mere om, hvad blå bioøkonomi er og finde eksempler på instituttets arbejde på området.
Læs mere om blå bioøkonomi og hent blå bioøkonomi-figur:
Læs mere om værdien af miljøindsatser i ørredvandløb i Miljø- & Vandpleje, nr. 40/2018
Kontakt: Dennis Lisbjerg og Christian Rissager-Simonsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.
