En ny undersøgelse fra DTU Aqua viser, at ørredbestanden i Ribe Å har taget rigtig godt imod de naturforbedrende tiltag, som er gennemført i hele vandsystemet. I 2012 var der over dobbelt så meget ørredyngel fra gydning som for ti år siden.
I 2002 blev de lokale lystfiskere omkring Ribe Å enige om en plan, der skulle øge den naturlige ørredbestand. Man stoppede de mangeårige udsætninger af ørred samtidig med, at man gik i gang med at restaurere en stor del af de 84 mindre tilløb i Ribe Å-systemet.
En ny undersøgelse fra DTU Aqua af ørredbestanden i Ribe Å viser, at anstrengelserne har båret frugt, for selv om man stoppede udsætningerne, producerer hele vandsystemet nu mere end dobbelt så mange ørredyngel som tidligere.
Lystfiskerne købte grus i stedet for fisk
Samarbejdsudvalget for Ribe Å-systemet valgte at bruge penge på gydegrus og skjulesten i stedet for at købe fisk til udsætning. I perioden 2002-2008 blev der udlagt mere end 3.500 m3 gydegrus og skjulesten samt fjernet 25-30 styrt og spærringer i forbindelse med vejoverkørsler.
Ud over dette udlagde Naturstyrelsen omkring 10.000 tons gydegrus og større sten på 12 stryg i tilløbet Hjortvad Å ligesom kommunerne også aktivt har deltaget i projektet.
Planen byggede fra starten på en god dialog med den lokale landbrugsorganisation, Sønderjysk Landboforening og de mere end hundrede lodsejere, som har været velvillige over for, at der er udlagt gydegrus og etableret gode opvækstområder i vandløbene.
Vilde ørred produceret på det udlagte gydegrus. Der er flere årgange repræsenteret.
Gode ørredbestande skaber værdi lokalt
DTU Aquas undersøgelse fra 2012 viser, at alle ørreder i Ribe Å er afkom af åens egen naturlige ørredstamme.
Ribe Å er det sjette største vandløb i Danmark og derfor har undersøgelsen omfattet 232 lokaliteter fordelt rundt om i hele vandsystemet. Når man har et så stort vandløb, der producerer mange fisk, så er potentialet for både bestandene og det tilhørende fiskeri stort, og det skaber på flere områder værdi for lokalområdet.
Andre fiskearter og den øvrige natur har også haft gavn af de skabte forbedringer, hvilket blandt andet har betydet, at der lige nu bliver produceret så mange lakseyngel i Hjortvad Å-grenen, at udsætning af laks er ophørt.
Resultaterne fra denne og tidligere bestandsanalyser er samlet i figur 1 for at give et overblik over udviklingen i ørredbestanden i perioden fra 1987 til 2012.
Figur 1. Udvikling af den gennemsnitlige yngeltæthed (mediantæthed) af ½-års og ældre ørreder på de befiskede stationer.
Den gennemsnitlige ½-årstæthed (medianværdi) er mere end seksdoblet, idet den er vokset fra 2 stk. til 13 stk. ørred pr. 100 m2. En medianværdi på 13 betyder, at der nu er mindst 13 stk. ½-års pr. 100 m2 i halvdelen af de undersøgte vandløb.
I de små vandløb svarer det til, at der for hver syvende meter står en vildørred. Det er værd at bemærke, at der i rigtig gode vandløb kan leve en ørred for hver meter vandløb, så det kan blive bedre endnu.
Omregnet til almindelig gennemsnitstæthed af ½-års ørreder er der sket en fordobling af den gennemsnitlige ½-års tæthed, fra 21 stk. ørred i 2002 til 42 stk. ørreder pr 100 m2 i 2012.
Der er fundet en nedgang i tætheden af ældre ørred, hvilket formentlig skyldes, at bestanden af ældre ørred ikke længere suppleres med udsætning.
Ribe Å kan blive et af landets allerbedste ørredvandløb – hvis der er vilje
Den nye plan for fiskepleje i Ribe Å fra DTU Aqua beskriver de forhold, som kommunerne stadig skal arbejde med, hvis man vil gøre bestanden af ørreder endnu større.
En af de væsentlige udfordringer er passageforholdene i Ribe Å-systemet. For at opnå en så stor naturlig selvreproducerende fiskebestand som muligt er det nødvendigt at give vandrefiskene fri op- og nedstrøms passage i vandløbene, da opstemninger hindrer fri passage. Derfor anbefaler planen, at man fritlægger rørlagte strækninger og dermed skaber fri passage for ørreder, så de igen har fri adgang til egnende gydeområder. Dårlige passageforhold ved vejunderføringer kan udbedres ved udlægning af sten og gydemateriale.
Grødeskæring
Et andet forhold, som planen fra DTU Aqua peger på, er vandløbsvedligeholdelse i form af grødeskæring. Grødeskæring bruges for at forbedre vandløbenes naturlige evne til at bortlede vand fra arealerne omkring vandløbene, men grødeskæringen påvirker planter, smådyr, fisk og de fysiske forhold negativt. I det omfang, at grødeskæring er nødvendigt, bør den udføres som ”miljøvenlig grødeskæring”, hvor man efterlader planter og variation i vandløbet og dermed søger at mindske de negative påvirkninger.
Miljøvenlig vedligeholdelse har bidraget til et mere varieret plante- og dyreliv i vandløbet.
Håb for andre danske vandløb
På trods af at Ribe Å løber igennem hedesletteområder med stor forekomst af sand, som kan true gydeområderne, så har ørredbestanden alligevel kunnet klare sig selv. Det giver håb for, at man kan skabe tilsvarende forbedringer i stort set alle andre danske vandløb.
Billeder, som viser forholdene i Ribe Å
Ørreder har gydt og lagt tusindevis af æg i det udlagte gydegrus. De lyse gruspartier i vandløbsbunden afslører hvor æggene er gemt.
Frilægning af rørlagt vandløb har også været en del af de projekter, der har haft til formål at genskabe naturlige forhold for fisk.