Havbunden i danske farvande påvirkes af menneskelig aktivitet, der i forskelligt omfang kan ødelægge levestederne for fisk og andre organismer.
Mennesker indvinder råstoffer fra havbunden, dumper mudder, sand og grus i havet, fisker med bundtrawl, skraber muslinger og udleder næringsstoffer fra land. Alle disse menneskelige aktiviteter påvirker havbunden og livet i havet på forskellig vis.
Stenfiskeri
I løbet af de seneste 100 år er der fjernet stenrev i danske farvande, der dækkede et samlet område på størrelse med Fanø (omkring 55 km2). Det drejer sig om stenfiskeri til f.eks. molebyggeri og kystbeskyttelse.
Siden 2009 har det været forbudt at opfiske store sten fra det danske havmiljø, men stenfiskeriet stoppede reelt fra 1999. De mange opfiskede stenrev er ikke blevet genskabt, så der mangler stenrev på havbunden i danske farvande.
Råstofindvinding
Råstofindvinding i havet betyder bl.a. opgravning af sand, grus og småsten fra havbunden. Råstofindvinding bevirker, at en lang række smådyr og fisk enten fjernes direkte fra området sammen med det opgravede materiale, eller at dyrene skræmmes væk fra området på grund af opgravningen.
Fiskearter som sild og tobis gyder æg, der placeres på bundmaterialet eller på vegetation, og som kan skades i forbindelse med fjernelse af sand og grus fra gydeområderne. En del fiskeyngel gemmer sig mellem småsten på havbunden. Det gælder bl.a. små ål. Råstofindvinding kan derfor fjerne levesteder for den truede ål.
Råstofindvinding efterlader desuden ofte dybe huller i havbunden, hvor der kan opstå dræbende iltsvind.
Små ål gemmer sig mellem sten, der findes langs de danske kyster. Opgravning af småsten på havbunden kan reducere levestederne for små ål. Foto: Sune Riis Sørensen.
Klapning
Klapning er dumpning af mudder, sand og grus fra havne og sejlrender, der udgraves for at opretholde en given vanddybde. Det opgravede materiale dumpes i udvalgte områder i det danske havmiljø.
På lokalt plan kan materiale fra klapning dække og dermed kvæle smådyr og vegetation på havbunden. Klapning kan ligeledes påvirke vandets klarhed, og fisk flygter ofte fra området. Hyppige klapninger kan påvirke biodiversiteten, fordi det kan være svært for bunddyr at gen-indvandre, hvis der er kort tid mellem klapningerne.
Udgravning i kystnært område i Danmark. Foto: Jan Skriver.
Klapning er dumpning af mudder, sand og grus, der er opgravet fra havne og sejlrender for at opretholde en given vanddybde. Billedet viser klapning, der foregår kystnært i Danmark. Foto: Jan Skriver.
Bundtrawling og muslingeskrab
Bundtrawling og muslingeskrab skader havbunden, når de tunge fiskeredskaber trækkes hen over havbunden for at fange fisk og skaldyr, f.eks. blåmuslinger. Vegetation og forskellige dyr, der lever på havbunden, skades eller fjernes ofte af fiskeredskabets passage hen over bunden.
Bundtrawl og muslingeskrab frigiver desuden næringsstoffer fra havbunden. Sker dette i perioder med begrænsende koncentrationer af næringsstoffer i vandet, kan frigivelsen stimulere øget produktion af mikroskopiske alger. Øget produktion af alger kan bidrage til iltmangel – især hvis der allerede er iltsvind i området. Læs mere om alger og iltsvind længere nede på siden.
Foruden næringsstoffer hvirvles sand og mudder op i vandsøjlen som følge af bundtrawl og muslingeskrab. Dette fænomen kan i nogle tilfælde kvæle organismer på havbunden, når det ophvirvlede sand og mudder lægger sig på bunden igen.
Nogle studier har vist en nedgang i biodiversiteten i områder, hvor bundtrawl og muslingeskrab forekommer. Det er især langsomtvoksende arter, der har svært ved at klare sig i forbindelse med bundslæbende fiskeredskaber.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderede i 2019, at 67 % Østersøen og 85 % af Kattegat bliver fisket med bundslæbende redskaber mindst én gang årligt (Danmarks Havstrategi II).
