Signalkrebs

I vande, hvor signalkrebs og flodkrebs lever sammen, forsvinder flodkrebsene. Det kan ske langsomt ved at signalkrebsene udkonkurrerer flodkrebsene. Eller det kan ske hurtigt på grund af svampesygdommen krebsepest. Men resultatet er det samme nemlig at flodkrebsene vil forsvinde.

Her kan du læse mere om forekomst af signalkrebs i Danmark

Konkurrence mellem flodkrebs og signalkrebs

I vande, hvor der lever flodkrebs og signalkrebs sammen, er det erfaringen fra flere undersøgelser i ind- og udland, at signalkrebsen over tid udkonkurrerer flodkrebsen. Årsagen til, at det sker er ikke klarlagt, men der er mest sandsynligt tale om en kombination af flere forhold, herunder at signalkrebsen er mere aktiv om dagen end flodkrebsen, har en længere periode på året, hvor den er aktiv, at signalkrebs er mere aggressive end flodkrebs samt at signalkrebsen formerer sig hurtigere (lægger flere æg) end flodkrebs.

Krebsepest

Signalkrebsen kan bære krebsepest uden selv at blive syg, mens alle flodkrebs der bliver smittet, dør i løbet af få uger. I 1800- og 1900-tallet medførte krebsepest, at utallige bestande af flodkrebs uddøde i Syd- og Mellemeuropa samt i Skandinavien. Pestsvampen blev bragt til Europa længe før signalkrebsene selv, formentlig med ballastvand fra Nordamerika. Det første udbrud af krebsepest hos flodkrebs skete i Po-floden i Norditalien i 1860. I Sverige skete det første udbrud i 1907. Hvornår Danmark blev ramt første gang vides ikke med sikkerhed, men det er formentlig efter 1907.

Krebsepesten spreder sig med de sporer, som svampen afgiver. Sporerne kan selv svømme lidt, men vandstrømmen i vandløb kan transportere svampesporer over meget store afstande. I vandløb og søer med afløb vil inficerede krebs dermed kunne sprede krebsepesten på de strækninger, der er beliggende nedstrøms. Krebs kan samtidig aktivt gå op imod strømmen og dermed sprede sporerne i opstrøms retning i et vandsystem. Det er også muligt, at fugle og pattedyr kan transportere inficeret vand på tværs af vandsystemerne. Det samme kan mennesker, f.eks. med våde støvler, både eller fiskeredskaber.

Hvis en bestand af flodkrebs bliver udryddet på grund af krebsepest, vil pestsporerne efter en periode være væk, og man kan genskabe bestanden gennem udsætning. Men lever der signalkrebs i søen eller vandløbet vil disse kunne vedligeholde smitterisikoen uden selv at blive syge. I dén situation vil man aldrig kunne genintroducere de oprindelige flodkrebs. De vil straks blive udryddet igen. Også derfor er udsætning af signalkrebs en alvorlig trussel mod vores hjemlige mest velsmagende flodkrebs.

DTU Aqua kan mod betaling teste om krebs er smittet med krebsepest.

Forbudt at udsætte signalkrebs

Det har siden 1991 været forbudt at udsætte signalkrebs i Danmark. Forbuddet gælder overalt i naturen, det vil sige, at det er forbudt i både vandløb, søer, moser, små lukkede damme osv. På trods af dette forbud begyndte der at dukke signalkrebs op i den danske natur i 1990’erne, først på Sjælland. I dag må signalkrebsen betegnes som udbredt i hele landet. Den er betydeligt udbredt på Sjælland, ikke mindst på Sydsjælland (inkl. Sjællands længste vandløb, Susåen) og langt mere udbredt end tidligere antaget på Fyn samt i Jylland og på Bornholm. I Jylland er den fundet i mange store vandløb, herunder Gudenå, Karup Å, Skjern Å, Varde Å, Kongeå og Ribe Å.

Se udbredelsen af signalkrebs.

Der er fortsat ingen fund indrapporteret fra Lolland, Falster, Møn, Langeland, Ærø, Als, Samsø, Mors, Læsø og andre mindre øer. Der er ligeledes ingen fund indrapporteret fra følgende landsdele: Jylland syd for Ribe Å, Thy, Salling, Nordsjælland, Hornsherred og Sydvestfyn.

En gang imellem forekommer der sager, hvor personer prøver at sælge signalkrebs til udsætning, selvom det er både forbudt at udsætte signalkrebs og stærkt uansvarligt at opfordre til det. Det er derfor købers pligt at sikre sig, at det med sikkerhed er flodkrebs, man køber, hvis der indkøbes krebs til udsætning.

Lovgivning

Ifølge Naturbeskyttelseslovens § 31 er det forbudt at udsætte artsfremmede dyr i den danske natur. Dette betyder, at signalkrebsen og andre fremmede krebsearter ikke må udsættes uden særlig tilladelse. Kun udsætning af den oprindelige danske art Flodkrebsen (Astacus astacus) er lovlig. Udsætning af signalkrebs og andre fremmede krebsearter er også forbudt jævnfør Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 334 af 26. maj 1999 om udsætning af krebs i ferske vande.

Endelig er der pr. 1. januar 2015 trådt nye EU regler om fremmede invasive arter i kraft. Med vedtagelse af Forordning nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om "Forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikke-hjemmehørende arter i EU", blev de to forbud ovenfor skærpet og udvidet til også at omfatte forbud mod at holde, handle med og opdrætte signalkrebs. Det er således ikke mere tilladt at fx have signalkrebs i et akvarium.

Det skyldes at signalkrebs er optaget på listen over de mest problematiske invasive arter i EU. Listen omfatter pt. i alt 66 arter, herunder altså signalkrebs. Listen revideres en gang om året. EU's medlemslande er forpligtiget til aktivt at bekæmpe arter på listen.

Her er mere information om både flodkrebs og signalkrebs:

Fiskeri efter krebs

Udbredelse og bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å (pdf - 1,7 mb)

Alarmerende stigning i udbredelsen af signalkrebs i Danmark

Tilskud til udsætning af flodkrebs

 Af Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.