DTU Aqua har iværksat et projekt, der har til formål at undersøge den kraftige tilbagegang hos stallingen. Første skridt har været at elfiske og mærke stallinger i flere forskellige vandløb.
Det var rapporter fra bekymrede foreninger, der igangsatte processen med at få stallingen fredet og at undersøge stallingbestandene nærmere. På den baggrund iværksatte DTU Aqua straks et projekt, der skulle dokumentere, om stallingen faktisk er gået tilbage samt forsøge at forklare, hvad årsagen kan være.
Få stallinger
Det første DTU Aqua har gjort er at udvælge nogle repræsentative vandløbs-strækninger, hvor man vil opgøre antallet af stalling. Det drejede sig om strækninger i Gudenåen, Råsted Lilleå, Omme Å og Grindsted Å. Strækningerne blev i løbet af sensommeren grundigt elfisket, årets yngel blev optalt og alle ældre fisk fik en lille elektronisk chip (PIT-mærke) opereret ind i ryggen, så de kan genfindes ved senere befiskninger.
I tabellen kan man se, hvad der blev registreret på de forskellige strækninger, og hvor mange stallinger, der blev PIT mærkede. Der blev i alt fanget 203 større stallinger mellem 21 og 46 cm. Generelt blev der fanget både yngel og voksne stallinger på alle stræk, men kun i Omme å var der større mængder af yngel. Til sammenligning kan siges, at der ved tidligere undersøgelser i øvre Gudenå blev fundet 1-2 stk. stalling-yngel per meter vandløb – så de tætheder, vi fandt i år, er 10 % af „normalen".
|
|
|
|
Beregnet eller anslået bestand
|
|
Befisket strækning
|
Længde
(km)
|
Større stalling (PIT-mærkede)
|
Stalling - ældre pr. km
|
Stalling-yngel pr. km
|
Større ørred pr. km
|
Ørred-yngel pr. km
|
Lakse-yngel pr. km
|
|
Gudenå, Tørring
|
1,48
|
46
|
33
|
24
|
774
|
114
|
0
|
|
Gudenå, Vilholt
|
0,6
|
36
|
77
|
122
|
437
|
4.957
|
0
|
|
Gudenå, Voervadsbro
|
0,16
|
4
|
31
|
180
|
356
|
3.764
|
0
|
|
Råsted Lilleå midterste del
|
5
|
29
|
11
|
28
|
74
|
5
|
2.408
|
|
Omme Å opstrøms Filskov
|
5
|
71
|
28
|
858
|
574
|
1.482
|
801
|
|
Grindsted Å ved Grindsted
|
3,2
|
17
|
10
|
24
|
456
|
78
|
130
|
Masser af ørred og laks
Det var kendetegnende, at der var rigtigt godt besat med både ørred- og lakseyngel (dog ikke laks i Gudenå) på stort set alle strækninger. Der blev fanget enkelte havørreder (Omme Å, Råsted Lilleå) og søørreder (Gudenå) på alle stationer undtaget Grindsted Å.
Det er værd at bemærke, at strækningerne i Råsted Lilleå, Omme Å og Grindsted Å først for nyligt er blevet åbnede for fri passage, så vi ser altså naturlige laksebestande, der i den grad er ved at etablere sig. Ligeledes er der først i 2008 skabt passage i øvre Gudenå fra Mossø op til Voervadsbro, og også her er det fantastisk at se, hvor tæt besat der er med ørredyngel.
Forrige vinter var slem
I forhold til at komme tættere på årsagen til stallingens tilbagegang, kan vi indtil videre sige, at resultaterne bekræfter, at der er sket en kraftig reduktion i antallet af stallinger, men også at ingen af bestandene ser ud til at være akut truede. Åerne var således langt fra fisketomme, dog var antallet af ørred og stalling over målet meget lille. Dette kan skyldes højt prædationspres (herunder fiskepres) eller en stor dødelighed 2-3 år tilbage. Hvis problemerne skyldes skarvprædation, tyder sammensætningen af fiskebestanden på, at denne mest skete vinteren 2009/2010, hvorimod sidste vinter ikke var så slem for fiskene.
På den positive side er konklusionen, at der er basis for en hurtig genetablering af en god stallingbestand samt en meget stor produktion af ørred og laksesmolt på alle de undersøgte strækninger.
Af Niels Jepsen og Jan Nielsen DTU Aqua
Ja tak, jeg vil gerne modtage nyheder om fiskepleje