De fleste danske søer modtager betydelige mængder af næringsstoffer, og de har derfor ofte en ringe vandkvalitet med uklart vand. Det høje næringsstofindhold medfører en række negative påvirkninger af de biologiske forhold.
Fiskebestanden bliver ofte totalt domineret af skalle og brasen, planktivore fisk, der primært lever af dyreplankton eller bunddyr. Det betyder ringere muligheder for, at dafnierne kan holde mængden af alger nede. Flere alger betyder mindre lys til bundplanterne, der kan forsvinde mere eller mindre i det uklare vand.
Næringsstoftilførslen til de danske søer er mindsket gennem de sidste 20 til 30 år især som følge af en bedre rensning af spildevand. Det har ført til et reduceret næringsstofindhold i søerne og en forbedret vandkvalitet.
I perioden 1989 til 2003 blev fosforindholdet halveret fra gennemsnitligt 0,2 til 0,1 mg fosfor pr. liter.
Koncentrationen af næringsstoffer er dog stadig så høj i de fleste søer, at den gennemsnitlige sigtdybde kun er øget fra omkring 1,5 til 1,7 meter. Den forholdsvis ringe vandkvalitet betyder, at søerne i de fleste tilfælde ikke lever op til den ønskede tilstand.
Forsinket effekt af den mindskede tilførsel af næringsstof
Årsagen til at de danske søers vandkvalitet kun er blevet en smule forbedret skyldes blandt andet, at næringsstoftilførslen stadig er for høj. Og det til trods for store investeringer i bedre spildevandsrensning. I vores intensivt dyrkede og tætbefolkede områder kræver det en stor indsats at opnå så tilstrækkeligt lave koncentrationer af næringsstoffer, at søerne kan blive klarvandede.
Det behøver dog ikke altid at være hele forklaringen. I mange søer ses nemlig en forsinket reaktion på den nedsatte næringsstoftilførsel. Det kan skyldes, at der nu frigives fosfor fra en pulje ophobet i søens bund, fra dengang tilførslen var høj.
Puljen i bunden kan være så stor, at der ikke ses væsentlige ændringer i søens koncentration af fosfor selv mange år efter, at belastningen med næringsstoffer er reduceret.
Den forsinkede effekt kan også skyldes, at fiskebestandens mængde af skaller og brasen ikke ændres alene ved, at tilførslen af næringsstoffer reduceres. Skalle og brasen vil fortsætte med at æde dafnier og andet dyreplankton, som derfor ikke kan holde algerne nede. Det betyder, at søen fastholdes i en uklar tilstand.
En stor bestand af især brasen betyder ofte uklart vand, alene fordi de i deres søgen efter føde hvirvler bundmateriale op.
En stor brasenbestand kan også bidrage til at mindske aborrens livsbetingelser, fordi mængden af bunddyr, som aborren er afhængig af i dele af sit livsforløb, holdes nede af brasenen.
Af , , og , Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet