Sådan undersøger du vandmiljøet i din sø

Vandets_klarhed_fortaeller_om_soeens_miljoetilstand_
Vandets klarhed fortæller meget om søens miljøtilstand. Du kan måle sigtdybden ved at nedsænke en hvid skive og registrere den dybde, hvor skiven forsvinder.

Kend vandmiljøet i den sø, du fisker i 

Kendskab til søens vandmiljø, så som dybdeforhold, vandplanter og vandets klarhed kan give informationer om søens fiskebestand. Vandmiljøet spiller nemlig en stor rolle for hvilke fisk, der har mulighed for at trives i en sø. Har man planer om at lave fiskepleje i en konkret sø, er det derfor godt at vide noget om søens vandmiljø. Læs mere om, hvordan vandmiljø og fiskebestande hænger sammen her. 

Findes der viden om din sø

Der findes måske allerede viden om vandmiljøet i den sø, du interesserer dig for. I fiskeplejens vidensbank er rapporter over vandmiljøundersøgelser, lavet af DTU Aqua, myndigheder og konsulentfirmaer samlet. Gå til vidensbanken her. 

Det kan du selv gøre - bliv vandmiljøagent 

Mangler der viden om vandmiljøet i netop den sø, du fisker i eller færdes ved, kan du selv gøre noget. Du kan tilmelde dig som vandmiljøagent for din sø og overvåge søens miljø ved at måle vandets uklarhed (sigtdybde). Læs mere om at blive vandmiljøagent her. 

Ofte stillede spørgsmål

Kan vi være flere vandmiljøagenter i samme sø? Se svaret her.
Hvor stor er sigtdybden i en klar og en uklar sø? Se svaret her. 

Af Lene Jacobsen og Jan Nielsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

https://www.fiskepleje.dk/Soeer/fiskepleje-i-din-soe/saadan-undersoeger-du-vandmiljoet
25 APRIL 2024