I Danmark findes der cirka 120.000 søer eller vandhuller, der er større end 100 kvadratmeter og som dermed er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.
Langt de fleste søer er dog små, og kun 600 eller 0,5 procent af søerne er større end fem hektar. De fleste er meget lavvandede, halvdelen af søerne større end fem hektar har en middeldybde på under 1,6 m og en maksimumsdybde under fire meter.
Den lave vanddybde betyder, at vandet i søerne er opblandet og ikke temperaturlagdelt om sommeren som i de dybe søer, hvor der ligger et varmt lag af vand over det kolde lag.
Vi har kun få søer i Danmark med dybder over 30 meter, som f.eks. Hald Sø ved Viborg med dybder på op til 31 meter og Furesøen på Sjælland med dybder på op til 38 meter.
Lagdeling af vandet i dybe søer på forskellige tidspunkter af året: sommer tv., forår og efterår i midten og vinter th. Lagdelingen opstår, fordi vands massefylde afhænger af temperaturen. Vand er tungest ved fire grader celcius.
De fleste søer er næringsrige og uklare
De fleste søer er fra naturens side forholdsvis næringsfattige og klarvandede, men langt hovedparten har fået og får stadig tilført betydelige mængder næringsstoffer fra blandt andet byernes renseanlæg og landbrugets produktion. Tilførslen er dog blevet reduceret gennem de seneste årtier.
Den store næringsstoftilførsel betyder, at de fleste søer er uklare, idet planteplanktonet (algerne) får gode vækstbetingelser i det næringsrige vand.
I modsætning hertil klarer plante- og dyrelivet sig generelt dårligere ved øget næringsstofindhold.
Sammenhæng mellem søers indhold af fosfor og sigtdybden.
Hver cirkel repræsenterer en dansk sø
Normalt vil fosfor være det begrænsende næringsstof for algernes vækst, og man ser derfor ofte en sammenhæng mellem søers indhold af fosfor og vandets sigtdybde, som er et udtryk for vandets klarhed.
I nogle af de næringsrige søer udvikles der i løbet af sommeren store mængder af blågrønalger, der kan være giftige.
Af , , og , Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet