Udsætning af laks i vandløb

Skjern Å er et af de vandløb hvor man udsætter laks. Foto: Finn Sivebæk 
Skjern Å ved udløbet af Karstoft Å.

Der bliver kun udsat laks i vandløb, hvor man har dokumentation for, at der tidligere har været selvreproducerende bestande. Fisketegnsmidlerne finansierer udsætning af laks i Storå, Skjern Å, Varde Å, Sneum Å, Kongeå, Ribe Å og Gudenåen.

Fisketegnsmidlerne finansierer årligt udsætninger af ½-års og 1-års laks for cirka 2 millioner kroner. 

Bestandene af laks er generelt i fremgang

I de senere år er bestandene af laks blevet større og større. I mange af de jyske vandløb har der i både 2006 og 2007 været tale om den største opgang af laks i mere end 40 år. Denne fremgang er glædelig, og faktisk kan bestandene blive langt større. Hvis bestandene af naturlig producerede laks fortsat skal vokse, kræver det imidlertid, at der sker væsentlige forbedringer af laksens levesteder i vandløbene – laksene stammer nemlig oftest fra udsætninger.

For laksen bliver de næste par år afgørende for, om den på længere sigt kan overleve uden udsætninger. I de danske laksevandløb har levebetingelserne ikke været bedre i 60 år. Baggrunden er, at der aktuelt sker store og afgørende forbedringer i vandløbene til gavn for mange fiskearter herunder også laksen. Mange af de naturgenopretningsprojekter, som skal forbedre forholdene for laksefisk generelt, og i særdeleshed for laks og snæbel, styres af Skov- og Naturstyrelsen i overensstemmelse med EU's habitatdirektiv.

Samtidig med at laksens levesteder udsættes der laks. I 2007 blev der i de vestvendte vandløb udsat omkring 200.000 laks, som enten var ½ eller 1 år gamle. Lakseungerne bliver udsat i både hovedløb og de større tilløb. Siden 2001 har de udsatte laks været afkom fra moderfisk, som tilhører de oprindelige vestjyske stammer. Dette har formentlig været en vigtig faktor for, at opgangen af laks er steget markant. Moderfiskene bliver oftest opfisket af de lokale foreninger, og det videre opdræt foregår efterfølgende på Danmarks Center for Vildlaks.

Forvaltning af bestandene

Målet er, at laks bliver selvreproducerende og dermed kan klare sig uden udsætninger. For at beskytte laksen er der i områderne i og omkring alle laksevandløb indført restriktioner i både stang-, garn- og rusefiskeriet for derved at øge overlevelsen på både gydelaks og unglaks. I alle vandløb med oprindelige bestande er der enten forbud mod at hjemtage laks, eller der er fastsat en årlig kvote. Man må i øvrigt forvente, at sådanne ordninger kommer til at gælde samtlige vestjyske vandløb, hvor der findes laks. De lokale bekendtgørelser omkring garn- og stangfiskeriet er tiltag som har bidraget væsentligt til fremgangen. 

Truede bestande

Forurening og dårlige fysiske forhold i åerne har været tæt på at udrydde laksen i Danmark. I vandløbene har spærringer i stort omfang både forhindret fiskenes adgang til gydeområderne og samtidig skabt dårlige betingelser for laksesmolt på deres livsnødvendige vandring til havet. De væsentligste spærringer er de utallige opstemninger ved  dambrug og vandkraftværker. Selvom antallet af spærringer ved dambrug er reduceret væsentligt i de senere år, så var der eksempelvis stadig mere end 50 dambrug i Skjern Å-systemet i starten af 2007.

Skal laksestammerne igen blive selvbærende, er det afgørende at få fjernet de opstemninger som spærrer for fiskenes vandring til og fra gydeområderne. I de senere år har modellen for at nedlægge opstemninger været opkøb af retten til at opstemme vandet ved især dambrug. Nye produktionsformer på dambrugene har bidraget til at gøre opstemningerne unødvendige. Dambrugene kan stadig opretholde deres produktion ved at recirkulere vandet.

