Sætteål klar til udsætning.
Fiskeplejen udsætter hvert år et stort antal ål i søer, vandløb og kystnære områder.
Disse udsætninger har stået på siden 1987. I de første 3 år var udsætningerne i højere grad forsøgsudsætninger, der skulle afklare hvilke udsætningsmetoder, der skulle anvendes. Fra 1990 er der tale om egentlige bestandsophjælpende udsætninger.
Udsætningerne administreres af DTU Aqua, Afdeling for Ferskvandsfiskeri, der indkøber og fordeler ålene. I praksis foretages udsætningerne af lokale fiskeriforeninger og søejere efter nærmere anvisninger fra DTU Aqua.
Vi er på DTU Aqua blevet gjort bekendt med, at der fra forskellig side er fremsat kritik af kvaliteten af de ål, der bliver finansieret af Fiskeplejen. Der er ikke rettet direkte kritik henvendt til os -ej heller henvist til bestemte udsætninger, men alene tale om rygter. Ålene, der leveres til udsætning, skulle ifølge rygterne være de mest langsomt voksende og dermed mindst egnede ål, der bekvemt kan afsættes til Fiskeplejen. Med dette indlæg er der kort redegjort for omfanget af udsætningerne, forløbet af disse, og derefter hvilke kvalitetskrav Fiskeplejen stiller til udsætningsål.
Udsætning af ål
Ålene, der sættes ud, er indsamlet som vilde glasål i flodmundinger i Frankrig, Spanien, Portugal eller England vinteren før de sættes ud. Fra glasålstadiet frem til udsætningen i maj-juli måned bliver de opdrættet på kommercielle åleopdrætsanlæg.
I figuren nedenfor vises antallet af ål, der er sat ud af Fiskeplejen i de enkelte år. Man kan også af figuren se den overordnede fordeling mellem udsætninger i vandløb, søer og marine områder.
Figur 1. Antallet af ål der er blevet udsat i perioden 1987-2007.
Indkøb af ål sker efter udbud, og der købes så mange ål, som der af Fiskeplejen (efter forhandlinger i § 7-udvalget) er afsat midler til det pågældende år.
Fordelingen af ål i de enkelte marine områder (hvor bærekapaciteten er meget stor) foregår efter antallet af indbetalte fritidsfiskerlicenser i 14 overordnede områder.
Mere lokalt bliver ålene fordelt på et antal underområder, hvor der bliver taget hensyn til arealernes indbyrdes størrelse, miljøtilstand og i det hele taget egnethed som opvækstområde for ålene.
Den præcise fordeling af ålene indenfor disse marine områder foretages af lokale fritidsfiskere, der kender de lokale forhold og fordeler ålene under hensyn hertil.
I vandløb er der i de senere år udsat gennemsnitligt ca. 10 % af det samlede antal ål. Udsætningerne sker i de 30 største vandløb efter en turnusordning, så der sættes ål ud i hvert vandløb ca. hvert 6 eller 7 år, afhængig af hvor mange ål der er til rådighed. Antallet af ål, der bliver udsat i et givet vandløb, er beregnet ud fra antallet af ål, der allerede er til stede i vandløbet, idet der tages hensyn til vandløbets bærekapacitet.
I søer udsættes der ål beregnet efter søens, bærekapacitet. Denne estimeres ud fra søens samlede areal samt bredzoneareal og dybdeforhold, idet der tages hensyn til eventuelle springlag, graden af næringsstof belastning og øvrige fiskebestand samt endelig den skønnede naturlige indvandring af glasål.
Under udsætningen gælder det generelt, at ålene skal spredes mest muligt for at minimere den tæthedsafhængige dødelighed.
Krav til udsætningsål
Fiskeplejen stiller en række krav til udsætningsålene. Således skal de:
- være indsamlet som glasål fra Europa enten i efteråret eller i løbet af vinteren -forud for selv udsætningen.
- have en gennemsnitlig vægt på 3,5 gram ± 0,3 gram.
- være undersøgt for IPN virus af Veterinærinstituttet.
- være undersøgt for svømmeblæreorm (Anguillicola crassus) af Veterinærinstituttet. Hvis der konstateres svømmeblæreorm i et anlæg, kan ål herfra ikke anvendes til udsætning og kontrakten ophæves efterfølgende.
Endelig skal DTU Aqua have adgang til:
- opdrætsanlægget under hele opdrætsperioden.
- importpapirer der kan godtgøre, at ålene er importeret som foreskrevet.
Til ovennævnte krav kan det anføres, at glasålene ved ankomsten til Danmark vejer ca. 0,3 gram. Ved udsætningen 4-6 måneder senere er den gennemsnitlige vægt 3,5 gram. Ålene er altså ved udsætningen vokset til en vægt, der er ca. 10 gange større end ved ankomsten. Denne betydelige vækst betyder, at ål, der bliver købt til udsætning, ikke kan tilhøre den langsomst voksende fraktion.
Flere forskellige undersøgelser foretaget af DTU Aqua (1/2/3) viser da også, at væksten hos udsatte ål efter udsætningen er fuldt på højde med væksten hos vilde ål.
Af: Stig Pedersen, DTU Aqua, Afdeling for Ferskvandsfiskeri.
Kilde
1. Pedersen M.I. 1999. Long-term estimate of survival and growth of stocked eels Anguilla anguilla (L.) in a small eutrophic Danish Lake. DANA.
2. Pedersen M. I. 1998. Recapture rate, growth and sex of stocked cultured eels Anguilla anguilla (L.). Bull. Fr. Peche. Piscic. 349: 153-162.
3. Bisgaard J. & M. I. Pedersen, 1991: Mortality and growth of wild and introduced cultured eels (Anguilla anguilla (L)) in a Danish stream, with special reference to a new tagging technique, DANA, vol 9, pp. 57-69.