Bæklampretter gyder i marts/juni og lægger de befrugtede æg i en gruset bund - udlægning af gydegrus til ørred og laks er dermed også til gavn for lampretter.

Lampretter - vandløbets sugekop

tirsdag 22 apr 08
|
I disse uger er lampretter i fuld gang med deres gydning. På gydebankerne kan man se klynger af lampretter der er ved at formere sig.

Lampretter også kaldet niøjen er slet ikke en fisk, men tilhører gruppen af rundmunde som er karakteriseret ved, at de har et bruskskelet. Munden er reduceret til en sugeskive med horntænder, som kan raspe sig gennem huden på en levende fisk.

I danske vandløb lever der tre arter lampretter nemlig bæk-, flod- og havlampret. Som voksne bliver de nævnte arter hhv. 12-17; 25-40 og 50-90 cm. Bæklampret har næsten sammenhængende rygfinner, rygfinnens to dele er derimod mere adskilte hos flodlampret. Ingen af lampretterne har sidefinner såsom bryst og bugfinner.  

Formering

I Danmark sker gydningen formentlig fra april til juni. Æggene bliver nedgravet i en gruset og stenet bund (se foto ovenfor) og det er derfor vigtigt, at der i vandløbene ikke er spærringer, som forhindrer lampretterne i at nå frem til egnede gydepladser. Lampretter gyder ofte mange individer på et sted.

Æggene klækker efter ca. 15-30 dage (se foto nedenfor). Kort tid efter klækningen forlader larverne gydebanken og driver nedstrøms for at finde et egnet opvæksthabitat. Larven er på det tidspunkt ganske få millimeter lang og mindre end 1 mm i diameter og ernærer sig af alger og dødt organisk materiale. De større flod- og havlampretter lever også af ådsler, men kan i nogle tilfælde snylte på levende fisk.

Her ses blæklamprettens æg gennem bugskindet.
Igennem bugskindet kan man se, at æggene ligger tæt pakket hos denne ca. 12 cm lange lamprethun.

Bæklampretter gyder relativt mange æg. Dette kan ses som en tilpasning til de høje dødeligheder, der kan forekomme på æg- og larvestadiet, hvor de er sårbare. En bæklampret hun gyder ca. 1500 æg. Efter gydningen dør lampretterne.

Hoveddriften af larver sker formodentlig primært i april – august. Lampretlarver drifter passivt med strømmen. Der er ikke klarhed over hvor langt de drifter. Muligvis sker driften i flere omgange før de finder et endeligt opvækststed i vandløbet.

7 åndehuller på siden af lampretten.
Lampretten har 7 åndehuller hvorigennem den både kan ind- og udånde, hvilket er smart når den har suget sig fast på et emne.

Habitatsdirektiv

Lampretter er omfattet af EU`s Habitatdirektiv. I de områder, hvor de, er en del af udpegningsgrundlaget skal myndighederne derfor være opmærksom på, at der bliver sikret gunstige levebetingelser for disse arter.

Af Finn Sivebæk og Kim Aarestrup, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

 

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/2008/04/080422_lampretter_vandloebets-sugekop??id=d74a6c85-81b0-4b19-a3b7-0b8f3b1abf42
24 APRIL 2024