Aborrens gennemsnitsstørrelse er mindst i uklare søer. I klarvandede søer vil man finde undervandsplanter og en aborrebestand med mange store individer. Læs mere om aborrer og uklart vand her.
De fleste af vore søer er uklare, fordi de indeholder mange næringsstoffer. Et centralt tiltag for at forbedre søen som levested for aborrer er derfor, at man får nedbragt tilførsel af næringsstoffer. Læs mere om næringsstoffer.
Egnede gydearealer er som regel til stede
Grundet aborrens fleksible krav til gydeområder og den måde, den gyder på, er der som hovedregel ikke behov for at forbedre gydemulighederne for aborrer. Derfor er der normalt ikke mangel på nyklækkede larver i bestande af aborrer.
I Tyskland og Tjekkiet har man vist, at aborrer gerne gyder på udlagte bundter af grangrene eller hele grantræer. I den tyske undersøgelse var søens lavvandede bredzone påvirket af bølger fra bådtrafik, og de kunstige gran-gydepladser blev derfor placeret på relativt dybt vand. Læs mere om aborrers gydning.
Brakvandsaborrer: fri passage er vigtig
Aborrer, der lever i brakvand, skal som regel vandre op i ferskvand for at gyde. De vandrer ind i åen og videre ind i moser og søer. Den viden, vi har idag, peger på at spærringer i vandløbet eller manglende adgang til de moser og søer, hvor gydningen foregår, kan have afgørende betydning for, om en bestand af brakvandsaborrer bestand trives eller ej. Det kan derfor være yderst relevant at sikre, at forbindelsen til søer og moser langs åen ikke gror til. I åen kan der samtidig være traditionelle spærringer i form af mølleopstemninger samt eksempelvis sluser eller højvandsklapper ved udløbet, der kan forhindre vandringerne. Læs mere om brakvandsaborrer.
Kan man selv gøre noget?
Hvis søens vand er uklart, kan der være brug for, at tilførslen af næringsstoffer til søen nedbringes, evt. suppleret med sørestaurering, herunder biomanipulation. Det er primært en opgave for miljømyndigheden, som normalt er kommunen. Læs mere om sørestaurering her.
Gå i dialog med myndighederne
Sportsfiskerens rolle kan være at gøre myndighederne opmærksom på, at en given sø har næringsstof-problemer samt evt. medvirke til, at der bliver indsamlet informationer, som kan dokumentere problemets omfang. Det kunne være via vandmiljøagentordningen, hvor man hjælper med til at overvåge vandets klarhed. Læs mere om, hvordan man bliver vandmiljøagent her.
Tilbyd arbejdskraft
En anden rolle for sportsfiskerne kunne være at tilbyde arbejdskraft for den myndighed (ofte kommunen), som overvejer at lave sørestaurering i en given sø. Biomanipulation er nemlig ofte meget arbejdstungt og dermed en forholdsvis dyr metode. Frivillig arbejdskraft kan derfor være en hjælp.
Af Christian Skov, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer