Man finder meget ofte karper i små søer, moser, damme og lignende. Denne type vand er populær blandt karpefiskere, og det er derfor ofte her, at karper bliver udsat. Af gode grunde er det derfor også her, det meste fiskeri foregår.
Der findes dog også en del større søer med en meget fåtallig bestand af karper. Også disse skyldes udsætninger. Det kan være en stor udfordring at finde og fange bare en enkelt karpe i sådan en bestand. Til gengæld kan det være en rekordfisk.
Søfiskeri
Stort set alt lystfiskeri efter karper i Danmark foregår i søer. Kun i enkelte kunstige vandløb, f.eks. Lammefjordskanalerne, foregår der et egentligt målrettet fiskeri efter karper.
De anvendte fiskemetoder er ens i store og små søer samt i vandløb. Der fiskes helt overvejende fra bredden, idet karper foretrækker at opholde sig i områder med blød bund og vegetationsdække. Den type levesteder finder man normalt nær bredden.
Målrettet fiskeri efter karper er en højt specialiseret form for lystfiskeri. De metoder, der anvendes i Danmark, er i høj grad ”importeret” fra England siden 1980’erne. I England, hvor karpefiskeri har en meget længere tradition, er teknikkerne udviklet gennem mange år. Der anvendes ofte stænger og hjul, der er udviklet specielt til dette fiskeri.
Grundlæggende er alt fiskeri efter karper en form for medefiskeri. Der fiskes ofte på bunden med forholdsvis tunge lod. Men der kan også medes med flod eller drives såkaldt dappe-fiskeri på overfladen.
Agnen er overvejende såkaldte boilies, som er kogte kugler af dej, tilsat forskellige farve- og smagsstoffer. Fremstilling af boilies er for nogle en kunst på linje med at binde fluer, idet man varierer farve, smag og størrelse.
Som alternativ til boilies kan også majs, brød, orm og lignende samt såkaldte pellets (foderpiller) anvendes som agn.
Lige som ved fiskeri efter andre fredfisk anvendes der ofte en form for forfodring. Forfoder består typisk af brød, mel, rasp og lignende, tilsat farve og smagsstoffer. Da forfodring kan tilføre en sø en del næringsstoffer og dermed medvirke til at forringe miljøtilstanden, er der visse steder indført forbud mod forfodring.
Det komplette karpefiskerudstyr omfatter langt mere end blot stang, hjul, line, agn osv. Der skal også medbringes stangholdere og elektroniske bidemeldere samt særlige fangstnet, forfoder og andet tilbehør. Ofte er udstyret udviklet specifikt til karpefiskeri. Da der tit fiskes efter karper i lang tid ad gangen og om natten, medbringer karpefiskere foruden fiskeudstyret somme tider også både telt (f.eks. i form af en såkaldt bivvy), sovepose, mad osv.
Der afholdes jævnligt konkurrencer i karpefiskeri, bl.a. i form af såkaldte ”fish ins”, hvor der f.eks. fiskes over en weekend i en given sø. Rundt om søen er der inden konkurrencen udvalgt fiskepladser, hvorfra der skal fiskes. Pladserne fordeles blandt deltagerne ved lodtrækning. Foreningen Danske Karpefiskere arrangerer endvidere DM med kvalifikation til VM i karpefiskeri.
Af Søren Berg, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer