I modsætning til planteplanktonet klarer planter og dyr sig dårligere ved øget næringsstofindhold, hvilket generelt fører til et mere artsfattigt plante- og dyreliv.
Det gælder for eksempel bundplanterne, der tit bliver skygget mere eller mindre bort i det uklare vand.
Tilstedeværelsen af bundplanter har en række positive effekter på søers vandkvalitet. Således er sigtdybden i søer med bundplanter bedre end i søer uden.
Når det gælder om at stabilisere en klarvandet tilstand i lavvandede søer, er forudsætningen ofte et udbredt dække af undervandsplanter. Læs om udplantning af undervandsplanter.
Den gennemsnitlige vægt af fisk i søer med forskelligt indhold af fosfor
Også på fiskesiden fører øget næringsstofindhold til ændringer. Først og fremmest sker der et skift fra en betydelig andel af rovfisk i retning af, at fiskebestanden fuldstændig domineres af de såkaldte planktivore og bentivore fisk. Disse lever især af dafnier og andre smådyr i det åbne vand og myggelarver og andre dyr fra bunden. Artsmæssigt sker der typisk et skift fra dominans af aborre til dominans af skaller og brasener.
Der sker også et størrelsesmæssigt skift hos fiskene, idet fiskene i de næringsrige søer ikke kun består af flere individer, men også af flere små fisk. En undtagelse herfra er dog gedden, hvis gennemsnitlige middelvægt stiger fra omkring 0,5 kg i de næringsfattige søer til 1,5 kg i de næringsrige søer.
Den øgede bestand af skidtfisk som skaller og brasen i de næringsrige søer betyder, at prædationstrykket på de store dyreplanktonarter er højt. De store dafnieformer findes derfor kun i et ringe antal og vil ikke være i stand til holde mængden af alger nede. Det kommer til udtryk ved, at forholdet mellem mængden af dyreplankton og planteplankton falder fra omkring 0,5 i de mest næringsfattige søer til omkring 0,1 i de næringsrige søer.
Betydningen af øget fosforindhold for en række biologiske forhold
Af , , og , Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet