Fiskemetoder
De seneste ti års opfiskningsprojekter har vist en mangfoldighed i valg af metoder og redskaber. Meget forskellige fiskestrategier har været anvendt med forskellige resultater til følge.
Erfaringerne er, at valget af fiskeredskaber især afhænger af søens størrelse og af søbundens beskaffenhed.
For alle redskaber gælder desuden, at de er mere eller mindre effektive over for de forskellige fiskearter, og de er mere eller mindre gode til at fiske på de forskellige årstider.
|
|
| Håndvod 15-25 m |
hele året |
| Ruser |
gydetid, sommer |
| Gællegarn |
sommer |
| Elektrofiskeri |
maj-juli, evt. vinter |
Store søer
|
|
| Store vod 100-1000 m |
hele året |
| Bundgarn |
maj-juni |
| Gællegarn |
juni-juli |
| Trawl |
hele året |
| Håndvod i til- og afløb |
vinter |
I de større søer er en kombination af forskellige redskaber som regel nødvendig, mens man i de helt små søer ofte kan nøjes med et enkelt redskab. Her kan du læse om de mest almindelige fiskeredskaber, der hidtil er blevet brugt i forbindelse med biomanipulation.
Vod
Vod eller landdragningsvod er nok det redskab, der hidtil er mest benyttet til opfiskning af skidtfisk i de danske søer. Som navnet antyder, trækkes voddet ind til land enten ved hånd- eller maskinkraft afhængigt af størrelsen på voddet. Fordelen ved vod er, at det kan affiske et stort område af en sø i et enkelt træk, og det kan bruges på alle årstider. Ulempen er, at ikke alle bundforhold tillader voddragning, eksempelvis i form af løst sediment, store sten, sunkne træer og i de bynære søer tillige cykler og andet skrammel.
Et lille håndvod kan være yderst effektivt i småsøer, hvor bundforholdene tillader voddragning. Små vod kan også bruges i tilløb eller afløb til større søer, hvor især småfisk ofte samles i overvintringsstimer. I større søer skal voddet derimod dimensioneres efter forholdene, og et motoriseret spil vil i de fleste tilfælde være nødvendigt.
Trawl
Trawl er i princippet et lille vod, som trækkes af enten en eller to både. Fordelen med trawl fremfor vod er, at kun sejlruten og sejltiden begrænser fiskeriet. Til gengæld kan trawl kun benyttes på store åbne vandområder. Trawl er således kun blevet brugt i enkelte danske søer, hvor effektiviteten pr. affisket vandvolumen endvidere har vist sig at være lidt mindre end for vods vedkommende. Trawl er dog blevet benyttet i en række store søer uden for landets grænser med lige så stor succes som vod.
Ruser
Ruser findes i mange størrelser og udformninger, men de fleste typer er som regel forholdsvis billige og lette at anvende. Eftersom ruser kun affisker et lille areal, bruges ruser almindeligvis kun i småsøer. Ruser er desuden et passivt redskab, hvor fangsten helt afhænger af fiskenes svømmeaktivitet, og ruser kan derfor kun bruges i sommerhalvåret, når fiskene er aktive.
Ruser fanger som regel bedst i fiskenes gydetid fra midt i maj til midt i juli afhængig af fiskearten. I småsøer hvor bundforholdene ikke tillader voddragning kan ruser med fordel bruges, især i søer med mange karusser, som let fanges i dette redskab.
Bundgarn
Bundgarn er nok det redskab, der bruges mest af erhvervsfiskere i de danske søer, hvilket skyldes bundgarnenes indbringende fangster af ål. Bundgarn er i princippet en stor ruse, men modsat ruser er bundgarn fortrinsvis blevet benyttet i de lidt større søer til opfiskning af skidtfisk. Det skyldes et stort tidsforbrug til både opsætning, regelmæssig tømning, rensning og optagning. Det kan som regel ikke betale sig i små søer.
Bundgarn sættes i bredzonen med en mere eller mindre lang lederad, og som ruser er bundgarn derfor mest effektivt i maj og juni, hvor skidtfiskene er på leg ved søbredden.
Gællegarn er billige og lette at bruge, men tager tid at rense
Gællegarn
Gællegarn eller nedgarn fås i varierende længder, dybder og maskevidder, men i almindelig handel vil den mindste maskevidde som regel være omkring 20 mm knude til knude. Speciallavede gællegarn såsom de biologiske oversigtsgarn kan imidlertid fås hos enkelte forhandlere. Til opfiskning af skidtfisk er gællegarnsfiskeri i de fleste tilfælde kun lønsomt ved store fisk, idet tidsforbruget ved rensning af garnene er uforholdsmæssigt stort, når fiskene er små.
Gællegarn med maskevidder på 70 til 90 mm er således med fordel blevet benyttet i en række søer til fangst af store brasener i gydetiden, hvor brasenerne samler sig i bredzonen. Gællegarn med mindre maskevidde er dog også blevet benyttet i enkelte småsøer, hvor voddragning ikke har været muligt.
Elektrofiskeri
Elektrofiskeri virker på den måde, at fisk reagerer på en elektrisk strøm i vand ved at svømme mod den positive pol. Til opfiskning af skidtfisk er elektrofiskeri kun benyttet i fåtal søer, idet elektrofiskeri kun kan bruges på de laveste vanddybder. I rørskoven hvor andre redskaber ikke kan bruges eller i kanaler, tilløb og afløb kan elektrofiskeri dog i visse tilfælde være et effektivt alternativ til de øvrige redskaber.
Elektrofiskeri kun benyttes af erfarent personale, der har gennemgået kursus og efter at en særlig tilladelse er givet. Læs mere om elektrofiskeri.
Af og , det rådgivende biologfirma Fiskeøkologisk Laboratorium.