Igennem tiden er mange danske søer blevet afvandet, oftest med det formål at drive landbrug på de afvandede arealer. Det er især lavvandede søer med et stort ensartet bundareal, der er blevet afvandet.
På denne side kan du læse mere om:
- Baggrunden for at genskabe søer
- En ny søs udvikling
- Fiskebestandens sammensætning
- Konklusion og anbefaling
Baggrund
Gennem de senere år er interessen for at genskabe søer, som tidligere er blevet afvandet, steget markant. Det er der flere grunde til:
- Dels var der i 1990'erne regler for naturgenopretning, som betød at det var muligt, at opnå statsligt tilskud eller lån til at fremme naturbevaring og naturgenopretning, eksempelvis til erhvervelse af arealer og til anlægsudgifter i konkrete projekter.
- I samme periode har landbruget haft behov for, dels at braklægge arealer og dels at tage lavproduktive arealer helt ud af drift. Afvandede søer kan være dyre at dyrke grundet udgifter til dræning og bortpumpning af vand, hvorfor disse arealer kan være attraktive at afhænde eller tage ud af drift.
- Endelig blev der med vedtagelsen af Vandmiljøplan II i 1998 taget beslutning om etablering af 16.000 hektar vådområder, hvor der kan ske kvælstoffjernelse for at forbedre vandmiljøet i vore fjorde og kystfarvande. Mange af disse vådområder blev lang på arealer, hvor der tidligere havde været en sø.
Siden begyndelsen af 1980'erne er der på den måde genskabt over 50 større (> 10 hektar) søer i Danmark, og flere projekter er under udførelse eller i planlægningsfasen. En af de første søer der blev genskabt var Smørmose på Djursland, der atter stod vandfyldt i 1982. En af de seneste genskabte søer er Mjels Sø på Als, hvor der blev slukket for afvandingspumperne i 2005. Et halvt år senere stod søen atter vandfyldt.
Få kilometer fra Mjels Sø ligger den 37 hektar store Oldenor, som blev genskabt i 1993 og 94. Et af de største projekter af den art er den 450 hektar store Vilsted Sø syd for Løgstør, der efter mere end 100 års afvanding blev indviet igen i august 2006. De flest genskabte søer er i offentligt eje, men eksempelvis Mjels Sø og Vilsted Sø ejes i dag af Åge V. Jensens Naturfond.
Et andet eksempel er den ca. 360 hektar store Bølling Sø mellem Engesvang og Silkeborg, som blev afvandet i 1870'erne til landbrugsformål. Bølling Sø er et godt eksempel på en interessant detalje. At genskabte søer ofte bliver større og dybere end de oprindelige.
I Bølling Søs tilfælde var den oprindelige sø kun på 140 hektar. Grundet sætning af jorden på bunden af den afvandede sø og i engene omkring søen, nogle steder kombineret med tørvegravning, er jordbundsniveauet i dag så lavt, at søen blev mere end fordoblet i størrelse, da afvandingspumperne slukkede i 2004.
Men der dukker også helt nye søer op i landskabet. I Herning ligger der i dag i den nordlige del af byen den 28 hektar store og 6,5 meter dybe Fuglsang Sø. Den er skabt ved grusgravning i forbindelse med bygning af motorvejen mellem Herning og Vejle.
Rationalet bag søens tilblivelse var populært sagt, at når man nu blev nødt til at grave et stort hul, kunne man lige så godt få noget pænt for pengene. Og nu ligger søen som en bynær rekreativ perle, til stor glæde for Hernings borgere. Den anvendes til badning, sejlads og fiskeri og ved søens vestside anlægges et meget attraktivt boligområde.
Årslev Engsø, der er beliggende i Århus Å vest for Brabrand Sø, er eksempel på en tredje grund til at skabe søer. Den er anlagt for at sikre, at den meget lavvandede Brabrand Sø ikke gror til og bliver til en stor rørskov. Op gennem 1990’erne blev Brabrand Sø restaureret ved at fjerne 50 cm bundsediment fra det meste af søbunden. Årslev Engsø skal sikre at den restaurering fastholdes i mange år endnu, ved at tilbageholde de næringsstoffer og det sand, der tilføres fra Århus Å. En kedelig bivirkning ved etableringen af Årslev Engsø var i øvrigt, at havørredbestanden i Århus Å gik meget tilbage.
Efter retablering eller nyetablering af en sø, er der normalt en indsvingsperiode, før søen opnår en stabil tilstand. Periodens længde og indsvingets forløb afhænger af en lang række faktorer, som f.eks. jordbundens beskaffenhed og næringsindhold, vandudskiftning, tilførsel af næringsstoffer fra tilløb, geografisk beliggenhed, indvandring af flora og fauna, m.m.