Bundtrawl foregår i langt større omfang end muslingeskrab, men muslingeskrab er tilladt mange steder i Danmark langs kysterne og i Limfjorden. I Helnæs Bugt ved Sydvestfyn blev muslingeskrab forbudt i 2019. Som beskrevet ovenfor, kan både muslingeskrab og bundtrawl have skadelige effekter på havbunden lokalt set.
Muslingeskrab fjerner bl.a. blåmuslinger fra havbunden, der derved ikke længere kan filtrere vandet for alger. Muslingers tilstedeværelse kan ofte ses ved, at vandet bliver klart i takt med, at koncentrationen af alger falder.
Når muslingerne fjernes fra havbunden, er der også færre skjul til fisk. Det gælder bl.a. for ål, der godt kan lide at gemme sig blandt muslinger. Områder med muslinger og muslingerev er derfor gavnlige for en række fiskearter, der lever ved havbunden.
Muslingerev er et beskyttet habitat i mange områder i danske farvande. Der skelnes mellem biogene rev, f.eks. rev lavet af blåmuslinger, og geogene rev, der i Danmark betegnes stenrev.
En tungt lastet muslingekutter sejler hjemad efter at have skrabet muslinger i kystnære områder i Danmark. Muslingeskrab ødelægger levesteder for mange fiskearter. Foto: Jan Skriver.
Udledning af næringsstoffer fra landbrug, bebyggelse m.m. skader livet på havbunden. De udledte næringsstoffer giver øget vækst af mikroskopiske alger, der lever i vandet. Algerne gør vandet grønt og uklart, og algerne skygger dermed for den vegetation (f.eks. tang), der prøver at vokse på havbunden. De udledte næringsstoffer ødelægger således forholdene for ålegræs og tang, der prøver at vokse på dybere vand, bl.a. fordi den øgede mængde af alger begrænser lysmængden ved havbunden.
Når vegetationen skygges væk fra havbunden, så har mange fiskearter færre skjulesteder og dårligere adgang til føde. Reduceret vegetation ved havbunden kan også betyde mindre iltproduktion ved havbunden. Alle fisk og mange andre organismer er dybt afhængige af ilt i vandet.
Der kan opstå dræbende iltsvind, når ekstra næringsstoffer giver flere alger i vandet. Algerne dør nemlig i løbet af kort tid, og de døde alger daler ned på havbunden. Her begynder de at rådne, og den proces kræver ilt. De rådne alger kan bruge al den ilt, der normalt er til rådighed i bundvandet.
Mangel på ilt kvæler ofte både dyr og planter, og iltmangel kan desuden betyde, at der frigives giftige stoffer (især svovlbrinte) fra havbunden, der ligeledes slår fiskene ihjel. Iltsvind er derfor særdeles skadeligt for fisk. Der optræder jævnligt kraftigt iltsvind i danske farvande. Se f.eks. Aarhus Universitets notat om iltsvind i Danmark i 2020.
Dansk landbrug udleder store mængder næringsstoffer til kystnære områder. Næringsstofferne gør vandet uklart og giver iltsvind. Iltsvind er dræbende for fisk. Foto: Jan Skriver.
Udledning af spildevand til en dansk å. Spildevandet er renset, men vandet tilfører alligevel betydelige mængder af næringsstoffer til åen. Åen løber ud i et kystnært område, hvor næringsstofferne ender. Næringsstofferne giver øget vækst af alger, der gør vandet uklart og giver iltsvind, som ødelægger fiskenes levesteder. Foto: Tore C. Svendsen.
Kraftig vækst af alger i kystnært område. Algerne dækker vandoverfladen over et stort område. Udledning af næringsstoffer fra landbrug og bebyggelse betyder flere alger i vandet, der ødelægger fiskenes levesteder. Foto: Jan Skriver.
Af Jon C. Svendsen, Josianne G. Støttrup og Marie Hartlev Frausing, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer