Mindstemålet for ål i søer er 45 cm, men man kan lokalt hæve mindstemålet ud over lovens krav.
Fiskeriet efter ål i søer er reguleret gennem nationale fiskeribekendtgørelser. Men de fiskeriberettigede kan skærpe reglerne lokalt for fiskeriet efter ål i deres fiskevand, f.eks. ved at øge mindstemålet eller udvide fredningsperioden.
Hvis man ønsker det største fiskeriudbytte, skal ålene i søen først fanges umiddelbart inden, de forlader søen som blanke ål. I denne situation kan man begrænse antallet af mindre ål, der bliver hjemtaget, mens de endnu kan vokse sig større. Undersøgelser tyder nemlig på, at ål, der først har fundet sig til rette i en sø, ikke forlader den, før ålen bliver blank og vandrer mod havet.
Set fra et fiskerimæssigt synspunkt giver det derfor god mening at begrænse antallet af hjemtagne mindre ål. Det vil også øge antallet af store gydemodne ål, med mindre fiskeriet f.eks. er så effektivt, at alle ål bliver fanget på udtrækket mod havet.
Øgning af mindstemål
Det lovfæstede mindstemål er på 45 cm, og i nogle søer vil man med fordel kunne hæve mindstemålet med 5 eller 10 cm. Det er bl.a. en afvejning af, om man ønsker mindre ål til stegning eller større ål til rygning. Jo tættere ålen er på at blive til blankål, jo større fiskeriudbytte af søens bestand.
Af Michael Ingemann Pedersen og Niels Jepsen, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer