Skrubbe klar til udsætning. Foto: Mads Christoffersen.

Udsætning af skrubber

Der er udsat opdrættede skrubber i Danmark siden 1993. De fleste udsætninger er foregået i Limfjorden. De senere år er der også udsat skrubber i både Mariager og Horsens Fjord.

Udsætningerne af skrubber starter ofte på initiativ fra lokale fritidsfiskerforeninger, som ønsker at udsætte skrubber i deres lokalområde. Fjordskrubben er populær at fange, da det er en meget værdsat spisefisk

Yngel fra lokale forældrefisk

Der benyttes udelukkende lokalt fangede fisk til opdrætsarbejdet. Ved at udsætte fisk, som stammer fra lokale forældrefisk, er håbet, at flere vil overleve og med tiden selv bidrage til at styrke bestanden af skrubber i områderne.

Udsættes i flere størrelser

Skrubberne udsættes dels som 1-3 centimer lang yngel, der netop er gået fra at leve oppe i vandsøjlen til at slå sig ned på bunden, dels som lidt ældre fisk på 3-6 centimeter. Hvis fiskene skal mærkes med eksterne mærker, udsættes de som 1-årige fisk, der har en størrelse (over 10 cm), som gør, at de kan bære mærket uden at blive påvirket af det. Da mange rovdyr spiser de helt små skrubber (1-3 cm), udsættes der primært skrubber, der er over 3 cm.

Skrubberne transporteres på en lastbil fra opdrætsanlægget til udsætningsstedet i vandfyldte kar tilsat ilt. Herfra bliver de fordelt i spande og udsat på lavt vand (30-70 centimeter), som er skrubbeynglens naturlige levested. Ved større udsætninger bliver fiskene udsat direkte på lavt vand gennem et rør fra lastbilen.   

Antal skrubber udsat i Limfjorden 1993-2020

 År      1-3 cm   3-6 cm   6-20 cm 
 2020    100.200  
 2019    103.000  
 2018    85.000  
 2017    150.000
 
 2016    130.000  
 2015    127.000  
 2014    48.930  
 2013    55.000 (1-6 cm)  
 2012    74.770 (3-7 cm)  
 2011    26.050  800
 2010    42.000   9.090
 2009    30.300  
 2008     41.800  
 2007     9.380   5.353
 2006     4.500   
 2005  99.229     
 2004     6.150   
 2003  35.000  26.000  16.100 
 2002  85.000
 12.000 
 2001  40.451     4.839
 2000  17.565    6.000  
 1999  58.973   3.500   9.612 
 1998  32.851     722  12.098 
 1997       2.816
 1996       5.961
 1995     6.500   1.049 

 1993


  7.000


Fanger du en skubbe med mærke?

Hvis du fanger en skrubbe med mærke, vil DTU Aqua gerne have mærket tilsendt. Du får 50 kroner for hvert mærke.
Læs, hvad du gør, hvis du fanger en fisk med mærke

Læs mere

Læs mere om skrubbens biologi


Kontaktperson: Mads Christoffersen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

 

 

https://www.fiskepleje.dk/Kyst/udsaetning/skrubber
25 SEPTEMBER 2020