Pighvar og skrubbe - genetisk bestandsstruktur
På nuværende tidspunkt består de marine udsætninger primært af pighvar (Scophthalmus maximus) og skrubbe (Platichthys flesus), som henholdsvis er blevet udsat siden 1991 og 1993.
Begge arter, som bruges til udsætning, er afkom af lokale vildfisk. Før 2015 var pighvarudsætningerne baseret på fisk fra kommercielle opdræt, men denne strategi er nu ændret. Ved de tidligere pighvarreudsætninger har der mest været tale om forsøgsudsætninger, og det er usandsynligt, at de skulle have forårsaget genetiske skadevirkninger på vilde bestande.
Udsætningsmængderne varierer fra år til år, men der udsættes typisk 50.000-100.000 skrubbeyngel om året, mens antallet på pighvarreyngel er noget lavere.
Lokale tilpasninger hos skrubbe og pighvar
En undersøgelse af pighvars genetiske bestandsstruktur i danske farvande viser, at pighvar fra Østersøen er genetisk forskellig fra pighvar i Nordsøen. Derimod er der ikke særlig store genetiske forskelle på pighvar fra Nordsøen og videre ned i Atlanterhavet.
En undersøgelse af skrubbens genetiske bestandsstruktur har vist, at skrubberne i Østersøen og Nordsøen er genetisk forskellige. Læs mere om undersøgelsen af skrubbens genetiske bestandsstruktur.
Læs mere om
Pighvarreudsætninger før og efter 2015
Af Michael M. Hansen og Einar Eg Nielsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.