Tag med DTU Aquas fiskeplejekonsulenter ud til vandløbene og se, hvad ørreden kræver for at kunne gyde, og hvor ynglen finder skjul, så den ikke bliver ædt. Uden yngel, ingen store ørreder.
Af Jan Nielsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer
Ørreden er afhængig af at gyde i vandløb, og en god ørredbestand viser, at naturen har det godt, med rent vand og et varieret plante- og dyreliv. Derfor er ørreden en rigtig god ”miljøindikator”.
Mange danske vandløb havde engang en stor naturlig ørredbestand, og en del har det stadig. Men mange gydeområder er blevet ødelagt eller forringet ved reguleringer og vedligeholdelse, og derfor skal de restaureres i de kommende år.
Der er størst chance for at hjælpe ørreden, hvis man efterligner forholdene i de naturlige vandløb, for i sådanne vandløb kan ørreden klare sig selv uden udsætninger. DTU Aqua har stor viden og erfaring om dette efter mere end 100 års forskning, og nu har fiskeplejekonsulent Jan Nielsen lavet en film om, hvad ørreden kræver af sine gydeområder.
Han viser sammen med sin kollega Finn Sivebæk eksempler fra både upåvirkede vandløb (naturlige) med gode ørredbestande og fra restaurerede vandløb, hvor ørreden igen kan klare sig selv. En af bækkene blev genslynget med udlægning af gydegrus for 21 år siden, og der har lige siden været en stor naturlig ørredbestand.
”Jeg håber, at filmen vil blive set af alle dem, der holder af god dansk natur, og at den kan inspirere alle dem, der vil yde en indsats for naturen, til så vidt muligt at genskabe de naturlige forhold i vandløbene frem for fx at anlægge unaturligt stejle stenstryg, der mest af alt ligner norske elve,” siger Jan Nielsen. ”Ved at genskabe naturlignende stryg med naturlige vanddybder, vandhastigheder, bundmateriale o.lign. er der størst sikkerhed for, at man får de smådyr, vandplanter og fisk tilbage, der engang har været i vandløbet".
Klik her for at se videoen om ørredens gydeområder
Af Jan Nielsen, Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua