Nye undersøgelser giver en stærk indikation på, at grønlænderne søger til ferskvand om vinteren for at undgå kombinationen af lav temperatur og høj saltholdighed. Undersøgelsen viser også at 80 % af grønlænderne i åerne er under 40 cm.
Vintervandring fra havet til ferske vandløb hos såkaldte "grønlændere" (havørreder, der endnu ikke er kønsmodne) har ind til nu været et uudforsket fænomen. Men en ny undersøgelse fra Danmarks Fiskeriundersøgelser sandsynliggør, at grønlændernes vandring skyldes en kombination af lav havtemperatur og højt saltindhold, der påvirker fiskenes vand-saltbalance, og tvinger dem væk fra havet.
Vinteropgang af såkaldte grønlændere fra havet til vandløb er et velkendt fænomen i Danmark. Men modsat de gydemodne ørreder, der vandrer op for at gyde deres æg i de vandløb, hvor de selv kom til verden, har forskerne aldrig undersøgt årsagen til grønlændernes vandring.
Det har biologerne Anders Koed og Dennis Søndergård Thomsen fra Danmarks Fiskeriundersøgelser nu rådet bod på med en stor undersøgelse af grønlændernes vandring og adfærd.
Dårlig vand-saltbalance
De to forskere har gennem både laboratorieundersøgelser og feltstudier fundet ud af, at grønlænderne har nedsat evne til at regulere deres vand-saltbalance, hvis vandet er meget koldt og saltindholdet højt. En dårlig saltbalance kan nedsætte organfunktioner og modstanden over for sygdomme samt reducere væksten. Det kan øge risikoen for at de bliver ædt af fugle eller andre fisk.
Når koldt vand og højt saltindhold indtræffer på samme tid, søger grønlænderne altså op i ferske vandløb og åer for at fastholde en fornuftig saltbalance og for på den måde at beskytte sig selv.
Undersøgelsen viser også, at grønlænderne begynder deres vandring tilbage til havet, når temperaturen i åen overstiger ca. 6 °C.
Hellere sulten end død
En analyse af maveindholdet hos indfangede grønlændere tyder på, at fødemulighederne mens de opholder sig i vandløbene er begrænsede. Det skyldes formentlig, at der generelt er mindre føde i vandløbene end i havet. Til gengæld risikerer fiskene altså ikke at dø på grund af havets ekstreme temperatur- og saltforhold om vinteren.
Resultaterne af DFU’s store grønlænder-undersøgelse er vigtige set i et forvaltningsmæssigt lys. Der foregår nemlig et stort lystfiskeri af grønlændere om foråret, mens de er i åerne. Og da grønlændere som nævnt er havørreder, der ikke er kønsmodne endnu, kan et stort fiskeri være med til at reducere bestandene kraftigt.
Grønlænderne i åerne er oftest under 40 cm
Undersøgelsen viste også at mere end 80 % af grønlænderne var under 40 cm. Denne størrelsesfordeling er tilsvarende vist i andre undersøgelser. De mange små grønlændere betyder at stangfiskeriet giver en stor bifangst af ørreder, som er under målet på 40 cm. På sigt kan det påføre bestanden er stor dødelighed, og derved vil bestanden af gydefisk også blive reduceret, hvilket er uheldigt i vandløb, som har mangel på gydefisk.
Læs mere i nyheden "Fiskeri efter grønlændere reducerer størrelsen af den fremtidige gydebestand".
Fakta
Begrebet ”grønlænder” stammer tilbage fra 1920’erne, hvor en fiskegrossist begyndte at kalde ikke-kønsmodne havørreder for ”grønlænderlaks”, fordi de havde samme størrelse som et parti saltede laks fra Grønland, som grossisten netop havde importeret. Navnet har siden hængt ved.
Læs rapporten "Undersøgelse af umodne havørreders (grønlændere) optræk i ferskvand om vinteren" (pdf - 1,3 mb).
Af Anders Koed og Dennis Søndergård Thomsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.