Generelt er genskabte søer meget produktive med et meget højt antal bunddyr, der i den første periode lever godt af det plantedække, der var på den afvandede søbund. Derfor er der i søens første år meget ofte gode vækstbetingelser for fisk, og fiskebestanden kan overraskende hurtigt blive meget talrig. Den kan desuden udvise meget store udsving i bestandstæthed og vækst samt i dominansforhold mellem de forskellige arter. Men en forkert sammensat fiskebestand kan sandsynligvis også være med til at forstærke udsvingene og forlænge indsvingsperioden.
Hvordan den stabile tilstand, der nås efter indsvinget, kommer til at se ud, vil afhænge af de ovenfor nævnte faktorer, med næringsstofbelastningen som den centrale faktor i lighed med alle andre søer, som beskrevet under søers økologi.
Som beskrevet under søens økosystem opnår man den sunde økologiske tilstand i en sø, når fiskebestanden i søen er sammensat af både planktonædende fiskearter og rovfisk og når rovfiskene dominerer. En god økologisk tilstand kan man også finde i de meget sjældne tilfælde, hvor der i en sø kun findes rovfisk eller slet ingen fisk.
Når en sø genskabes viser erfaringen, at den som oftest invaderes meget hurtigt af fisk. De første arter er som regel dem, man kalder pionerarter. Det er hårdføre arter som hundestejler, der kan klare sig under alle mulige forhold. De kan reproducere sig mange gange om året og kan derfor vokse eksplosivt i antal på kort tid.
Hundestejler og nogle arter af karpefisk er gode til at klare sig i afvandingskanaler eller små damme på den ellers afvandedede søbund. De har derfor meget let ved at invadere den ny- eller genskabte sø. De befinder sig ofte midt i søen, når den fyldes med vand. Derfor er de første fisk, som dukker op i genskabte søer, meget ofte netop hundestejler og karpefisk som eksempelvis karusse, skalle eller rudskalle.
Andre arter deriblandt rovfiskene vil derimod normalt kun kunne indvandre til søen af sig selv, hvis søen står i tæt forbindelse med omliggende søer. Det kan være tilfældet, når den genskabte sø er forbundet med en eksisterende sø via et større vandløb. Muligheden for at vandre gennem vandløbet skal desuden være intakt, hvilket betyder, at der må ikke være spærringer ved opstemninger og lignende.
Behovet for at kunne skabe naturlige fiskebestande i nye eller retablerede søer kan altså være stort, fordi en søs økologiske tilstand er stærkt afhængig af den fiskebestand, der findes i søen.
Det vil derfor i nogle tilfælde være nødvendigt at introducere rovfisk i en genskabt sø gennem udsætning. Vi ved i dag en del om, hvordan man hurtigt og med et godt resultat udsætter disse arter og dermed skaber en fiskebestand i en sø, som både medvirker til en god miljøtilstand i søen og er attraktiv set ud fra et fiskerimæssigt synspunkt.
I søer der bliver genskabt eller nyetableret opstår der som hovedregel altid en fiskebestand. Fiskebestanden vil i første omgang bestå af de arter, der selv kan nå frem til søen.
Generelt kan det anbefales, at fiskebestanden og dens betydning for miljø og andre fisk får en central placering når gen- eller nyskabelse af søer planlægges. Der bør altid tages stilling til, hvilken fiskebestand der er ønskværdig i en given sø, fulgt op af aktive skridt, som sikre at bestanden faktisk etableres. Blandt andet skal søens lokalisering i forhold til vandløb vurderes.
I de tilfælde, hvor fisk ikke selv finder frem til søen, vil der meget ofte ske det, at velmenende mennesker før eller siden selv sætter fisk ud i søen. Det er som oftest et tilfældigt udvalg af fremmede og hjemmehørende arter mellem hinanden og vil typisk være fisk, der også trives i havedamme og lignende. I søer hvor en bestanden af naturligt forekommende arter allerede er skabt har nye og fremmede arter som hovedregel mindre let ved at etablere sig.
Hvis ikke fiskebestanden har en naturlig sammensætning med både fredfisk og rovfisk, vil søens miljøtilstand kunne blive negativt påvirket. Gennemstrømmes søen af vandløb, vil der kunne opstå en meget negativ påvirkning af bestande af vandrende laksefisk. Det forhold bør altid tages stilling til i planlægningsfasen.
Af Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.