Herslev Havn

Invitation: Fællesskabsaften for brugere af Roskilde Fjord den 1. december

fredag 06 nov 15
|

Dansk Amatørfiskerforening og DTU Aqua indbyder til møde om de mange rekreative muligheder, som Roskilde Fjord indbyder til, og om de regler der gælder, når man bruger fjorden.

Der er mange brugere af Roskilde Fjord, mange forskellige interesser i fjorden og derfor mange forskellige måder at anvende fjorden på.

Med mødet denne aften håber vi, at vi ved at lære hinandens behov og færdsel på fjorden at kende, kan blive bedre til at tage hensyn, så alle får det bedste ud af fjorden og dens potentiale. Aftenen byder på oplæg om de mange muligheder, Roskilde Fjord giver. 

Tid og sted

Arrangementet løber af stablen tirsdag den 1. december 2015 kl. 19-21 på Herslev Strandvej i Herslev Strands Sejlklubs lokaler ved Herslev Havn.

Der serveres kaffe/the og kage.

Tilmelding ikke nødvendig – bare mød op.

Foreløbigt program

  • 19:00 - 19:10 Velkomst, v. Mads Christoffersen, DTU Aqua og en repræsentant for Herslev Strands Sejlklub
  • 19:10 - 19:30 Hvilke regler gælder ved, på og i vandet i Roskilde Fjord, v. Peter Hjort Larsen, NaturErhvervstyrelsen  
  • 19:30 - 19:50 Potentiale for lystfiskeri i Roskilde Fjord v. Gordon Henriksen, Fishing Zealand og næstformand for Roskilde Omegns Lystfiskerklub
  • 19:50 - 20:10 Fiskene i Roskilde fjord – hvad er gjort og hvad er mulighederne for forbedringer, v. Mads Christoffersen, DTU Aqua
  • 20:10 - 20:30 Succesfulde dage med ”Klap en fisk” og "Sol over Lejre" i Roskilde Fjord, v. Thomas Bierberg-Christensen Næstformand Danmarks Amatørfiskerforening 
  • 20:30 - 21:00 Spørgsmål og erfaringsudveksling
  • 21:00: Slut 

Ordstyrer 

Henry Søndergaard, Herslev Strand Sejlklub.

Flere oplysninger

For spørgsmål, kontakt Mads Christoffersen, DTU Aqua, tlf. 35 88 33 00.

 

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/2015/11/faellesskabsaften-for-brugere-af-roskilde-fjord?id=575e5c42-21d3-4736-a3e7-9fb7f9b8af85
18 APRIL 2024