I de søer, hvor der bliver udsat ørred, er der ofte tale om mundingsudsætninger, som er blevet rykket ind i landet. Baggrunden for disse udsætninger er, at fiskene med tiden kan skabe en bestand af søørred.
Til nogle søer vil der normalt være en udvandring af ørredsmolt, men da opgangsfisk ofte ikke har adgang til gydearealer ovenfor søerne, vil denne smoltudvandring mangle. Derfor bliver der udsat ørreder i søer. En kompensation for manglende smoltudtræk til søerne kan være udsætning af ”små" ørreder med en længde på 17-22 cm. I søer, hvor miljøtilstanden er dårlig, ringe sigtedybde, udsætter man derimod "større" ørreder med en længde på 25-28 cm i forventning om, at de er bedre til at undgå større rovfisk, såsom gedde og sandart.
Det er et generelt krav, at de udsatte fisk er afkom fra vildfisk fra lokalområdet.
Læs om ørredens biologi.