Flodkrebs bliver røde når de bliver kogt

August er sæson for fangst af krebs

fredag 17 jul 20
|

Snart starter sæsonen for fiskeri efter flodkrebs. Det er lovligt at fange både han- og hunkrebs i august og september måned. Der er et mindstemål på 9 cm for begge køn.

Flodkrebs forekommer rundt om i Danmark i både søer og vandløb og anses for at være en stor delikatesse. Om lidt er det sæson for at fiske efter flodkrebs. Hunkrebs må fanges fra 1. august til og med 30. september, mens hankrebs må fanges fra 1. april frem til og med 30. september. Uanset kønnet skal krebsene være mindst 9 cm lange, før de må hjemtages. Længden på krebsen skal måles fra pandetorn til haleviftens bagkant.

Der er ikke fredningstid og mindstemål på signalkrebs og galiziske sumpkrebs, da disse arter ikke er naturligt hjemhørende i Danmark. Se her, hvordan du kender forskel på flodkrebs og signalkrebs.

Krebs kræver rent og iltrigt vand 

En forudsætning for at skabe en krebsebestand er, at krebs kan trives i søen. Krebs kræver rent, iltrigt vand uden okker, men gerne kalkholdigt. Ved at beskytte søerne mod forurening er man med til at fremme bestandene af krebs. Læs mere om krebsens biologi.

Tilskud til udsætning af krebs

I nyetablerede vandhuller eller vandhuller, hvor man ønsker en bestand af flodkrebs, kan man få økonomisk støtte til udsætning. Der bliver givet støtte efter ”krone til krone”-princippet, hvilket vil sige, at man kan få lige så meget i støtte, som man selv investerer. Læs mere om tilskud til udsætning af flodkrebs i søer.

Mere information om krebs 

Af Finn Sivebæk, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer. DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.


Tilmeld nyehdsbrev

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/2020/07/saeson-for-krebs?id=b1981ff4-ca20-4a2d-8063-51e50c40cf4b&utm_source=newsletter&utm_media=mail&utm_campaign=2020_07_17_Nyhedsbrev
20 APRIL 2024