Rovfisk som redskab ved restaurering af søer
Udsætning af rovfisk kan i teorien været et vigtigt redskab i restaureringen af grønne, uklare søer. Dette forudsætter dog, at rovfiskene efter udsætningen er i stand til at æde betydelige mængder af skidtfisk. I lighed med opfiskning af skidtfisk gør et sådan indgreb i fiskebestanden det muligt at ændre søens miljøtilstand. Søens vand skifter hermed fra en uklar og grøn tilstand til en klarvandet og mere værdifuld tilstand set ud fra både et rekreativt og miljømæssigt synspunkt.
De rovfisk, der kan anvendes i danske søer, begrænser sig til kun 2 arter, gedde og aborre. Nedenfor omtales desuden sandart, der er udsat i mange danske søer.
Gedder
Udsætning af geddeyngel har gennem en årrække været brugt som et redskab ved restaurering af danske søer. En omfattende undersøgelse viste imidlertid, at udsætningerne kun sjældent førte til et forbedret vandmiljø og klarere vand i søerne. Dette skyldtes blandt andet, at de udsatte gedder var for små til at være effektive rovfisk og overlevede dårligt.
Indtil forsøg er gennemført med udsætninger af større geddeyngel, kan DTU Aqua ikke anbefale udsætninger i forbindelse med restaurering af søer. Læs mere om udsætning af geddeyngel i forbindelse med sørestaurering.
Sandart
Sandart er ligeledes en glubsk rovfisk, og synes dermed ved første øjekast at være en potentiel art til forbedring af søernes miljøtilstand. Der er imidlertid nogle forhold som gør, at DTU Aqua ikke anbefaler, at sandart anvendes som restaureringsredskab i vore søer. Dels har undersøgelser vist, at sandart kan påvirke bestande af aborrer negativt, hvilket ikke er ønskeligt. Dels er sandartbestande mere knyttet til uklart vand og dermed næppe en god prædator, når vandet klarer op.
Endelig er sandart, så vidt vi ved, kun naturligt hjemmehørende på en enkelt lokalitet i Danmark (Haderslev Dam og Fjord) og dermed ud fra et naturbeskyttelsessynspunkt uønsket. Udsætning af mange store sandart vil ganske givet også være mindst lige så vanskeligt og dyrt som udsætning af store aborrer.
Aborre
Aborre er kun blevet udsat i ganske få søer i forbindelse med sørestaurering, og primært i søer, hvor aborren ikke fandtes i forvejen. En af de primære årsager til de få udsætninger er, at det er tidskrævende og derfor forholdsvis dyrt at fange, flytte og udsætte store aborrer i tilstrækkelig mængde. Endvidere er det erfaringen fra mange restaureringsprojekter, at når vandets klarhed øges, eksempelvis efter opfiskning af skidtfisk, bliver søens egne aborrer hurtigt store effektive rovfisk af sig selv.
DTU Aquas erfaringer med aborreudsætninger er af samme grund begrænsede. Aborre er den primære rovfisk i en naturlig dansk sø. Det vil sige, at den er mest effektiv som prædator overfor ynglen af de planktonædende skidtfisk.