Målrettet sportsfiskeri efter skalle er meget begrænset, f.eks. sammenlignet med fiskeriet efter andre søfisk som gedde og aborre. Skaller fanges dog ofte til brug som agnfisk, når man vil fiske efter søens rovfisk, gedde, aborre og sandart.
Søfiskeri
Fiskeri efter skaller sker ofte med flåd eller lette bundtackler, enten fra bredden eller fra båd. En lille krog monteres med majs, orm, pupper, maddiker eller dej/brød.
Nogle sværger til forfodring med rasp blandet med smagsstoffer, hvor blandingen kastes ud i vandet for at tiltrække skallerne. Men da blandingen indeholder en del næringsstoffer, kan forfodring i stor stil kan være med til at gøre søen mere uklar, og det er i strid med miljømålene for de danske søer. Forfodring er derfor forbudt i flere søer. Fiskeri efter skaller kan sagtens foregå uden forfodring.
I næringsrige søer foregår der nogen steder konkurrence-fiskeri, hvor også skaller er en del af fangsten. Dette fiskeri går ud på at fange så mange kilo fisk som muligt inden for en given tidsperiode. Den, der fanger flest kilo, vinder. Fiskeriet var tidligere populært men i takt med, at de danske søer bliver mindre næringsrige, er denne type fiskeri gået tilbage.
En anden type fiskeri er specimen fiskeri, hvor det handler om at fange den største fisk, man kan. Danmarksrekorden for skalle er i øjeblikket 1,7 kilo.
De største skaller fanger man i relativt klarvandede søer, mens man finder flere, men mindre, skaller i uklare grønne søer
Vandløbsfiskeri
Fiskeri med stang efter skaller foregår især i søerne. I vinterhalvåret foregår der et fiskeri efter skaller som agnfisk i vandløb og kanaler, hvor skallerne samler sig om vinteren, men dette fiskeri foregår oftest med sænkenet eller lignende.
Af Christian Skov, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.