Ferskvandssymposium

Ferskvandssymposium for alle med interesse i vandløb og søer afholdes i maj 2020

tirsdag 19 nov 19
|

Tilmeldingen er åben til det ottende danske Ferskvandssymposium, som afholdes den 27. og 28. maj 2020 i Vingstedcenteret ved Vejle.

Ferskvandsymposiet giver mulighed for at få seneste viden om, hvad der sker i de ferske vande og mulighed for at mødes til faglige diskussioner.

Symposiet er for alle, som beskæftiger sig med og har interesse for de ferske vande. Det afholdes for ottende gang fra i maj 2020 i Vingstedcenteret – denne gang med DTU Aqua som arrangør.

Temaer

Foredrag og postere vil præsentere temaer som:

  • Uønskede dyr og planter
  • Effekter af klimaforandringer
  • Overvågning og effektmålinger
  • Iltsvindsproblematikken
  • Effekten af grødeskæring
  • Jord-omfordeling.
Fire hovedområder
Symposiet vil som vanligt beskæftige sig med projekter m.v. inden for fire hovedområder:
  • Kommunerne og de ferske vande
    Hvordan forvaltes vandløb og søer lokalt? Eksempler på strategier, udfordringer, samarbejde med frivillige vandplejefolk, projekter etc.
  • Staten og de ferske vande
    Hvordan forvaltes søer og vandløb? Hvilke roller spiller styrelserne?
  • Universiteterne og de ferske vande
    Forskning og rådgivning til forvaltningen af vandløb og søer.
  • Konsulenterne og de ferske vande
    Hvilken rolle spiller de private aktører? Eksempler på gode og dårlige projekter.
Uddeling af Wesenberg-Lund Prisen

På symposiet vil Wesenberg-Lund Prisen blive uddelt. Prisen gives til en person, der har fremmet viden og formidling om organismerne knyttet til de ferske vande og de ferske vandes opførsel og forvaltning. Sidste gang, i 2019, gik prisen til fiskeplejekonsulent Jan Nielsen, DTU Aqua.

Læs mere på Ferskvandssymposiets hjemmeside


Tid, sted og tilmelding

Dato: 27.-28. maj 2020

Sted: Vingstedcentret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten

Tilmelding til Ferskvandssymposiet: Tilmelding

Pris for deltagelse inkl. forplejning er 1500 kr. (1000 kr. for studerende)

Pris for overnatning på Vingstedcentret er 680 kr. for et enkeltværelse. Overnatning bookes direkte hos Vingsted Centret

Sidste frist for tilmelding er den 1. maj 2020

Yderligere oplysning fås hos Niels Jepsen, DTU Aqua, e-mail: nj@aqua.dtu.dk

 

Deadlines

Aflevering af abstract til foredrag/poster: 1. marts - sendes til Niels Jepsen, DTU Aqua, nj@aqua.dtu.dk

Tilmelding og betaling: 1. maj

Programmet vil være tilgængeligt fra 15. marts

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/2019/11/ferskvandssymposium-2020?id=f3da73c9-d4fe-4b99-8fab-101c05175afb
19 APRIL 2024