På alle tidspunkter af året foretager mange af de danske ferskvandsfisk større eller mindre vandringer mellem de områder, hvor de gyder, og der, hvor de har deres opvækst. Altså vandringer, som kan være helt essentielle for, at bestandene kan overleve. Fjernelse af opstemningerne gavner derfor ikke kun laksen, men størstedelen af de øvrige 40 danske fiskearter i ferskvand.

Laksehandlingsplan

Lakseprojektet startede allerede i 1993, da myndighederne udarbejdede planen ”Handlingsplan for ophjælpning og retablering af de danske laksebestande”. Formålet med denne plan var at genskabe bestande i de 9 jyske vandløb, som historisk var kendt for at have en bestand af laks nemlig Storå og Skjern Å som har udmundinger i henholdsvis Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord samt vadehavsvandløbene Varde Å, Sneum Å, Kongeå, Ribe Å, Brede Å og Vidå. Det eneste østvendte vandløb var Gudenå, som udmunder i Randers Fjord.

Udgangspunktet for handlingsplanen var, at man mente, at de oprindelige bestande var uddøde. Dog undtaget laksebestanden i Skjern Å, hvor man allerede i 1983 opdagede, at der stadig var en oprindelig bestand af laks i Karstoft Å, der er et tilløb til Skjern Å. Læs mere om udsætning af laks.

Bestande baseret på udenlandske laksestammer

For at skaffe tilstrækkeligt med laks til at opfylde udsætningsbehovet ifølge laksehandlingsplanen blev der i alle vandløb, undtaget Skjern Å, udsat irske, skotske og svenske laks med henblik på over tid at udvælge den stamme, som var bedst egnet til danske vandløb.

Genetisk analyse

Sidst i 1990'erne blev man ved DTU Aqua klar over, at mængden af opgangslaks ikke kunne forklares med udsætningerne alene. Beregninger over tilbagevending af udsatte laks, viste at overlevelsen var alt for stor, så der måtte være et naturligt input, sandsynligvis fra vilde laks. Dette blev senere bekræftet ved hjælp af helt nye teknikker til genetiske analyser. Man fandt, at der i nogle af de danske vandløb stadig var laks, som tilhørte den oprindelige vestjyske stamme. Problemet var nu, at der både var ”fremmede” og oprindelige laks i vandløbet. Det blev besluttet, at det kun var afkom af laks af vestjysk oprindelse, som måtte anvendes til udsætning. Man begyndte derfor at lave genetiske undersøgelser af samtlige laks, der blev opfisket som moderfisk i de vestjyske vandløb og var således i stand til kun at vælge oprindelige laks til avlen.

Undersøgelser har vist, at der er oprindelige laksebestande i Skjern Å, Varde Å, Ribe Å og formentlig også i Storå. Disse vandsystemer er med hensyn til kilometer vandløb Danmarks anden, fjerde, sjette og tredje største vandløb.
 
Fra og med 2001 er der kun udsat laks af vestjysk oprindelse. Fra 1999 til 2006 er andelen af oprindelige vestjyske laks, blandt opgængerne, steget fra cirka 20 % til cirka 90 %. Derved er der nået et niveau, hvor alle bestandene stort set er af vestjysk oprindelse. Bestandene har nu de bedste forudsætninger for at kunne genskabe naturlige bestande, da deres genetiske ophav er skabt af mange tusinde års naturlig udvælgelse og dermed tilpasninger til at gennemføre en livscyklus med start i de jyske vandløb.

Fremtidig udvikling i laksebestandene

I 2004 udgav Skov- og Naturstyrelsen med fiskerifaglig bistand fra Danmarks Fiskeriundersøgelser en revideret plan for ophjælpning af laksebestandene. Den hedder ”National forvaltningsplan for laks” og beskriver, at det fremtidige mål er, at der årligt skal svømme 1.000 gydelaks op i de enkelte vandløb uden hjælp fra udsætninger. 

Grundlaget for genskabelsen af naturlige laksebestande er naturligvis, at fiskene kan formere sig og få levedygtigt afkom. Skal det lykkes, kræves, at væsentlige forbedringer af laksens levesteder i ferskvand. Fjernelse af spærringer og udlægning af gydegrus og skjulesten er alle tiltag, som skaber bedre levebetingelser for laks. 

Siden starten på laksehandlingsplanen i 1993 er der evalueret på resultaterne, og på den baggrund udsættes der ikke længere laks i Vidå og Brede Å. Bestandsundersøgelser i Vidå har vist, at levebetingelserne for laks i Vidå er så dårlige, at dette Danmarks femte største vandløb ikke længere indgår i programmet for udsætning af laks. I Brede Å er udsætningerne af laks stoppet, fordi vandløbet i dag er helt uden spærringer og tillige har gennemgået en betydelig restaurering. Bestanden skal derfor fremover klare sig uden udsætninger. 

Gudenå

Hvor udviklingen tegner lys i Vestjylland, ser det anderledes ud omkring en selvreproducerende laksebestand i Danmarks længste vandløb Gudenåen. Undersøgelser har vist, at hvis Gudenåen skal have en selvreproducerende bestand, er det nødvendigt, at både laks på vandring til gydebankerne og de nedtrækkende laksesmolts vandring til havet foregår uden at fiskene skal igennem Tange Sø. Der er foreslået to typer løsninger. Dels en løsning, hvor åen bliver genskabt, der hvor søen ligger i dag. Dels at føre Gudenåen uden om Tange Sø, i form af et langt stryg. En fri passage ved Tangeværket vil være til gavn for mere end 15 fiskearter. 

Laksene kræver:

  • Fri passage til gyde- og opvækstområder. 
  • Gydebanker med et tykt gruslag. 
  • Gydebanker som ikke tilsander. 
  • Skjulesten til ynglen. 
  • Miljøvenlig grødeskæring. 
  • Rent vand.

Nu eller aldrig…

I de vestjyske vandløb bliver årligt udsat laks og ørreder for millioner af kroner. De mængder, der bliver udsat, er vurderet på baggrund af vandløbet bærekapacitet. Når der er behov for så massive udsætninger er det tegn på, at bestandene har brug for langt flere egnede gyde- og opvækstområder. Restaureringsprojekter er forholdsvis nemme at udføre, hvis man har et ordentligt samarbejde med kommunen.

Da målet med alle udsætninger af laks er at genskabe selvreproducerende bestande, er der behov for, at også lystfiskerne gør en større indsats omkring alle de tiltag, der kan gavne bestandene. Starten kunne være at etablere et seriøst samarbejde med kommunerne vedrørende vandløbsrestaurering og miljøvenlig vedligeholdelse af både tilløb og hovedløb og de omkringliggende arealer.

Selvom laksen især er tilknyttet hovedløbet, skal man holde sig for øje, at både vandkvalitet og de fysiske forhold i tilløbene kan have afgørende betydning for, om hovedløbet er egnet som levested for laks. Enhver forbedring i tilløbene vil derfor ofte også have en positiv indvirkning på forholdene i hovedløbet og desuden bedre forholdene for ørreder og andre fisk, som er tilknyttet det rene vandløb. 

Store bestande giver større fisk

Store bestande er interessante i flere sammenhænge herunder vil der naturligvis komme flere store individer. Dermed vil man igen kunne opleve laks på mellem 20 og 30 kilo. Laks i denne størrelse har oftest gennemført et uafbrudt ædetogt i havet i 3-4 år, før de vender tilbage til vandløbene for at gyde.

Laks på over 15 kilo fra Varde Å
Laks som denne står i åen et helt år, inden den gyder.

Naturlige laksebestande kommer, som det fremgår, ikke af sig selv. En fiskepleje baseret på udsætninger er ikke holdbar i fremtiden. Derfor bør endnu flere foreninger fokusere på at genskabe bedre levebetingelser for fiskene.

 

http://www.fiskepleje.dk/vandloeb/udsaetning/laks
23 NOVEMBER 2017