Foto 1. Jo større spredning af ynglen, jo større er chancen for overlevelse.
Der kan højst opnås tilskud til udsætning af det antal ål, der er plads til i søen, dvs. den beregnede biologiske bærekapacitet for søen. De ål, der bliver udsat, er indkøbt centralt gennem fiskeplejeordningen. I søer, hvor der bliver udsat karper, udsætter man normalt ikke ål, da de to arter er fødekonkurrenter.
Foto 2-3. Ved udsætning af ål kan Fiskerikontrollen undersøge om ålene er sunde (tv.) og om de har den rigtige vægt (th.).
Udsætningstætheden afhænger af områdets fødeudbud og fiskenes mulighed for skjul. I vandløb vil ålene finde skjul, hvor der er blød bund og i vegetation, mellem rødder og sten og bagved faskiner. I søer og i brakvandsområder er det den bløde bund og vegetationsbælterne på vanddybde af 0-2 meter, som er de bedst egnede udsætningssteder. Udsætningstæthederne er beregnet ud fra følgende vurderinger:
- Søer 100-600 sætteål pr. hektar og kun på bundarealet over springlaget
- Kyst 300 sætteål pr. hektar på områder med en dybde på 0-4 m.
- Vandløb 1 sætteål for hver 7 m2
Der bliver årligt udarbejdet fordelingsplaner for ål i vandløb og kystnære områder. Udsætningsmængden kan langt fra opfylde behovet, idet den naturlige indvandring af glasål har været faldende over en årrække.
Udsætninger af åleyngel er først og fremmest at betragte som et redskab til at opretholde et lokalt fiskeri uden nævneværdig effekt på gydebestanden.
Flytning af yngel fra områder med stor tæthed til områder med lav tæthed har været anvendt ved bestandspleje siden starten af forrige århundrede. Tidligere blev sætteål indfanget flere steder i landet f.eks. ved sluserne i Vadehavet. I dag bliver glasål importeret fra Sydeuropa til kommercielle dambrug. Herfra bliver fiskene opkøbt af Fiskeplejen i størrelsen 2-5 gram og Fiskeplejen stiller krav til kvaliteten af de ål, der bliver indkøbt til udsætning. De bliver efterfølgende fordelt langs kyster, i søer og vandløb i henhold til udsætningsplaner sådan at alle væsentlige områder bliver tilgodeset.
Ved at sprede ålene så meget som det er muligt (foto 1), bliver overlevelsen øget. På åbent vand gøres dette bedst ved langsomt at hælde ålene fra borde, mens båden glider gennem vandet. Ved udsætning fra bredden af en å eller sø kan man gå fra punkt til punkt og sætte ynglen ud i klumper, men med så lav tæthed som muligt.
Udsætningsål i Danmark skal være af en høj kvalitet. Læs om kravene til udsætningsål på siden om "Kvalitet af ål til udsætning".
Læs om ålens biologi.
Af Finn Sivebæk, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.